for hvem Pan derfor bliver farlig. Det er en fremstilling af guden, der løsriver ham endeligt fra den hellige formalismes dualitet mellem diabolsk><guddommeligt, og som atter indskriver ham i det mytisk, magiske verdensbillede, han i antikken var en del af. Skriver i gråt lys efter det ér for sent, skriver for at kunne lægge mig ned, skriver ikke ret meget, er ikke helt til stede efter det egentlig er for sent, i tiden efter den krig, der på én gang var civilisationens højdepunkt og dens undergang. Er det her mit liv? Er det her mit kød, mine momenter, min realitet? Jeg er en ø, skærer gennem dagene uden selv at tilhøre udstillet og udstødt, ynkelige, følelsesmæssigt forkrøblede moderne mennesker, der har tabt det guddommelige af syne i deres fornægtelse af livets grundlæggende, også erotiske, glæder. Novellens budskab bliver desillusioneret? Glemt? Jeg dykker ned i dine, du, dig, arme og falder op i drømme, i aften går vi ud, jeg lever mig selv mere, som jeg var, når jeg sover. Her går vi i biografen, her taler vi sammen, herfra vågner jeg til regnstorm og torden og ensomhed, hvor lyksagelige, nøgne nymfekroppe vrider sig orgiastisk under månen. Blackwoods skildring af seksualitet i denne scene, reflekterer den hidtil mest positive tilgang, der er blevet lagt for dagen i den moderne Panstrømning, og den, der ligner den mytiske mest, for der hersker en hellighed bag hedonismen, der genkalder antikke riter. Mest af alt er dette efterlivet, Folkvangr før daggry. Der bliver vel noget efter nu.

“The muscles of her face were hideously convulsed, she shook from head to foot; the soul seemed struggling and shuddering within the house of flesh.”

- Arthur Machen, The Great God Pan (1894). 

Basically just a summary of my dissertation, but like, better

Headers loosely translated from Danish but with the real content instead of the stuff that's written on the pages. 

INTRODUCTION.. 3

this is where I spin a golden net of lies about my capabilities as an academic.

PAN IN ANTIQUITY.. 5

a historical chapter on myths, beautiful myths, feel the beauty, understand what I'm trying to do.

The God of the Country Before the Moon
look I can divide my thesis into big chapters, and small chapters, surely this must count for something?

Boundless Desire, Panic, and Teoleptic Possession

I'm terrified.

The Death of Pan
But this will probably be okay.

NATURE AND THE SUPERNATURAL IN THE FIN DE SIÈCLE 
I'm not sure I know what I'm doing. Does anyone else, though? How will I ever survive in the real world?

The Lost Paradise After the Death of God
Late 19th century modernity is actually a lot like a mind, all muddy and riddled with contradictions. Someone save me from myself.

The Aesthetic Chaos of Arcady as an Alternative to the Ethics of Christianity
I wonder if people will still like and respect me if I write a truly terrible dissertation - maybe they'll be fooled by the poetic quality of the headings?

THEORIES OF TRANSGRESSION
Yiss. Everything is about something else. Does anyone have some wine? Can I just get drunk and sleep it off and skip to the part where I retire old and worn down and hating young people?

From the Unity of Nature
I have no idea. But okay, let's be realistic, no one will ever read this except for like maybe four people and I can always send them something else. Maybe a cleverly disguised box of something that's fifty-fifty either utter crap or candy bars.

Through the Grotto to the Grotesque
I know too much. Too much. There is no turning back, as they used to say in the old days, seeing god is like dying. I'm dead. It's over.

PAN RESURRECTED: ARTHUR MACHEN'S SACRAMENT
it's never over, I mean, I don't even begin my analysis till this part. I don't know, man, I don't know, they say it was the cat that drove her over the edge and let her to drown her children in the bathtub. at least I'm not that woman. No one ever heard of a dissertation being slowly dissolved in soapy water and the shameful student whore spending the rest of her days behind bars chewing on glue to keep her lips full.

The Monster
I am the monster. You are the monster, we are all monsters here.

The Nymphomaniac
My dissertation is really dirty. You'd think that'd somehow make it less fear provoking to write, but no. 

