Snefnug hvirvler omkring lige uden for mit vindue

og jeg er irriteret over din medlidenhed.

Den lyserøde sag er faldet i unåde. Med kommentaren "Du ligner jo næsten en skøjteprinsesse" blev den vanæret og vil blive sendt retur til det sted, hvor falske forførende beklædningsgenstande bor. Jeg tænker Dallas. 

Another Saturday night

Hverdagsvanvid og hvad vi gør ved det:

Sund skepsis er vejen frem.

Sko

Her ses årsagen til, at jeg ikke har været så aktiv på bloggen denne måned. Jeg har shoppet sko.
Du troede måske, ligesom jeg, at det må være en smal sag at finde et par sorte stiletter i København. Man har vel et par krav: de skal være flotte, man skal kunne gå i dem, de skal (men vi ved godt, det er at strække den) gerne være behagelige at have på. Åh ja, og de skal være til at betale på SU.

Hvis ikke det var for det sidste krav, var det sikkert også meget nemt - men hvad ved jeg, jeg har ikke vandret samtlige af hovedstadens skobutikker (inkl. HM!!) igennem for at prøve sko, jeg alligevel ikke har råd til.

Det korte af det lange: jeg har erfaret, at der bag det tilsyneladende uskyldige dameskosalg i Danmark ligger en modbydelig agenda, et hegemonisk krav om den perfekte fod og, hvis ikke jeg tager meget fejl, en plan om at overtage verdensherredømmet én fod ad gangen.
Det er sjovt, men højhælede med brede hæle har ofte runde snuder. De taler til komfortbevidste kvinder, der gerne vil have det sofistikerede numseløft, men ikke abonnerer på nødvendigheden af smerte i de aller nederste regioner. Sko med tynde hæle er gerne sylespidse, og hvis ikke det, så spidser de i hvert fald til midt på snuden, på en sådan måde, at de kun kunne være rigtigt rare at have på, hvis ens storetæer sad midt på foden. Det gør de ikke. Mine gør i hvert fald ikke... Måske er jeg en freak.

I så fald må jeg i hvert fald konstatere, at den ideelle kvindefod har smalle tæer som ender i en spids, er skridsikker underneden, således at man ikke glider længere ned i de højhælede - eller sidder på en kvinde med pengepungen i orden.

Når det er sagt, er jeg ret glad for mine nye, lidt for dyre, sko. De er vist nok for små, men de er flotte og shiny, og nu føler jeg mig på en eller anden måde lige en tand mere voksen (jeg tror, man skal eje et par sorte stiletter for at tælle som en rigtig kvinde).

Hvorfor har jeg shoppet sko? Jo, det har jeg såmænd fordi de skulle passe til resten af mit lækre look. Beware, jeg er ved at forvandle mig til en Bond babe. Langsomt, men sikkert. Dog har jeg stadig ikke lært, at sætte kunstige øjenvipper ordentligt på - jeg kan sige så meget, at det ikke, på længere sigt, kan anbefales at benytte et andet klistremiddel end øjenvippelim.

Hvis min makeup ser lidt slidt ud, er det fordi, jeg lige er kommet hjem fra makeshift-casino jobsamtale. Ikke fordi mit ansigt har været i nærkamp med vilde ildere eller noget i den stil. 

Mit hår lider af socialfobi, lad os alle støtte det

Det sker ikke sjældent, at jeg står foran spejlet og må tænke: Damn, hvor kom du fra, hottie?

Der sker altid som en direkte reaktion på store, lækre, rodede slangekrøller, der sidder perfekt.

Det sker altid sent om aftenen, i hjørnet af de 12 km2, når jeg er inderligt alene.

Jeg er nu kommet frem til, at mit hår simpelthen arbejder imod mig. Det er ikke en tilfældighed, at det på normale hverdagsmorgener kun med store mængder af krøllecreme, glans-spray og mousse kan gå fra skrækindjagende, grå høstak til nogenlunde acceptabel variant af 'tilfældigt sexet, lige stået op' hår.
Jeg tror, det må handle om angst. Ja, jeg siger det:

Jeg hedder Freja, og mit hår lider af socialfobi.

Når du ser mig på KUA (hvor jeg jo er hele 4 timer om ugen), i en af Nørrebros mange, nu altid åbne, Netto'er eller afslappet slentrende på Bredgade, hvor jeg kigger på kunst op til flere gange om ugen, for at udvide mine horisonter (Amager, halshug*), må du altså ikke dømme mit stakkels hår for hårdt - det er nemlig dét, det regner med.
Faktisk kan mit hår sagtens se fantastisk ud helt uden excessiv udnyttelse af L'Oreal, det tror bare ikke rigtigt selv på det, og tør derfor kun rigtigt gøre det, når det er sikkert på, at ingen vil opdage det.

Fra nu af, vil jeg gøre mit bedste for virkelig at være der for mit hår. Jeg vil tro på det, pleje det, og, hvis bølgerne går højt, tage det til frisøren. Vi skal nok komme igennem det, sammen.

* en lækker, lille sproglig vending, der kommer af, at man plejede at henrette folk på Amager Fælled. 

