Well then:

Djævlen tager dig, hvis ikke kommunen kommer først

Jeg er nu ikke sikker på, jeg er enig. Selvom mit indlæg om min gamle kæreste gav indtryk af at være prisen man betaler for et skribentbekendtskab, havde jeg skam spurgt om lov. Det mener jeg, som udgangspunkt, man bør. Sådan er det med skrift, det er ren facade og glitterstas.
Men der er noget befriende i idéen om ejerskabet: At være herre over historien.
Så længe der er læsere, vil der også være flere afsendere i det biografiske, og de alle, undtagen forfatteren, vil være ufrivillige, hvis de ikke direkte har givet tilladelse. Idéen går ud på, at man kan være ligeglad. At man kan tage magten, sætte sig som suveræn i sin fortælling og smide det alt sammen derud,  koste hvad det vil. 

Fremdriftsreformprotest fortsætter med høj damp

Det startede rigtig godt i morges. KU har skrinlagt 45 points aktivitetskravet og fratagelsen af den ubegrundede orlov, der begge var stramninger, universitetet selv havde fundet på og ikke direkte en del af reformen.

Kampen er dog slet ikke slut. Dagen igennem har engagerede studerende lavet blokader på bl.a. Panum og CSS og op mod 9000 mødte op til dagens manifestation på Vor Frue Plads.
Vrede Humanister var sammen med geologer og geografer nogle af de første on location, hvor vi sikrede os varm kaffe og forsøgte at få den oprørske stemning op i gear med The Clash og hjemmestrikkede slagsange mens vi viftede vores bannere (og forsøgte ikke at flyve væk).
Ca. en halv time efter hørtes en rumlen, der i løbet af få minutter steg til en dyb buldren og de mægtige horder af sundheds- og samfundsvidenskabelige ankom og fyldte pladsen sammen med studerende fra flere andre fakulteter.
The rest is history.
Konkret fik vi sagt "Pænt Nej Tak", Morten Østergård fik to minutters taletid til at sige absolut intet nyt og gøre folk endnu mere sure, men rektor Ralf Henningsen kiggede til gengæld også forbi med støttende ord, der understregede at KU faktisk ønsker at samarbejde med deres studerende, hvad nattens beslutninger også allerede havde bekræftet - og det blev vedtaget, at den fortsatte kamp i højere grad skal rettes mod politikerne, der er de virkelige bagmænd i attentatet på uddannelsen.

Video her: http://politiken.dk/indland/uddannelse/ECE2144117/7000-studerende-demonstrerer-i-dag/

Jeg tror sgu, der er håb.

Effektivitetens pris:

300 millioner +/- og en generation af studerende

Lad det være sagt med det samme, skønt ingen kan være i tvivl. Jeg er humanist through and through. Jeg kan lide at skrive om kunst, kultur og nogle gange kage. Når jeg blogger er det en dybest set meningsløs kærlighedserklæring til livet og sproget igennem et medie, der er et fristed og fungerer som alternativ til mere intimiderende skribentvirksomhed som den sjælsuddrivende fremskrivning af akademiske tekster, jobansøgninger og deslige. Internettet er min hule, et sted for glitter, gifs og ubekymret forundring. 

Men nu er jeg blevet presset til det punkt, hvor jeg vil skrive om politik. Så kan man altså godt være bange. Jeg vil skrive om Studiefremdriftsreformen. Ikke fordi det er sjovt, men fordi det er nødvendigt, for den kommer dundrende og banker selv uskyldsrene litterater som undertegnede i jorden. Jeg ville virkelig helst være i fred med min dekadence og min strukturalisme og mine relativt fredelige kulturanalyser. Sådan skal det ikke være, ikke hvis det står til regeringen og ikke hvis KU bøjer sig for den.
Hidtil har de fleste af mine indlæg om universitetslivet forholdt sig galgenhumoristisk til bureaukratiets udfordringer, besværlige tilmeldelsesprocesser, uklare akademiske udfordringer og mine egne livtag med opgaveskrivningsprocesser der har ledt til mild (ha, nej) momentan sindssyge og smuldrende selvforståelse. Men i virkeligheden synes jeg langt hen ad vejen KU(A) er et vidunderligt land, fyldt af muligheder, lærdom, passionerede undervisere, befolket af skønne mennesker som forholder sig kritisk og gennemtænkt til verden. Fra første dag, da jeg satte mine ben på de brostensbelagte kanalbredder og gik igennem bygning 21, har jeg følt mig hjemme. Mit liv er, om end også let forslået, blevet dybt beriget de år, jeg hidtil har tilbragt der.