A DREAM OF BEAUTY - E. F. BENSON AND THE HOMO SOCIAL IDEAL
nothing cheers me up like thinking of sad, sexually frustrated gay artists. Forever stuck in the 'just kiss' zone and never getting to the good parts that have penis in them.

ALGERNON BLACKWOOD'S WILD LOVE
This story is about an orgy and how it's somehow intensely morally superior to just cheating with your husband's cousin.

TORN MINDS AND LONELY BODIES  – MCKENNA'S PAN AFTER THE WAR.. 101
World War I is always a winner, really, the only thing that beats it is World War II. Combine with more orgies for sure success.

CONCLUSION
as a good friend said, it'll all be over at some point. Please don't see through me, I swear this made sense in my head.

Aftermath: Echo's Ever Singing Limbs
I'm not going to have space for this chapter, but I really like it, so I keep it in till I have to delete it. Much like most of the other parts of this dissertation and like guys, who believe in friend zones, think they work.

Bonus goat. Everything is really about goats, I've learned. Trust me, I'm an expert.

Kraftanstrengelse

Vader gennem mudder - har ikke helt styr på hvilken vej jeg skal, men man er nødt til at fortsætte fremad - gider ikke - vælter omkring, sætter mig spontant på køkkengulve fordi mine ben ikke kan bære mig mere, taber ting ud af mine hænder som jeg troede, jeg holdt, kryber ind i søvnen for at finde ikke-eksistens og flere kræfter, er sart og drikker ikke ret meget kaffe, men lever på koffeinpiller og saftevand og syrligt slik, spiller høj musik på min også meget langsomme, træge computer for at vække mig selv nok til at kunne læse poesi eller e-mails og måske føle nogle af de ting, jeg ved jeg alligevel kommer til at føle helt vildt meget når jeg har fundet tør jord et sted - nikker - nikker - det skal nok gå, gå - kun sådan cirka 1½ - 4 måneder mere og så resten af livet. No biggy.

Jeg skal lige tage at være voksen og:
ringe til lægen
andre ting, jeg ikke kan tage stilling til

I have no thesis and I musn't scream because this is a quiet reading room.

'Nej, stop dig selv,' står der på sedlen

Teknologien svigter nutidige mig på grund af fortidsmigs ufornuftige forhold til væsker, specialeangsten er en stigende kurve mod mere kvalme, jeg har klart læst for meget Kristeva, og jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal oversætte preternatural og supernatural til to forskellige ord.

TL;DR. I do not drink (atm) and I do not know things.

ekstatisk besættelse som arbejdsmetode

ved at lade op til energiudbrud, indtrængen og ophold i besættelseszone hvor afkopling og tilkopling bliver kredsløb, har ikke længe foretaget mig noget som sådan, tror jeg bliver nødt til at blive religiøs, gentilslutte ellers fortrængt del af jeget for at komme igennem, I walk through the valley of the shadow of death, for ikke bare at sidde fast i i morgen med den der, bare for enhver pris ikke nu, bare ikke nu monotonitet, for at gøre.

Guderne: Pan, den villende, skrigende i vinden, i skoven, i højen, drømmevandrer, panikbringer, Ekkoforfølger, Dionysos, den dobbelte om munden blodfrådende kødæderkalv, indtager af den, der bærer hans billede og offer for sin egen kult, Apollon, den tragiske, skinnende, skønne, kaster af diskosdød. Ensomheden på Assistentens kirkegård, ofring der til det grønne, til den åndende ro.

skelner ikke mellem form og indhold i ordet som magisk middel. Teksten ér. Myten genskaber det oprindelige, cyklisk virkelighed, stream of consciousness/chain of sigifiers, det er en hemmelighed, der bekræfter sig selv at fortællingen bliver virkelig fordi den ytres. tror ikke det er en logik, der giver mening med mindre den betragtes som sand indefra for en tid. finder frem til teoretisk ryggrad i dyret i flugt. opgør med sammenhæng, cutting of the red thread.

