fredag den 30. november 2012

Tilvalgsjunglen II

Hun troede, hun var undsluppet. Men junglen vedblev at hjemsøge hende i drømme. Og på KUnet.

Jeg kunne godt tænke mig at tage
Hauntings: late victorian tales of the supernatural
Men faget har for få ects-point, og uden tilstrækkelige ects-ressourser, når den studerende aldrig ud på den anden side.
Understanding mirrors - i teorien et kandidat fag, men jeg kan i praksis tilmelde mig, så måske er det et forsøg værd. Eller måske er det et vådt og ubehageligt fatamorgana, der returnerer mig tilbage til start.

Mere realistiske veje til overlevelse
Design og hverdagskultur
Humanistisk entrepreneurship
Visuel kultur
Oldislandsk, sjovt nok.

Åh, åh så en sjov lille ekstra-udfordring
bacheloren er ved at indhente mig. Som et truende vilddyr. Den skal tæmmes til foråret.

For tematisk sammenhæng, se da også: Tilvalgsjunglen I.

søndag den 25. november 2012

lørdag den 24. november 2012

Almen oplysning



Dagens fund er denne badge fra etsyshoppen Beanforest. Den koster lige under 9 kr + en overkommelig porto på 17.71.  Der sendes fra USA, men den nedre toldgrænse går ved 80 kr.

Køb denne og andre interessante og seje badges på Beanforest.

fredag den 23. november 2012

onsdag den 21. november 2012

Ved at blive til et godt menneske

create an animated gifIngen havde set det komme. Mindst af alle jeg. Men tegnene er der.

Vi behøver ikke uddybe, vi bor jo i Danmark, hvor gode gerninger
somehow holder op med at være gode det øjeblik man nævner dem for
andre, for dét er nemlig pral, og så har det været nytteløst, at man gjorde noget godt, for så var det nemlig i virkeligheden bare fordi man ville forbedre sit eget image.
Så galt står det nu heller ikke til. Jeg begår ikke ligefrem gode gerninger. Jeg er bare lige ved og næsten på nippet til det oftere, og any day now falder jeg i, og gør måske rent faktisk noget rart for nogen - helt uden selv at få noget ud af det.

Dette indlæg var også lidt tænkt som en undskyldning for at skrive om en hjemmeside, jeg har haft åben i min browser i sådan noget a la en måneds tid efterhånden, fordi jeg ville skrive om den, men ikke kunne tage mig sammen. Yes.
Det drejer sig om http://www.kiva.org/, der formidler private lån til uheldigt stillede mennesker i den tredje verden, så de f.eks. kan investere i husdyr og på den måde tjene til dagen og vejen.
Nu har jeg researchet lidt dybere, og er derfor nødt til at revidere min omtale. Jeg har ikke selv lånt ud, da jeg er fuld af gode undskyldninger, så jeg kan ikke bidrage med personlig erfaring, men det virker som en meget seriøs side, og det gode ved den er, at man kan låne ned til $25 ud, så hvis man er nervøs for at der går noget galt, og man ikke får sine penge igen, kan man nøjes med det, og så løber man ikke så stor en risiko.
Det lyder imidlertid til, i en online artikel i New York Times, at man ikke nødvendigvis låner lige så direkte og personligt, som det ser ud til på hjemmesiden. En del af pengene går vist til administration - og resten ikke partout til den låner, man har valgt. Men i stedet for at blive bitter over denne nye disillusionering, vil jeg hellere konkludere, at man stadig gør mere gavn ved at hoppe på vognen, end man gør ved bare at trække på skuldrene og bruge alle sine penge på stiletter.
...Men verden er altså et inviklet sted.

Simple og let gennemskuelige gode hverdagsgerninger
Giv en uventet kompliment
Rejs dig op i bussen
Lad være med at brokke dig højlydt over at ingen rejser sig op i bussen, hvis du faktisk ikke har brug for at sidde ned, og hende pigen tydeligvis har ømme fødder
Spørg folk, om de har brug for hjælp, når de ser fortabte ud
Insister på at hjælpe, når de siger nej og det tydeligvis er løgn (ikke så nemt, som det lyder)
Vær venlig over for sælgere og servicepersonale, de har brug for det
Smil til en fremmed
Tilgiv
Del dine bedste sider og sæt pris på dine medmenneskers.


tirsdag den 20. november 2012

Sko

Her ses årsagen til, at jeg ikke har været så aktiv på bloggen denne måned. Jeg har shoppet sko.
Du troede måske, ligesom jeg, at det må være en smal sag at finde et par sorte stiletter i København. Man har vel et par krav: de skal være flotte, man skal kunne gå i dem, de skal (men vi ved godt, det er at strække den) gerne være behagelige at have på. Åh ja, og de skal være til at betale på SU.

Hvis ikke det var for det sidste krav, var det sikkert også meget nemt - men hvad ved jeg, jeg har ikke vandret samtlige af hovedstadens skobutikker (inkl. HM!!) igennem for at prøve sko, jeg alligevel ikke har råd til.

Det korte af det lange: jeg har erfaret, at der bag det tilsyneladende uskyldige dameskosalg i Danmark ligger en modbydelig agenda, et hegemonisk krav om den perfekte fod og, hvis ikke jeg tager meget fejl, en plan om at overtage verdensherredømmet én fod ad gangen.
Det er sjovt, men højhælede med brede hæle har ofte runde snuder. De taler til komfortbevidste kvinder, der gerne vil have det sofistikerede numseløft, men ikke abonnerer på nødvendigheden af smerte i de aller nederste regioner. Sko med tynde hæle er gerne sylespidse, og hvis ikke det, så spidser de i hvert fald til midt på snuden, på en sådan måde, at de kun kunne være rigtigt rare at have på, hvis ens storetæer sad midt på foden. Det gør de ikke. Mine gør i hvert fald ikke... Måske er jeg en freak.