Jeg er taknemmelig. Men når universitetet er den institution, det er i dag, er det fordi, der er blevet kæmpet for frihed til lærdom, uddannelse under ansvar, fordi de studerende siden de i 68 insisterede på at ville være medbestemmende over egen fremtid, er blevet behandlet som ansvarlige borgere, der kunne tage vare på sig selv. Det var rigtig vigtigt. Siden er det dog gået ned ad bakke. I dag lever vi i en krisetid og opfører os som samfund som om selvbestemmelse er en luksusgode, der kun dårligt er råd til. De studerende bliver ikke længere betragtet som tænkende individer, men som dovne, dyre børn, man er nødt til at regulere, presse, tage i hånden og lede eller skubbe fremad, som om vi ellers ville undergrave selve det velfærdssamfund, der støt alligevel spares væk.

De seneste år er der blevet skåret mere og mere. Jeg har ikke sagt noget til det. Vi brokker os lidt i krogene. Jeg synes måske nok at 2 timers undervisning om ugen pr. 15 points. fag er lidt rigeligt lidt. Men jeg kan godt selv indhente det Foucault, jeg ikke får serveret - det er en af fordelene ved humaniora. Det er ikke fordi, der ikke bliver læst. Man må spinde hør af lommeuld og det går langt hen ad vejen fint, når man først har værktøjerne. Jeg har altså kunnet trække skyklapperne ned, navigere udenom reduktionerne af mine læringsmuligheder og arbejde selvstændigt for egen dannelse.

Nu får jeg at vide, at jeg ikke længere selv bedst kan bestemme, hvordan jeg får mest muligt ud af min uddannelse. Prorektor Lykke Friis skriver til min KU-mail og fortæller mig, at jeg skal være en god lille studine og tilmelde mig for 30 ects-point fag ganske straks, for vi skal alle sammen gøre vores del. Imens sidder jeg og kigger på praktikpladser og studierelevante jobs fordi jeg læser et kulturfag og ved at drømmejobbet ikke bare kommer dumpende og det er så, så vigtigt at supplere videnskab med erfaring - og er pludselig nødt til at tage med i mine overvejelser, om det overhovedet kan betale sig for mig, at starte på kandidaten allerede til næste semester, hvis jeg ikke længere selv kan tilrettelægge den.

Centrale ændringer
Reformen er ikke særligt overskuelig. Studenterrådet har forklaret omstændigheder og (mulige) konsekvenser her: http://srku.dk/hurtigere-ud-reformen/
Jeg bider særligt mærke i to forhold: kravet om studieaktivitet og fratagelsen af orlovsretten.
I følge reformen vil studerende fra sommeren 2014 blive tvangstilmeldt 60 ects pr. år, 30. pr. semester og det inklusiv eksamener. Hvis man dumper et fag, vil det blive lagt oven i ved næste tilmelding, indtil man har indhentet det tabte. Reelt betyder det, at man risikerer at sidde med flere semestres prøver på én gang. Der kommer et krav om beståede 45 point om året og fejler det, bliver man 'udskrevet'. Farvel uddannelse.
Som det ellers har været, har studieaktivitetskravet ligget på 30 point pr. år og det har været op til den enkelte studerende, hvordan de skulle fordeles. Dette har skabt en vigtig fleksibilitet og tilladt den studerende at tilrettelægge egen arbejdsbyrde under hensyn til alle de individuelle forhold, som kun den studerende selv, kan holde styr på.
Den ubegrundede orlov er på bacheloren er blevet skåret ned til ½ år og det vil ikke længere være muligt at tage orlov på kandidaten. Dette begrænser muligheden for praktik, studierelevant arbejde, udlandsophold og personlige sammenbrud. Inden for mit felt er den slags nu ellers som sagt ret vigtigt, hvis man vil undgå dagpengeperioden. Men til trods for at det tyder på, at studerende, der prioriterer at skabe brede erfaringer under uddannelsen klarer sig bedre efterfølgende, har regeringen altså valgt at forsøge at skubbe os igennem hurtigere og ikke bedre.

