Jeg har vundet denne kjole i en konkurrence på Eurowoman (det der med at gå ind på damebladenes hjemmesider og deltage i deres konkurrencer er anbefalelsesværdigt).
Den hedder Driver, er flaskegrøn og koster 800 kr i butikkerne.Den klæder mig overhovedet ikke.
Men siden hvornår har en firkant klædt nogen som helst?
Jeg forsøger nu at sælge den på Trendsales med onde planer om at bruge pengene på figursyet tøj og ting i læder.
Hvis nogen har lyst til at købe den - det er trods alt en dejlig farve og hvis man har lange stænger og ikke hænger på en lidt besværlig timeglasform (okay, måske pære), er den sikkert også meget klædelig - ja, så står den lige nu i 640 kr. Den er helt ny og meget moderigtig, og hvis man tager tårnhøje stilletter og store sorte statement smykker på til, er det sikkert den direkte vej til succes. Det er i hvert fald min back up plan.