I så fald må jeg i hvert fald konstatere, at den ideelle kvindefod har smalle tæer som ender i en spids, er skridsikker underneden, således at man ikke glider længere ned i de højhælede - eller sidder på en kvinde med pengepungen i orden.

Når det er sagt, er jeg ret glad for mine nye, lidt for dyre, sko. De er vist nok for små, men de er flotte og shiny, og nu føler jeg mig på en eller anden måde lige en tand mere voksen (jeg tror, man skal eje et par sorte stiletter for at tælle som en rigtig kvinde).

Hvorfor har jeg shoppet sko? Jo, det har jeg såmænd fordi de skulle passe til resten af mit lækre look. Beware, jeg er ved at forvandle mig til en Bond babe. Langsomt, men sikkert. Dog har jeg stadig ikke lært, at sætte kunstige øjenvipper ordentligt på - jeg kan sige så meget, at det ikke, på længere sigt, kan anbefales at benytte et andet klistremiddel end øjenvippelim.

Hvis min makeup ser lidt slidt ud, er det fordi, jeg lige er kommet hjem fra makeshift-casino jobsamtale. Ikke fordi mit ansigt har været i nærkamp med vilde ildere eller noget i den stil. 

mandag den 12. november 2012

torsdag den 8. november 2012

Hyggenørderi

Maler falske elverører inden jeg skal til scenarie.

søndag den 4. november 2012

Intrigued

Sidder og kigger bøger og make up på Amazon (typisk søndag), da jeg falder over The Ladies of Grace Adieu and Other Stories af Susanna Clarke, forfatterinden bag Jonathan Strange & Mr. Norrell. På Amazon er der jo ofte reviews af produkterne, skrevet af forskellige købere, og således også i dette tilfælde. Uden at vide særligt meget om bogen, kan jeg sige, at jeg på baggrund af følgende sætning, skrevet af en A. Smith, må erklære, at jeg skal have fat i den:

"...It's as if Jane Austen met Harry Potter on a lonely path in a dark wood and beat him with a stick until he lost his mind."

Smukt!

Når det er sagt, er bogen en noveller/eventyr over temaet english folklore sat i biedermeier omgivelser. Den slags er muligvis en aquired taste, men jeg ved bare, at jeg vil være så nede med det, altså. Så nede, mand!

Update d. 20-01-2013: Jeg fik bogen i julegave, og den er virkelig vældig god. Ikke helt så grum, som jeg havde forventet og mere sød, men bortset fra de første par historier, der ikke gjorde så meget for mig, er alle fortællingerne virkeligt lækre og spiselige og fulde af troldfolk, lige som jeg kan lide det. 

torsdag den 1. november 2012

Hvad bloggen i virkeligheden handler om

Der bliver støt flere og flere, der kigger på bloggen, og jeg føler lidt, jeg hellere må skrive noget på dage som i dag, hvor nogen har været herinde 29 gange (jeg spionerer på jer via Google, beware). Jeg går her ud fra, at det nok er de samme ca. 3 personer, der har tjekket siden på repeat i løbet af dagen, og ikke 29 forskellige mennesker - det ville være en tand for vildt, når nu jeg ikke engang har lagt et link på Facebook med en fængende, men totalt misledende titel* (gratis helfigur i af Jonny Depp udført i Valrhona chokolade).

Jeg forestiller mig altså 3 dedikerede læsere, der har udviklet en afhængighed af den særlige kombination af katte og glitter, man kan finde på netop denne blog, eller som  muligvis tror, der kommer en uddybning af orgie-historien på et tidspunkt.

http://picasion.com/resize-gif/
Verdenssituationen lige nu
- Orkanen Sandy raser i USA, men amerikanerne lader sig ikke genere og gennemfører lystigt marathoner, valgkampagner og forblæste modeblog-shoots.

- Jeg starter måneden på 3500 kr, hvilket ikke er fantastisk, taget i betragtning, at huslejen ikke er trukket endnu. Jeg fejrer alligevel dagen med lidt sushi og en ny pudder (min make up samling består hovedsageligt at alt muligt legendarisk, jeg har jagtet mig frem til på ebay, amazon, beautybay og det sorte marked. Jeg er ret stolt, og der kommer nok snart et meget tøset indlæg om fordelen ved, at bruge løs kohl lavet på fintmalede brændte geder fra Mellemøsten i stedet for eyeliner).

- Disney har købt Lucasfilm, og planlægger at producere flere Star Wars film. Vrede fans brokker sig på hele det internationale net, men flest har svært ved at tage kombinationen seriøst, og afventer katastrofen med stoisk komik. Jeg vil gerne spørge, hvorfor ingen taler om Indiana Jones? 

- Var en tur ved øjenlægen på  Østerbro og fik dryppet begge øjne med mystisk pupiludvider. Kom til at gå den forkerte vej hjem, da jeg ikke kunne se like overhovedet, og var på vej langt ud Øresund, før jeg opdagede, der var noget galt.

- StineStregen holder fernisering på Gl. Holtegaard d. 15. november. Vi ved vist godt alle sammen, hvordan jeg har det med ferniseringer (gratis kunst, fri alkohol, evt. snacks). Det bliver helt totalt årets event, og jeg vil dukke op i gallakjole (evt. korset) og pimpe vin hele aftenen, hvis jeg ellers bare kan finde en partner in crime (der er en 'fine line' mellem sørgelig alkoholisk dame og frisk kulturnyder til den slags events).

*Men det gør jeg så nu, for nu har jeg jo ligesom skrevet et indlæg.