Nok er nok
Taget i betragtning at SUen er så godt som den laveste understøttelse vi har, kan jeg ikke se, hvordan det er andet end en lappeløsning at uddanne til arbejdsløshed. Vi bør som samfund uddanne kvalitetskandidater, ikke en kvantitet af stressede og usikre studerende, som der ikke er plads til på arbejdsmarkedet og som ikke har haft tid til eller mulighed for at sætte sig ind i, hvordan de selv kan skabe pladsen.
Det gør mig bange og det gør mig vred. Det føles som om regeringen er imod mig. Jeg bliver umyndiggjort - og det af mennesker, der i sin tid fik tid til at 'fjumre' rundt og engagere sig som frivillige, arbejdsomme, prøvende studerende, der spredte deres potentialer ud og opdyrkede talenter og fandt ud af hvad de ville og hvordan de kunne opnå det, og som nu sidder på topposter i staten, og forhindrer deres efterfølgere i at gøre som dem selv.

Hvis vi lader stå til, skal de nok opdage, at det ikke holder. Men hvornår? Vi bør kæmpe imod inden en generation af intellektuelle får frataget deres selvstændighed (og hvad er så pointen?). Det er vores ret, at forsøge at få de bedst mulige vilkår og vi ved bedst selv hvordan de ser ud. Vi er individer og vi er faktisk ret gode tænkere, (man kunne nærmest sige, at det er vores spidskompetence), og vi har gode mulgiheder for at drive verden frem og skabe arbejdspladser til os selv og til hinanden, men det kræver, at vi får lov til at forberede os ordentligt!

Regeringen har truffet deres beslutning. De studerendes mest presserende og mest reelle mulighed for indflydelse går derfor på at få KU i tale. Vores håb ligger hos universitetsbestyrelsen, der kan vælge at takke nej til statens 300 millioners "færdiggørelsesbonus" under hensyntagen til, at de nok også kommer til at tabe en del kontanter sammen med de studerende, hvis de vælger at smide dem ud med badevandet.
 
Underskriftsindsamling imod reformen her: http://www.skrivunder.net/hurtigereudreformen

På tirsdag stiller Humanioras dekan op til debat: https://www.facebook.com/events/174425406097742/?ref=25

På onsdag er der manifestation: https://www.facebook.com/events/244888829009059/?ref=25

Løbende opdatering over protesterne: Momentum følger protesterne mod studiefremdriftsreformen dag for dag

Anden lekture:
http://politiken.dk/indland/uddannelse/ECE2134317/universitetsreform-kan-give-bureaukrati-og-frafald/ Universiteterne kommer også lidt til orde. De er heller ikke glade.
http://www.b.dk/kronikker/er-den-rette-vej-lige diskussion af hvorvidt det er en god ting at skynde sig igennem, uagtet om man kan overskue det eller ej
http://www.information.dk/478849 om SU-reformen, der heller ikke er alt for sjov, og straffer dumpet eksamen med fratagelse af SU indtil de 45 point pr. semester er indhentet.
http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE2138037/fremdriftsreformen-umyndiggoer-os-studerende/ En række statskundskabsstuderende skriver også om umyndiggørelse

Om samfundets tendens til at dømme læderkorsetter alt for hårdt

Da jeg var 19 brugte jeg 2000 kr (500 kr nedsat! Nærmest en foræring til den pris!) på et custom made overbust læderkorset.

Mit vidunderlige, fantastiske korset, lavet af den
dygtige Metamorph, der har langt højere priser nu,
hvilket ingen kan bebrejde hende.

Det er ordentligt kram, med foring, rigtige stålstivere, der er way stærkere, end mit fedt og/eller stray hoftebensknogler kan modstå, og når først det er snørret stramt, er der no way noget får lov til at bule ud nogen steder.
Desuden er det ladet med symbolik og historie, som jeg mener, enhver god accessory skal være.