stilhed

Prøver at trække ord ud af ingenting (indledende jeg sænker altid en sætnings værdi fra potentiel til faktuel). Nu har jeg jo en faglighed, der skal be- og udnyttes, så jeg sætter mig til at tvinge et eller andet frem, så jeg kan blive færdig og komme ud i livet (hvilket er sygt problematisk fordi jeg virkelig meget er mere i live nu end nogensinde før og overvældet og medrevet, og det virker sådan ret som om de to tidsstrømme i min eksistens er gået i uorden og det ene spor kører meget hurtigere end det andet, selvom det egentlig slet ikke skulle kunne lade sig gøre), et eller andet, der skal være inspirerende og fængende og feberhedt på den der samtidigt objektive, akademiske måde. Så jeg sidder på kontor på Vesterbro klokken 10.50 onsdag inden påske, alene, med 28 bøger som The Sun is God, Ancient Mystery Cults og The Shape of Fear for at skrive noget om troen på sløret og den store Pan og den uendelige symbolstrøm (Umberto Eco-style) i 1890'er kultur, lige før verden endte og solen for altid gik ned over des Abendlandes (jeg vil gerne lære tysk bare for at kunne læse Spengler), og det er sindssygt spændende på en totalt uvedkommende måde, som om det ikke rigtigt er mig som læser, men en skal af noget, der ligner mig, en anden, hvor uncanny, mens indholdet har gang i guderne (dem vi selv fremkalder til eksistens gennem insisteren og som gør, at jeg f.eks. altid bliver unaturligt draget til det sted, hvor mine længslers mål står og kysser en anden, også når det egentlig er cool, og at man med en vis ro kan tage chancer efter noget særligt slemt er sket) må vide hvad indholdet har gang i, selvom man kan gætte med vis præcision. Måske jeg simpelthen bare ikke evner at være forelsket i flere retninger på én gang, mit sidste større projekt lykkedes trods alt måske nok netop fordi jeg var blevet forladt og en romance mellem gusten, gammeltestamentlig femme fatale og afhugget hoved i særlig grad vækkede kærlige følelser hos mig da, og for øvrigt stadig gør, det er vrøvl, det havde intet at gøre med det, nej, men jeg ved ikke hvorfor der kun lyder et ekko, når jeg prøver at tænke eller hvorfor intet sætter mig i brand, andet end dine hænder.

"February has taken my wife and daughter and is destroying the town, I said. I'm sorry. We too feel an overwhelming sadness. We too cry more than we laugh."

- Shane Jones, Light Boxes. 

Vil februar gøre mig den tjeneste at være mild og smuk netop det år hvor jeg skal skrive speciale?

Death and Desire. Dissertation prep.

To dance with joy in the forest. Umberto Eco, Interpretation and Overinterpretation. On the syndrome of the secret in western culture, sacred text, Pars pro toto. Nietzsche, Birth of Tragedy, Apollonian, Dionysian. Hermann Nitsch. Eurypides, Bacchantinderne. Heinrich Heine. Sacher-Masoch, Venus in Furs. Furies. Ecstasy. Transgressions. The Devil. Paganism and Christianity. Praz, The Romantic Agony, Medusean beatury, the metamorphoses of Satan. Walter Pater. Bullen, The Sun is God. Arthur Evans, The God of Ecstasy. Arthur Machen, The Great God Pan -> Clark Ashton Smith, Lovecraft, Weird Fiction. Stefano Evangelista, British Aestheticism and Ancient Greece. Théophile Gautier, Les Dieux et les Demi-Dieux de la Peinture, Mes fantômes. Georges Bataille, Erotism: Death and Sensuality. René Girard, Violence and the Sacred. Brian de Palma, Richard Schechner, Dionysus 69. Kleist, Penthesilea. Karl Heinz Bohrer, Skrækkens æstetik. Rita Felsky, chok. Balzac, La Peu de chagrin. Bloody fairytales. Mysticism, religious delirium. Taste for evil. Marquis de Sade. Fr. Paulnan, Le Nouveau Mysticisme, 1891. Gothic flesh. Vernon Lee, spectres of antiquity, walking art. Satanism, occultism, LaVey. Joost van den Vandel, Lucifer. Joseph Roth.

Immanent Evil

Writing report.

Like a proper nineteenth-century artist-genius I like to do my work last minute in fits of desperation and sublime inspiration.

Tonight we are developing a grand theory, which has nested in our minds for weeks, reading Vernon Lee's gothic tale "A Wicked Voice" as an intricate critique of hegemonic ideals of aesthetic theory from the side of those ideals. The chilling ghost story relates a musicological battle between Wagner and the baroque opera set on the stage of fin de siècle Venice, as the effeminate ghost of a castrato singer hunts down the composer Magnus and tragically prevents him from finishing his Tannhäueresque grand work. Venus in the Mountain is an over-sexualised, uncannily high-pitched voice which troubles the composer's composition.

