Påskelige lækkerier

I anledning af det frugtbare forårs komme med blomster langs vejene, cyklister i grøfterne, kvidrene fugle og den forhåbentligt snarlige stigning i udendørs temperaturen til et punkt, hvor man med velbehag kan spise is og gå uden jakke på, blev der denne weekend gravet dybt i lommerne og indkøbt store mængder af marcipan, chokolade og øl. Øllene mest fordi man ikke ordentligt kan fejre den grundigt forlængede weekend, som påsken jo i virkeligheden er, uden en lille brandert.
... Super Brugsen, der tilsyneladende ikke længere er en støvet pensionistbutik, men er blevet et ordentligt sted med et stort sortiment af alt muligt godt, sælger for øvrigt økologiske jordbærøl. Jeg siger det bare. Det er overraskende godt. Der er smagen af øl, og så er der smagen af jordbær, og for some reason virker det bare. 

Påske macanoms
120 g mandelmel
210 g flormelis (jeg synes det blev alt for sødt, og vil en anden gang bruge mindre)
3 æggehvider
75 g sukker
1 økologisk citron
270 g hvid chokolade
fløde
kandiseret ingefær

Bunde: Forsøg at benytte autentisk fransk opskrift, læs den ordentligt igennem, indse at det virker overdrevet kompliceret med trin som "Répartissez au four la poudre d'amande et enfournez pendant 20 minutes pour permettre de secher un peu la poudre maus aussi d'en affiner le goût" og "Quand votre caramel, atteint 117 ou 118 C, coupez le feu et faites-le couler en un mince filet sur les blancs d'æufs que vous continuerez de battre", og tag til takke med en personlig fortolkning af en anden bloggers noget mere overskuelige opskrift.
Bland mandelmel og flormelis og si det. Hæld æggehvider og sukker i en anden skål sammen med et skvæt citron og en knivspids salt, led frustreret efter elpiskeren og pisk herefter marengsen til den danner toppe. Hold den ikke over hovedet. Vend blidt melblandingen i marengsen med en dejskraber, evt. sammen med et par dråber konditorfarve, til det virker til at blandingen er jævn.
Hæld den i en hjemmegjort plastik(sprøjte) pose, klip hul i et hjørne og sprøjt mararonsbaserne ud på bageplader. Forsøg at få dem ca. ligestore. Eksperimenter med at banke bagepladen mod bordet for at få jævnere macarons. Lad dem herefter hvile en halv time.
Bages ved 160 grader i ca. 12 minutter.

Fyld: Planlæg at lave karameliseret hvid chokolade tilsat kandiseret ingefær og citronskal, forfejl dette totalt, sandsynligvis fordi din hvide chokolade er for billig,  og forbered i stedet en tvivlsom chokoladeganache af blandede chokoladerester, størknet, hvid chokoladegrød, fløde, kandiseret ingefær, citronskal og hakket pistacie fordi, hvorfor ikke? Opbland evt. med flormelis til ønsket konsistens opnås, såfremt ganachen er genstridig og bliver for tynd.

Kan evt. pyntes med hjemmegjorte påskeliljer af farvet marcipan, fæstnet med glasur.

Hindbæræg
Glæd dig, det her er noget, du kan finde ud af.
marcipan
hindbærkoncentrat
 frysetørrede brombær (fordi du ikke lige havde hindbær)
mørk chokolade
en ikke ufin cognac, f.eks. Courvoisier
flormelis

Lav en dejlig dej af alle ingredienser uden chokoladen og spæd til med flormelis for at opnå en formbar og ikke alt for klistret masse. Form til æg. Voila.
Overtræk med chokolade og drys med hindbær inden de tørrer.

Pistacieæg
marcipan
hakkede usaltede pistaciekerner
Odense konfektmasse i giftigrøn nuance
flormelis
lys chokolade
Gør som hindbærversionen. Klap dig selv på skulderen over dine imponerende evner.

Gnub din fyldte og stakkels mave.

Game of Thrones starter igen!

Det er den 31. marts på nettet og i USA. For dem af jer, der venter til det kommer i TV, kan i vente længe, sørgeligt længe, men for os andre, vi udvalgte, der følger med tiden og teknologien, vil foråret fyldes med mere incest, hor og mord, lige som vi kan lide det. Yay!

