The nightmares, the nightmares are coming. Trying to stay sane and stick together, doing pretty well, but the nightmares won't let me. And I dream that I took out my tongue, but now I can't put it back in, all my words are thmph thoundph and thipherph, and I'm standing there with half a tongue, ripped apart so you can see the white circles of broken taste buds and for some reason, is that part of a touth? and I can't say anything at all, I didn't think it was that serious, I just needed it for something else for a moment and now there isn't any way back.

Midsommervanvid

It is a matter of indifference to me if these fancies seem extravagant. They had passed through my brain two nights before; they came back when the professor asked me to describe my own sensations at a time when certain of our companions, by 'visitation' or possession,' by 'autosuggestion' or 'contagious hysteria' were changing their identity.

- Stephen McKenna, The Oldest God, 1926.

øjne der farer vild og trækker blikket ud,

den eneste måde at besejre det er at dyrke det, at give efter, hele mit liv er en øvelse i at give efter. Besættelsen er også hellig, den er mere end og en frisættelse, løben med vinden, tal til mig, overdøv stream of consciousness med brusen, jeg vil sætte mit sind på en bakketop og give det til guderne. 

ny fiktionsform

første og eneste samtale mellem fremmede på okcupid:

Paranoia

Jeg er klart ikke så lykkelig som jeg burde være. Jeg er fuld af hemmeligheder, som ingen må se for at de ikke skal blive mere virkelige. Mine venner er blevet til skygger med stramme, falske smil. Jeg anlægger agnostisk tilgang til ømhed.

Kraftanstrengelse

Vader gennem mudder - har ikke helt styr på hvilken vej jeg skal, men man er nødt til at fortsætte fremad - gider ikke - vælter omkring, sætter mig spontant på køkkengulve fordi mine ben ikke kan bære mig mere, taber ting ud af mine hænder som jeg troede, jeg holdt, kryber ind i søvnen for at finde ikke-eksistens og flere kræfter, er sart og drikker ikke ret meget kaffe, men lever på koffeinpiller og saftevand og syrligt slik, spiller høj musik på min også meget langsomme, træge computer for at vække mig selv nok til at kunne læse poesi eller e-mails og måske føle nogle af de ting, jeg ved jeg alligevel kommer til at føle helt vildt meget når jeg har fundet tør jord et sted - nikker - nikker - det skal nok gå, gå - kun sådan cirka 1½ - 4 måneder mere og så resten af livet. No biggy.

Jeg skal lige tage at være voksen og:
ringe til lægen
andre ting, jeg ikke kan tage stilling til