In a surprising twist everything is revealed to the avid student of history, as its complete contradiction. The author in reality hated Wagner with a passion (or rather, without a passion), and the protagonist/narrator has by the end of the work, rather than simply become obsessed with the past, actually finally, after years of copying his idol, come across some original inspiration. It is frigtening to him only, we realise, because he is the inadequate product of his time.

DREAMSCAPES AND WATERY WOMEN:

Essay insanity has hit (finally). Hard. Am now, as by magic, pulling out words from invisible sleeves, building a new theory: The theory of painting as dreaming (as Freudian wish-fulfilment), delivered through pictoral landscapes which are both symbolic (clearly narrating of sexually desirable water women etc.) and only vaguely referential, ornamental, patches of colour, abstract shapes illustrating the unclarity of the dream-language, un-understandable by the waking mind as whispers from subsconscious, mildly neurotic voices.
By the end of this year I shall have discovered the language of inspiration. A half-mad language, a grammar of Saussure and the abyss. Monsters shall rise as golden-coloured fireworks also memories, and all shall shudder and despair with (stressful) wonder.

Schedule

Goal for the next three days:
Read for Art Theory: Fashion and Temporalities. Feel mortally offended by Nietzsche's view on women's wear, continue onwards in good spirits to Barthes and The Language of Fashion. Be thankful that my classes are on such interesting subjects. Supplement with some Lehman and other thoughts on clothes and language.
Educate myself on Victorian writing and empire. Think fondly of Edward Said while battling John Ruskin and Rudyard Kipling. Be upset with Britain in general but inspired by the British university system.
Enjoy some quality time with the Pre-Raphaelites' relationship to the past. Read through no less than seventeen texts on time before and after Raphael.
Formulate a plan for an essay on the subject of transgressions of hyperrealism into the fantastic in art inspired by the Dutch masters. Must include either phenomenology or semiology. Read Wittgenstein's philosophy of pictures. Mold own methodological approach. Attempt to find some theory on Otto Frello. Consider the decay of matter and how nothing really matters. Do the same for the 19th century, except look at Vernon Lee and Kant's sublime, possibly Faust, Carlyle, Kristeva, the uncanny, and discuss the artist hero's fatal attraction to an immanently evil inspiration which will surely consume him just as if it was a woman (because yeah, that didn't happen last week, as you are SUPPOSEDLY not supposed to cough up blood. Who knew, right?). Cry. Read about the devil. Come up with yet another essay and do the research and put together a bibliography for Eleanor F-Brickddale's The Little Foot Page which hangs in Liverpool, look up cross dressing as a performative but totally normal act in theatre of earlier ages. Read all the Scottish ballads, stare at Queen Guinevere and her bread rolls while meditating on memory, mourning and the modern life subject. Tinker with tensions between old and new, and possibly, possibly contrast evil and neutral androgony.

Tactic so far: 
Get drunk and draw. Repeat.

When I work, reality tends to break down

I have always been a bit too authentic for my own good when it comes to one of my main areas of interest: women in Victorian times. Today I am legit coughing up blood while feverishly attempting to grapple with an essay on the portrayal of immanent evil in Vernon Lee's stories of aesthetics and art. Who the fuck knows.
I am absolutely consumed with self pity, but there is a certain poetry in it. In the stories the male genius (that would then be me, all academics are white middle aged men, as is well known) is, in his attempt to portray the muse (write an essay), capture the wild inspiration (not get thrown out of university), taken over by an unknown pagan power (consumption?), and succumbs, usually, to madness or despair (eagerly awaiting this very moment).

Gråd

Det gik galt på et eller andet tidspunkt. Hjemsøgt af fremtidens umulige horisonter søger subjektet ny identitet uden formål. Konfronteret ved den mindste rystelse med det dunkle rum indeni når sårvæske flyder ud af øjenkrogen. Men tåren kan også læses som en krystalbro mellem det fortrængte og det virkelige, på den måde er den smuk selvom den efterlader jeg'ets øjne varme og panden tung.