Jeg har brugt det 2 gange.

Dette er jo tragisk, dels da det er så fantastisk, og dels fordi 2000 kr er virkelig mange penge i dag.* Men da jeg var 19, boede jeg stadig hjemme (i et par måneder efter min fødselsdag, så flygtede jeg til Frankrig), og havde ikke noget egentligt begreb om, hvad mad koster. Dengang levede jeg af kartofler og pasta, og stivelse koster jo sådan ca. 0 kr, hvorfor det aldrig rigtigt faldt mig ind, at jeg ville sidde som 23-årig og have udviklet en smag for delikatesser som friskt grønt og tun på dåse. 2000 kr er to måneders mad!

Men så er det jo, at man faktisk ikke rigtigt føler sult og ej heller kan spise særligt meget, når ens mave er mast tæt op af ens ryggrad af et stålbur i forklædning som mode - og så er det jo en win/win situation.

Om alt er, det er tragisk, at jeg kun har båret denne skønhed 2 gange. Noget andet, der er tragisk er, at jeg ikke helt har de samme kurver, som da jeg var 19..Eller jo, men de er blevet noget mere.. volumniøse. Altså er der lidt mere at holde på. Og da jeg skal have korsettet på til London Retur, der varer i flere dage, nytter det ikke noget, at jeg konstant er ved at dratte om, fordi jeg er uvant til følelsen af at mine ribben forsøger at flette fingre. Jeg er derfor nødt til at øve mig og bruge korsettet noget mere, også fordi, det er synd for det, hvis jeg ikke gør. Sagen er bare den, at det, overraskende nok, ikke sådan bare er socialt acceptabelt at dukke op til hvad som helst i læderkorset (det så jeg aldrig komme, da jeg var 19), folk synes af en eller anden grund, at det er overdrevet kinky at være iklædt sådan en lille sag, på en almindelig dag.

Situationer, hvor læderkorsetter ikke bydes velkomne
Studenterfester
Barnedåbe
.. i det hele taget enhver form for familie-sammenkomst. Sjovt nok, tror jeg heller ikke, det går til en begravelse, selvom det er sort. Folk er nærtagende.

Situationer, hvor læderkorsetter måske i lidt højere grad kan forsvares
Ferniseringer
Eksperimentale teaterforestillinger
Fetich fester (men det er med fetich fester, som med bryllupper - jeg bliver aldrig inviteret, måske fordi bruden er nervøs for, at jeg vil tage opmærkesomheden fra hende med mit læderkorset, så ingen lægger mærke til hendes flotte gag ball*)
Halloween (alt er tilladt på Halloween, men jeg kan ikke komme, da jeg skal til Oktoberfest samtidig, men nok klæder mig ud som en død Heidi, for ligesom at kompensere)

Situationer, hvor læderkorsetter altid betyder, at du er desperat efter sex, og vil knalde den første mand, der ser dig
Alle andre, tilsyneladende.

Nogen, der vil være med til at starte en international, revolutionær modbølge, hvor vi alle tager vores læderkorsetter på i skole, på arbejde, på posthuset og på vandretur, for at demonstrere, at vi har ret til at bære dem!? Vi kan også sige, vi støtter brysterne, ligesom Kohberg, det klarer korsetter nemlig også ret eminent.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

*På den anden side set er det faktisk mindre end et års licens. Og da licens jo er penge lige ud af vinduet, hvis man ikke bruger DR, altså, (læg mærke til hvordan jeg er på internettet, men ikke benytter mig af DR's hjemmeside), er det jo faktisk bare penge, jeg lige så godt kunne have givet DR, men som jeg i stedet brugte på et awesome LÆDERKORSET.

Til DR:
Ovenstående er selvfølgelig bare en joke. Det er klart, jeg betaler licens. Hele tiden. No worries. I behøver ikke sende mig flere breve. Ha.

** Kære læsere, jeg håber I sætter pris på, at jeg lige har brugt tid på at google S/M-redskaber for jeres skyld. Det er kærlighed, I tell you.