Frygt og fitness

Rundt om i det yndige danske land findes steder, der ikke er en del af samfundet, men som en ekstra, udhungret parallel dimension snylter på vores fælles normer og forestillinger. Her søger man hen for at slippe hverdagen eller for at forbedre sig, for bedre at passe ind i den.
Den fremmedgørende heterotopi håner den forbipasserende, den uvelkomne, for det er kun de med medlemskab, der lukkes ind. De, der forlader disse steder er aldrig de samme, som dem der træder ind i dem. De er blevet mindre eller større, udmattede eller opladede, fugtige.
Om stederne samles typer. Store mænd i små shorts og med svulmende muskler, og stramme kvinder med bryster, der altid sidder perfekt og aldrig hopper nogle steder hen. Typerne dominerer, typerne ser hinanden an, typerne nedstirrer atyperne, der med det samme forandres og bliver mere typiske.
Det er farlige, magiske steder, hvor man kalder sukkerfrit vand for light og fløde for fanden.
Det er jordiske purgatorier fyldt med vogtende væsner og helvedesmaskiner.

On a different note - jeg har besluttet at starte til fitness.
Fitness World åbner et nyt center ved Nørrebros Runddel, og det er gratis at melde sig ind, hvis bare man gør det senest d. 6. august. 'Man får en smart sportstaske med og alt muligt.'
Jeg har aldrig i mit liv sat mine ben sådan et sted, og det bliver derfor ...interessant.

Den fortabte københavner vender tilbage,

Wow. Jeg er så meget for luksus til festivallivet. Netop hjemvendt og lige så brugt som en tester fra Matas.
Jeg må mod min vilje konstatere, at en varieret farveskala (fra rester af den forgangne og optimale creme-til-fersken-farvede til en dyb orangebrun) har overtaget mit sørgelige og mørbankede legeme. Jeg ligner løgn.

Men i stedet for at fokusere på det negative, synes jeg, vi i stedet skal vende blikket mod det positive.

Som for eksempel varme bade. Varme bade er en gode, alt for mange mennesker tager som en selvfølge - som noget, man bare uden videre kan svælge i, når det passer en. Sådan er det ikke. Varme bade er en luksuriøs, fantastisk, ikke gudgiven, men rent faktisk guddommelig ting (entitet), der bør tilbedes inderligt med ofringer af sæbe og salte tårer.

Koldt vand fra hanen. Det varme bads kåde lillebroder, der altid er frisk. Mange foretrækker mere eksotiske tilbud, men det er med postevand, som med dyner, man indser først, hvad man havde, når det er væk.

Til sidst, vil jeg gerne lige slå et slag for ro. Altså kombinationen af stilhed og at-blive-ladt-alene. Ro er omtrent lige så godt og forfriskende for ånd og legeme som en god nats søvn eller et solidt morgenmåltid. Ikke at kimse ad!

Når alt dette er sagt, er der selvfølgelig også mange fantastiske oplevelser at hente på sådan en festival. Jeg tror bare, de kommer til at stå stærkere, når jeg lige har fået rent tøj på.

Et kup for den shoppingtrængende MILF

Som vi ved fra The Bro code er leopard print et must for enhver ældre kvinde, der ønsker på subtil vis at signalere, at hun er med på lidt af hvert.*
Således er det et held, at der lige nu er udsalg hos Miss Selfridge, hvor disse to skønheder kan erhverves for en billig penge:

Link til kjole nummer 1       Link til kjole nummer 2

At de oven i købet er friskt pink, kan bestemt ikke skade.

*Article 89: "The mom of a Bro is always off-limits but the step-mom of a Bro is fair game if she initiates it and/or is wearing at least one article of leopard print clothing."

Gennem champagneskær

Jeg finder, at sund beruselse og eksamenslæsning ikke er et binært par, men akkompagnerer hinanden fint.

Hvad der til gengæld kan klassificeres som modsætninger:

læseferie >< sommerferie

skal læse Foucault >< lyst til at læse Foucault

overspringshandlinger >< tryg uvidenhed om ansigtsædende badesaltsnarkomaner, mv.

har penge til netshopping >< antallet af ting jeg er nødt til at eje

tid til at være kreativ >< geniale idéer

chokoladetrang >< chokoladebeholdning

slankekur >< gratis kage i køkkenet (og flaske med asti)

Gratis kage feder ikke

Det er klart, at når man har levet på flødevarianter hele vinteren (flødeost, flødekartofler, flødechokolade, flødeis og flødesovs, m.v.) kan det, som solen begynder at titte frem, komme på tale med en kostomlægning. Ikke mere af alt det, der varmer fedtdepoterne så rart igennem, nu står den på kyllingekød og dampede grøntsager til dommedag.

Men livet er ikke nemt, og man må give plads for undtagelser.

Undtaget er naturligvis eksamensperiodens pres, der 'contrary to popular belief' faktisk kan føre til en tragisk død (implosion), hvis ikke kroppens lykkereserver holdes velfyldte ved hjælp af rigelige mængder  chokolade.

Alt, hvad man bliver budt, må man selvfølgelig tage imod. Det ville være synd, at virke uhøflig eller værre endnu, kræsen. Dette gælder også, når man selv har indbudt.

Når solen skinner, hvilket den jo gør alt for sjældent på disse breddegrader, bliver man nødt til at byde den velkommen og spise i hvert fald én is til dens ære (helst en inden for hver af de velkendte iskategorier: italiensk, gammeldavs, Magnum-variant, sodavand og isbåd (en is der er så awesome, at den fortjener sin egen kategori))

Det er klart, at har man indtaget nogen form for stimulanter (som f.eks. alkohol, kaffe eller chokolade) kan man ikke holdes ansvarlig for sine kulinariske handlinger.

Sidst, men ikke mindst ophæver enhver form for hjertesorg alle forbud, og man gør ikke bare sig selv, men også sin ganske omgangskreds en tjeneste ved at bestræbe sig på at holde den søde tand beskæftiget.