Nogle dage er det umuligt at spise. Det 21. århundredes neoliberale samfund skjuler over sine egne grave. Som melankolikeren har begravet modersubstansen levende i et forsøg på at holde fast, har kapitalismen, der ellers havde taget livet af enheden med Gud i bytte for en ny selvstændighed, gjort en uncanny dukke ud af de utopiske fremtidsdrømme der lovede sikkerhed. Som kultur kan vi i vesten ikke slippe ideen om den individualistiske perfektion. Alt er blevet overflade fordi vi skal lege at dukken er levende. Derfor er både subjektet og nationen nu pinligt hjemsøgt af ulykke og utilstrækkelighed.

Ligegyldigheden over for livet, over for andre mennesker, over for fremtid og drømme og håb. "I thought there were nights that if a person could, I mean even physically, go insane, I thought that's what would happen to me. If my parents didn't stop fighting, or whatever was going on, that I probably would go crazy. And I wondered if that's how it happened. Like if people could just physically sit there, you know, and go crazy. [So now] I look at the world differently. Like I look at things sort of as gloomy and very precarious."- Speaking of Sadness.

Jeg kan sagtens se, at verden kan være smuk. Men det er enten mig eller jer. Vi kan ikke alle sammen være i den. Depressionen skaber en enorm ensomhed, dels fordi den deprimerede er fysisk udmattet, ikke kan overskue andre mennesker selvom en følelse af fællesskab er håbløst tiltrængt, dels fordi den bryder med nogle grundlæggende kulturelle forventninger til hvad det vil sige, at være menneske. Grænsen mellem tristhed og patologi kan være svær at definere, men begge dele betragtes som normbrud i vores tidsalder. Tag nogle lykkepiller for dine følelser.

Farlige steder: Tagensvej, Langebro, min altandør. Gråden afslører skellet mellem realiteterne og det reelle (jeg er nogle gange helt forelsket i Lacan). Folk vil altid have en forklaring fordi det at bryde ud i gråd er en afbrydelse, det er en transgression og uden en sublimering bliver den opfattet som grotesk symbolik: dine røde øjne afslører din tilstand af monster, og så er det ud af det symbolske system. Men som regel er årsagen fortrængt, begravet et eller andet sted dybt nede i psyken ved siden af mor og gud. Men der ér altså en årsag, gråden ér en reaktion.

Livet er angst og det er okay. Du må gerne græde. Det er okay. Okay, okay. 

Et øjebliks erkendelse

Det kan godt være, jeg skal holde op med at være så martyragtig over at jeg laver noget, der er så spændende og vigtigt, at det gør mig angst.

Stopper midt i en sætning for at sove, livstrætheden tiltager, feber

Til i morgen klokken 08.00 skal jeg have skrevet et slags abstract, minimum en problemformulering for min eksamensopgave Samtidslitteratur: Depression, men jeg kan ikke. Ha ha ha. Jeg er for deprimeret. Meta, min ven, meta er vejen frem. Jeg er for træt, for syg, for ligeglad for "de ting der plejede at betyde noget for mig gør et ikke længere", bullshit, perspektivet har ændret sig en smule det er alt og jeg tænker oftere og oftere, hvorfor bruge tid på andet end det absolut sublime? Kan dø når som helst, hvad så? Hvad nu?

Approa ching night, in thought, I sit and write 

some son  nets Shake spear e an 

shakesperean sonnets instead of preparing for classes.

× / × / × / × / × / (x4x3) abab cdcd efef

× / × / × / × / × / (x2) gg

To look upon thine face is to stand at the edge of day, the last beams of light beforehand so glorious and plentiful flickering before

the nightfall ever nearer and know fair well that this beauty is at once more excellent than any that was looked upon in full sun and also closer to death approaching. It is not for eyes like mine and yet I must grasp that sight and hold it within my meaty walls of heart or surely go mad. We shall wither, strands of straw and specks of dust but we may look at horizon eternal and smile.

To look upon the disc that is thy face

to stand at edge of waning day

is no thing than to stand at edge of day

to stand at edge 

how touched it is 

 

''last of light

the last of light beforehand glorious.