TDC 2013, græsk tema

Oven på en heftig omgang kostumetillavelse oprandt lørdagen og kollegiets årlige episke udklædningsfest.

Figurer fra græsk mytologi, du måske ikke kendte til,

Jean Broc: Le Mort de Hyacinthe, 1801

som på hver deres måde er forbundet til emnet kærlighed på uortodoks, udforskende vis

Hyakinthos. Inden for græsk mytologi finder man en mængde kærlighedshistorier af vidt for, nogle rige på intriger og begær, andre, særligt dem, der omhandler homoseksuelle forhold, med venskab og loyalitet som tematiske omdrejningspunkter. En myte fortæller om solguden Apollons forhold til ynglingen Hyakinthos.

Apollon,  der ellers kunne være en fæl fyr, elskede den spartanske prins Hyakinthos, og de to var ofte sammen. En dag, skete der dog et forfærdeligt uheld, og Apollon ramte Hyakinthos med et vådeskud under en ellers hyggelig omgang diskoskast. Hyakinthos, der blot var et sårbart menneske, faldt død om på stedet, og hvor hans blod ramte jorden, sprang hyacinter frem i blomst.

En variation af myten fortæller, at Hyakinthos var elsket af også Vestenvinden, og det var ham, der i sin jalousi, lod diskossen ramme ham.
Myten om det nære forhold mellem Apollon og Hyakinthos var meget dyrket i Sparta, hvor militære dyder som broderskab og trofasthed, vægtedes højere end i de andre græske bystater.

Hermafroditos. Det underskønne barn af kærlighedsguden Afrodite og Hermes guden for rejsende, frugtbarhed, ungdom og virilitet. I Ovids Metamorphoser fortælles det, at Hermafroditos var en smuk, ung mand, der fangede nymfen Salmakis opmærksomhed da han begyndte at komme og bade i hendes kilde. Han ville ikke vide af hende, men  fortsatte med at besøge hendes vande uden at genkælde hendes kærlighed. En dag omfavnede Salmakis ham og bad i det samme inderligt guderne om, at de måtte blive til ét. Bønnen blev opfyldt og parret blev forvandlet til ét tvekønnet væsen.
Myten afspejler gamle orientalske forestillinger om tvekønnede urvæsener og forestillingen om at hvert menneske kun er halvdelen af et hele, og fuldendes af sin partner.
De antikke kunstnere lod sig fascinere af myten om Hermafroditos og det dobbelte køn, se bl.a. skulpturen Hermaphrodite endormi, hvor kønnet ikke straks lader sig gennemskue og der spilles på hermafrodittens uigennemskuelighed og flertydighed.

Joanna Chrobak: Salmacis And Hermafroditos, 2011 

Disse er blot to eksempler. De græske myter er gennemsyrede af erotiske dilemmaer, voldsomme bortførelser, men også smukke kærlighedsfortællinger og så en del tvivlsomme forførelser.
Gudernes konge Zeus yndede i myterne at forføre jordiske kvinder, og den lejlighedsvise yngling, ved at forvandle sig til skønne dyr og endda naturfænomener, og havde succes med roller som svane, hvid tyr, gylden regn og mægtig ørn, med spændende resultater som f.eks. det monstrøse væsen Minotaurus, halvt mand og halvt tyr.
De antikke guder var også kendt for at rammes af vrede, og den, der var eftertragtet måtte vogte sig vel. Dels havde gudekongens partnere det ikke med at overleve dronningen Heras vrede, men det var heller ikke sådan lige til at sige fra - nymfen Daphne var eftertragtet af Apollon, men han forstod ikke et nej, og i desperation lod hun sig forvandle til et laurbærtræ.
I det hele taget undersøger den antikke mytologi kærlighedens problemer fra mange vinkler, og det er muligt at blive både rørt og bestyrtet på én gang. Det kan jeg godt lide.

