Naked in the dark

Coming for you

a musical journey

Not my business

Carpenter Brut: Turbo Killer †

I love all dangerous and beautiful things

Victoria Modesta - bionic pop personality

Og så blev verden lige sci fi sådan rigtig, rigtig hurtigt. Men fuck, hvor er hun fantastisk.

Fotograf: John Enoch

"Weird Al" Yankovich: Word Crimes

Mørket pakker dig ind i dig selv som vat

Parts of Speech

af Dessa er navnet på min musikalske obsession lige nu. Albummet udkom i sommers, men jeg har lige opdaget det, og det er så godt, jeg har smidt faktiske penge efter det. Så kan man godt være lidt imponeret.
Genremæssigt er vi ude i noget hip hop indie rap spoken word agtigt.
Lyduniverset er på én gang en blød, afslappende oplevelse og indeholder styrke - musik af den slags, der indgyder følelser af 'jeg kan fandeme godt klare det her liv' i mig.
De utroligt velskrevne og intelligente tekster opbygger stærke fiktionsverdener uden at prøve på at repræsentere generelle almentmenneskelige situationer - vi er altså ude over den altid (i kunsten) funktionelle, men i længden uinspirerende ulykkelige kærlighed. I stedet skabes et anderledes unikt, på en måde mere virkeligt udtryk. Der gemmer sig nogle gode fortællinger her.
Og så er Dessas stemme sindssygt smuk.

Jeg kan særligt godt lide nummeret The Lamb

You came up from anesthesia
like a diver out of air
surprised to be alive
startled I was there...

Resten af sangene og lyrikken kan findes på Bandcamp.

Blurred Lines, blurred genders

Det startede med Robin Thickes video Blurred Lines, i dels en 'rated' version med nogenlunde påklædte kvinder og i en unrated version med en høj grad af nøgenhed:

Med lyrik som "I hate these blurred lines/I know you want it" og "you the hottest bitch in this place" kombineret med tavse nærtnøgne kvinder, der lystigt valser omkring, kan der ikke herske nogen tvivl om, at kvindens rolle i Thicke's video er af objekt.
Der har været en del debat efterfølgende. Nogle stemmer læser sangen som en mere eller mindre implicit retfærdiggørelse af voldtægt - mens andre diskuterer, at den bare er et udtryk for sjov og ballade, og alligevel bare er én kvindeobjektificerende sang/video blandt mange, mange flere i industrien, der ligesom dem, ikke skal tages seriøst.

Så lavede Mod Carousel, 'Seattle's best boylesque troupe' gender-bender parodien, der vendte op og ned og rundt på kønnene:

Denne video kritiserer ikke nødvendigvis objektificeringen, men laver 'rod' i kønsrollerne og viser hermed, at begge køn kan agere objekt såvel som subjekt.

Det nyeste skud på udviklingens stamme er en række jurastuderende fra New Zealand, der også er udkommet med en parodi, der dog ændrer teksten og sætter en kritisk stemme på udtrykket:
http://www.scoop.co.nz/multimedia/tv/entertainment/83456.html
Denne video blev  uploaded på youtube sidste fredag, men blev dog hurtigt fjernet igen - hvorfor den her kun står som link. At den ikke måtte være på youtube, mens Thicke's barbrystede babes lystigt blotte sig i adskillige udgaver synes lidt mistænkeligt.
Videoen er en feministisk parodi, der fremstiller kønnene lige så skarpt opdelt som i originalen, men i total modsætning, og via lyrikken kritiserer Thickes budskaber.

Der er altså lidt forskellige vinkler på sagen. Skal Blurred Lines ses som en festlig sang, der i sin simplicitet udtrykker den festgående mands driftsliv eller skal den tages seriøst som en slags reklame for kvindeundertrykkelse, der promoverer negativ forskelsbehandling og betragter kvinden som et primitivt driftsdrevet animalistisk væsen, der bare lige skal mindes om, hvor hun hører til, og hvis pik, hun skal sutte?

Personligt synes jeg sangen er god, og når noget er vellavet, kan jeg sjældent hidse mig meget op over indhold. Jeg tror, at hvis man vil voldtage nogen, gør man det uanset om Thicke synes det er en god idé eller ej. Jeg synes, det er en rigtig fornuftigt, at holde fast i at der er forskel på fantasi og virkelighed - og jeg mener bestemt også, at populærkulturen kan smitte af på samfundets mere grundlæggende idéer. Men man kan også indføre, at dét at mene, at en musikvideo skulle gøre nogen til voldtægtsforbrydere, svarer til at forbyde teenagere at spille voldelige computerspil eller høre Marilyn Mansonm fordi de så bliver til mordere (og det er fjollet).
Jeg tøver med at kalde Robin Thickes musik for kunst, men den må nok alligevel høre ind under mærkatet i en vis grad. Man skal passe på med at forveksle kunstens emne med kunsten selv. Den kan gøre opmærksom på problematikker i det samfund, den er fremkommet af, men det gør den ikke til en integreret del af det.
Lad os inspirere af videoen til at tænke over om et menneske på én gang kan være objekt og subjekt, men lad os ikke glemme, at den er en leg, en virtuel virkelighed, der kan afspejle, men ikke er identisk med vores egen virkelighed.