Jeg former mit kød ved at skære dit bort (og spytte på det)

Kun lidt distraheret af massiv mediehype omkring nørdet fritidsliv sidder jeg og prøver at channel stærk selvstændig SCUM kvinde, men altså uden alle de morderiske tendenser, mest med hensyn til at turde f.eks. skrive synopser færdig før deadline. 

Emnet er Litteraturteori med fokus på ANGREB. Uh. Jeg vil gerne tale om fremmedgørelse, så ret fremmedgjort selv, prøver jeg at skabe en problemformulering, jeg kan stå ved når jeg står op i januar og skal til eksamen. 

"The Director reads the ads and places an order for his wife so that he can order her to her place, which is in red nylon lace with holes in the silence for the stars to peep through. One woman isn't enough for the Man. But the threat of disease restrains him. Prevents him from putting forth his sting and supping honey. One day he will forget that his sex can be the end of him and he will demand his share in the great harvest. We want to have fun! We want to ramify!" - Jelinek, Lust

Psykoanalyse, strukturalisme, magtstruktur, krop, køn. Med teoretisk afsæt i kanoniske feministiske teoretikere som Simone de Beauvoir, Irigaray og Butler opstilles en mytisk grundproblematik der trækker på psykoanalyse (Lacan) og strukturalisme (Lévi-Strauss <3) hvor kvinden fremstår som mandens mindre halvdel i den kulturelle bevidsthed, samtidig med at denne struktur kritiseres og søges, om muligt, nedbrudt. 

Diskurs, narration, metaforen, hadets kreative kraft, politisk/privat. Jeg vil undersøge hvordan dette angreb (Rösing om brosten) som efterlyses, kan ageres (Badiou: begivenheden) i litteraturen, når tekst bliver handling (Lyon, Third: manifestet) og det private bliver politisk (Brudholms had). Under hensyntagen til manifestets og, romanens forskellige genremæssige muligheder som politiske agenter, vil jeg analysere strukturens (Mand > kvinde) genkomst i Elfriede Jelineks roman Lust og i Valerie Solanas SCUM Manifesto, dels på det tematiske plan, dels i de forskellige diskurser der gennemtrænger teksternes stemmer og kommer til udtryk i en subversiv mørk humoristisk tone.

Jelineks uflydende og omskiftelige fortællerstemme kan siges primært at udstille og kritisere forskelsstrukturen mens Valeries stærke monolog ikke blot kritiserer, men også omvender strukturen og sætter manden i kvindens sted. I mit fokus på fremmedgørelsen som narrativ handling og tematik vil jeg trække på Ngais og Kristevas tekster om det ulækre og abjekte.

Det er min hypotese (det kan humanister godt sige) at der i SCUM Manifesto ikke blot sker en omvendelse af strukturen, men endvidere en accentuering af nu mandens Andethed, og i forlængelse af Felman vil jeg diskutere hvorvidt Solanas opstiller en tredje kønskategori for den stærke, kreative, aggressive SCUM kvinde.

Hvis jeg får tid, kunne det være dejligt at perspektivere til Andrades ”Cannibal Manifesto” med nogle tanker om kroppen som kød og kvindens postition sammenlignet med den kolonialiseredes.

Interesseret i mødet mellem kønnene udspillet som en magtkamp i sprogets og kroppens arena. Fokus på radikal forskelsfeministisk litteraturs tagen magten tilbage – ikke mindst på tegnenes plan, hvor Mand><kvinde fremstilles som tegnpar, der udfyldes af Jelinek med al verdens lede og af Solanas gives nyt indhold i en psykoanalytisk og strukturalistisk samfundskritik hvor det personlige = det private. Sproget som en kampplads hvor symboler udryddes og skabes på ny, identitet i udvikling.