Gaga, Judas, Daryl, dejligt

Det her er sgu da virkelig fremragende:

Jeg er, når alt kommer til alt, ret begejstret for det univers der bygges op omkring Lady Gaga og hendes musik. Jeg kan også godt lide sangene, mest når jeg er til fest eller cykler op ad bakke, og mest når ingen kigger, men jeg synes generelt de er gode. Men når jeg skriver dette indlæg er det ikke bare for at snakke om hendes musik, men for at snakke om mytologien, der omgiver den.
Jeg faldt over Judas mens jeg ganske uskyldigt ledte efter festmusik på youtube, og åbnede vidoen i baggrunden. Da jeg så gik over på den, for at se, hvad der skete, så jeg sørme ikke andre end Norman Redus, der spiller sej zombiedræber i tv-serien Walking Dead, og min opmærksomhed var fanget. Det næste der skete var, at jeg roligt registrerede at sangen har taget sit tema fra Det Nye Testamente og indsat fortællingen om Jesus og hans disciple i et rockerunivers, hvor Lady Gaga spiller Maria Magdalene og er splittet mellem frelseren og forræderen. Frækt.
Så hvad vi her har at gøre med er provokerende leg med religiøse motiver indsat i en ny, men alligevel genkendelig kontekst (rigtig lækkert for den, der har styr på sin bibellære), tilsat fængende og stærk musik og så ellers bygget op omkring en aktuel skuespiller, der for øvrigt er et kultfænomen med stigende popularitet på internettet (og det tør jeg godt udtale mig om efter årevis med intense studier af internetkultur, sådan rent praktisk). Det synes jeg er temmelig genialt.

Der kostumieres

Trængsel og alarm har hersket på kollegiet weekenden over, det sagnomspundne Tour de(s?) Cuisines nærmer sig med hastige skridt, og der gås til yderligheder i forsøget på at vinde. Mit køkken har valgt temaet græsk mytologi, og nogen, jeg ved ikke hvem, syntes at det var en god idé at sy kostumerne selv. Nogen havde ikke helt gennemtænkt, at hun var så godt som den eneste i flokken med præsentable evner for syning, og jeg har derfor, heldigvis med hjælp fra trofaste assistenter med evner for at zigzag og en udefrakommende assisterende syerskes tiltrængte tillagte arbejdskraft, været beskæftiget weekenden igennem med udførelse af det ingenlunde let overskuelige projekt.
12 kostumer + en løve er det til gengæld blevet til. Her ses nogle af resultaterne:

Drager og drømmelandskaber

Phil McDarby skaber eventyrlige miniature samfund med fotografi og photoshop. Han tager også almindelige, ekstraordinære billeder, men jeg er særligt imponeret over hans digitale genoplivelse af skovfolket.

Se mere på hans hjemmeside: philmcdarby.com

Spontan Jazz

Billedet er utydeligt og farverigt som den fotografiske side
af jazzen skal være det.

Fredag aften. Har været til møde med overmenneskeligt vidunderlig bachelorvejleder. Hjem? Nej! Spontan Jazz! Bedst efter et par martinier. Sandsynligvis bedre i selskab af andre stimulerensde midler, men godt selskab gør også meget. Vi hører Koppel og Koppel i Valby, hvor bassens bløde klimt indtager det intime og lejlighedsvist mørklagte lokale. Sangerinden er charmerende og dygtig og den stille del af jazzen bjergtager mig. I sådan ca. 10 minutter. Så starter larmen og forvirringen og Aristo Cats. Kulminerer i en kombination af inspireret entusiasme, let kedsomhed, forvirring og en følelse af forstyrret sanselig overdosis. Sådan kan det gå, når man kaster sig ud i nye oplevelser.
Arrangementet hørte ind under noget der hedder Valby Kunstår, som basically er en samling af kulturelle begivenheder, der foregår i Valby. Valby er ikke så langt væk, som man kunne tro, når man kalder sig københavner, og det kan godt være umagen værd. Jeg syntes, det var det værd, forvirringen til trods.
Min observante og velformulerede veninde Johanne, der ikke bare har egen lejlighed, men også er noget så fint som kunstambassadør, og tjekker kunsten ud for os andre dødelige, har skrevet et længere indlæg om arrangementet, hvor hun kommer nærmere ind på udfordringer og farer ved intens jazz lytning, læs det her: "Der sker ret meget på én gang."