Jeg er mere eller mindre just hjemvendt fra Skovly og mæt på mange måder.
Det var et scenarie, der i høj grad handlede om mad. Mad er altid vigtigt når man spiller rollespil, for en af de første ting, der falder fra når sulten trykker, er overskuddet til at være en anden. Denne gang var maden også plotskabende, altså en del af selve spillet. Hvem havde stjålet skovmands kanelbrød? Hvem ville vinde tærtekonkurrencen? Hvor meget mjød kan man tilsætte en stuvning, før den bliver til suppe?
Jeg lærte følelsen 'tærtebitter* intimt at kende, og kæmpede mod den flere gange til trods for mit ellers rigelige daglige kageindtag. Jeg opdagede at en croutonmad** er en syndig, syndig lyst og at baconfedt er et alsidigt og smørbart produkt.
Når jeg ikke lige spiste, lærte jeg en masse nye og gamle mennesker bedre at kende, og megen dram og kærlighed blev delt. Sandelig er jeg mæt (og tung) af indtryk, og der må nu fordøjes.
(der vil komme billeder, når sådanne er blevet tilgængelige)
*når der står en lækker tærte, som du ikke må få noget af, fordi den er del af nogle andres plot, og den gør dig lækkersulten på en indebrændt måde
** Opskrift på croutonmad:
hjemmestegte croutoner af franskbrød og bagerens timianbrød placeres i rigelige mængder oven på en tyk skive hvidt sigtebrød med et gavmildt lag smør og eventuel creme fraiche dressing.
'And lo, a small world of cruchy, creamy, soft and puffy exploded in their mouths and there was much rejoicing.'