Oswalso de Andrade: ”Cannibal Manifesto” Alain Badiou: Etikken. Philosophia, 2007. s. 45-54. Judith Butler: ”Passing og Queering. Nella Larsens psykoanalytiske udfordring” Horace Engdahl: Beröringens ABC (uddrag). Shoshana Felman: ”Kvinder og vanvid. Litteraturvidenskabens falliske fejlslutning” Valerie Solanas: SCUM Manifesto. Alenka Zupancic: The Odd One in. Beauvoir, Simone de: “Introduction”, i: The Second Sex [1949]. Penguin, 1972 (17,2 n.s.) Butler, Judith: Gender Trouble [1990]. Routledge, 1999. s. 18-22, 33-44. (15,8 n.s.) Irigaray, Luce: This Sex Which is not One [1977]. Cornell University Press, 1985. s. 23-33, 68-105. (36, 8 n.s.) Irigaray, Luce: “Sexual Difference”, i: An Ethics of Sexual Difference [1984]. The Athlone Press, 1993. (12,3 n.s.) Jelinek, Elfriede: Lust [1989]. Serpent’s Tail, 1992. s. 7-49, 63-69, 88-103, 117-126, 159-173, 191-207.  (98,4 n.s.) Kristeva, Julia: Powers of Horror [1980]. Columbia University Press, 1982. s.1-8.  (7,4 n.s.) Lyon, Janet: “Manifestoes and Public Spheres: Probing Modernity” og “A Second-Wave Problematic: How to Be a Radical”, i: Manifestoes: Provocations of the Modern. Cornell University Press, 1999. (80 n.s.) Ngai, Sianne: “Afterword: On Disgust”, i: Ugly Feelings. Harvard University Press, 2005. (17 n.s.) Rösing, Lilian M.: “Hvornår er brosten guddommelig vold? Om vredens politik og litteraturens vrede stemmer”, i: Dansk Noter, Nr. 4, 2010, s. 14-21. (24,1 n.s.) Third, Amanda: “’Shooting from the hip’: Valerie Solanas, SCUM and the apocalyptic politics of radical feminism”, i: Hecate 32.2., 2006. s. 105-132. (35, 6 n.s. )

 Analyse I begge værker kommer kvindens oprindelige position som Anden til udtryk som et grundvilkår, men behandles forskelligt. I Lust bekræfter fortælleren strukturen i beskrivelsen af Mandens konstante undertrykkelse af og tagen ejerskab over kvinden i særligt den ydmygende seksuelle akt. Men kvinden som karakter forholder sig passivt og beskrives sådan set ikke som bedre end manden – det, der afsløres er selve den struktur, der undertrykker hende, og det er fortællerstemmen der tager afstand til strukturen. Fortælleren er fleksibel, flydende, lader sig nogle gange farve af mandens synspunkt andre gange af kvindens og afslører ofte den implicitte autors holdninger i en generel hånlig tone. Bibelsk diskursivt spor. I SCUM er genren manifestet og fortælleren er ensidig, stærkt kritisk og anvender en autoritativ retorik taget fra psykoanalysen og med apokalyptisk tone. Kvindens historiske placering i rollen som Anden tages som udgangspunkt, men Solanas vender det symbolske system om – manden gøres ikke blot til mindre end kvinden, men hadefuldt til abjekt, han er ulækker, hans eksistens kan ikke tolereres, han skal dø. Lust – kvinden som kød. Voldtægten læst som en performativ handling, en identitetsskabelse for manden – den fysiske vold sat over for den verbale. Mor som begærsobjekt (Freud – Gilbert, Guber). Scum – når den Anden overtager egoets plads og voldeligt skubber det ud. Litteraturen som fadermord, ned med autoriteterne (patriarkatet) en omvendelse af magtdynamikken. Teksten intervenerer. En omvending af den sociale orden der ikke sigter mod større lighed, men mod nye diktatorer. Storhedsvanvid. Latter som devaluering af den anden (Descartes og Hobbes) og forløsning (Freud). Hun vil ikke fortvivle, hun gør op med samtlige faderfigurer og holder fast i sin autonomitet. Den kvindelige digter som maskulin agent (Gilbert, Guber.) -> aggressiv skabende kraft, nødt til at gøre op med rollen som kvinde/kød. Patriarkatets sygeliggørelse af kvinden. Manden bliver abjekt – et pikdyr vi må leve med og som giver os opkastsfornemmelser (alle mænd er patriarker er voldsudøvere. En kategori.) 

Det er også et møde mellem den moderne produktion og den vilde natur. Instinkterne, begæret lægges på siden af det unaturlige.

Den gentagede voldshandling, umættelig lyst må slukkes. Ydmygelse. Kvinden som genstand. Kvinden som et spejl af alle de andre.

Kvinden dræber sin søn.
Sex as power.1989

Det maskinære >< det levende

Mand >< kvinde
tomhed >< kærlighed
the system >< SCUM