Gaga, Judas, Daryl, dejligt

Det her er sgu da virkelig fremragende:

Jeg er, når alt kommer til alt, ret begejstret for det univers der bygges op omkring Lady Gaga og hendes musik. Jeg kan også godt lide sangene, mest når jeg er til fest eller cykler op ad bakke, og mest når ingen kigger, men jeg synes generelt de er gode. Men når jeg skriver dette indlæg er det ikke bare for at snakke om hendes musik, men for at snakke om mytologien, der omgiver den.
Jeg faldt over Judas mens jeg ganske uskyldigt ledte efter festmusik på youtube, og åbnede vidoen i baggrunden. Da jeg så gik over på den, for at se, hvad der skete, så jeg sørme ikke andre end Norman Redus, der spiller sej zombiedræber i tv-serien Walking Dead, og min opmærksomhed var fanget. Det næste der skete var, at jeg roligt registrerede at sangen har taget sit tema fra Det Nye Testamente og indsat fortællingen om Jesus og hans disciple i et rockerunivers, hvor Lady Gaga spiller Maria Magdalene og er splittet mellem frelseren og forræderen. Frækt.
Så hvad vi her har at gøre med er provokerende leg med religiøse motiver indsat i en ny, men alligevel genkendelig kontekst (rigtig lækkert for den, der har styr på sin bibellære), tilsat fængende og stærk musik og så ellers bygget op omkring en aktuel skuespiller, der for øvrigt er et kultfænomen med stigende popularitet på internettet (og det tør jeg godt udtale mig om efter årevis med intense studier af internetkultur, sådan rent praktisk). Det synes jeg er temmelig genialt.

Spontan Jazz

Billedet er utydeligt og farverigt som den fotografiske side
af jazzen skal være det.

Fredag aften. Har været til møde med overmenneskeligt vidunderlig bachelorvejleder. Hjem? Nej! Spontan Jazz! Bedst efter et par martinier. Sandsynligvis bedre i selskab af andre stimulerensde midler, men godt selskab gør også meget. Vi hører Koppel og Koppel i Valby, hvor bassens bløde klimt indtager det intime og lejlighedsvist mørklagte lokale. Sangerinden er charmerende og dygtig og den stille del af jazzen bjergtager mig. I sådan ca. 10 minutter. Så starter larmen og forvirringen og Aristo Cats. Kulminerer i en kombination af inspireret entusiasme, let kedsomhed, forvirring og en følelse af forstyrret sanselig overdosis. Sådan kan det gå, når man kaster sig ud i nye oplevelser.
Arrangementet hørte ind under noget der hedder Valby Kunstår, som basically er en samling af kulturelle begivenheder, der foregår i Valby. Valby er ikke så langt væk, som man kunne tro, når man kalder sig københavner, og det kan godt være umagen værd. Jeg syntes, det var det værd, forvirringen til trods.
Min observante og velformulerede veninde Johanne, der ikke bare har egen lejlighed, men også er noget så fint som kunstambassadør, og tjekker kunsten ud for os andre dødelige, har skrevet et længere indlæg om arrangementet, hvor hun kommer nærmere ind på udfordringer og farer ved intens jazz lytning, læs det her: "Der sker ret meget på én gang."

Ça suffit, merci

J'étais morte. Je souffrais d'une maladie de la peur des choses qui n'avaient pas encore eu lieu. 

Je ne veux plus.

Le mot de 'oui' est la solution de l'énigme de la vie. Je vais parler a la monde et je vais dire:

"Oui, oui, ce sérait chouette."

Forelskelse

Musik som jeg absolut og totalt elsker

Virkelig meget af det franske Gojira har lavet. Men især "Vacuity" fra albummet The Way of All Flesh. Fucking awesome! 

 

 Fever Ray "If I Had a Heart" fra deres debutalbum Fever Ray.Kan også godt lide videoen.

 

Johann Sebastian Bach, "Air". På fløjte, fordi jeg spiller det, og efterhånden synes, det er sådan, den skal lyde. Mest beroligende stykke musik i hele verden.

 

Tiamat "Do You Dream of Me?" 

Solefald "Loki Trickster God" fra Black for Death: An Icelandic Odyssey Part II

Denne her sang er fantastisk fordi den fortæller en historie. Halvguden Loke giver en dronning, der har haft en kærlighedsaffære med sin skjald, valget mellem at miste sit og skjaldens liv eller hengive sig til ham (jeg ved godt, hvad jeg ville vælge).

Well, jeg fortæller det ikke så godt, som Solefald gør, så I får lyrikken også.  

Seven years of pain for one night of joy

Loki tricked the lovers with a vicious ploy

He spoke to the queen in his softest voice

Told her he would give her the following choice

Either you were raped by the skald of the king

Death upon the man who would do you such a thing! -

Or you cheated on your husband, striking him down -

Both you and your poet will be sentenced to drown!

The queen was all tears, feared for her life,

'Outlaw the skald, surrender him to strife,

But save our skin, no one should die for love!'

Loki stared at the queen with want in his eyes

Thought ' A god born of giants, I lust for the queen!

I'll make sure this time there's no poet in between!'

Said 'From this day and onwards let Loki be the one,

Your god and your beast, your father and your son,

Cherish me with kisses and honour me with pleasure,

Give in to me, and I'll protect you as my treasure!

But if you reveal who I am, or disclose what I have said,

Both the skald and you will sink to the abyss of the dead!

Garm the Fog of Hel will eat your heart and liver,

Even when cold you'll tremble and shiver

For the rotten goddess and her hungry beast

Unless you join Loki the Trickster's nightly feast'.

Der er ikke rigtigt noget der kan overgå Solefald for mig i aften, så nu vil jeg stoppe for denne gang, mens musikken er god.