Kun lidt distraheret af massiv mediehype omkring nørdet fritidsliv sidder jeg og prøver at channel stærk selvstændig SCUM kvinde, men altså uden alle de morderiske tendenser, mest med hensyn til at turde f.eks. skrive synopser færdig før deadline.
Emnet er Litteraturteori med fokus på ANGREB. Uh. Jeg vil gerne tale om fremmedgørelse, så ret fremmedgjort selv, prøver jeg at skabe en problemformulering, jeg kan stå ved når jeg står op i januar og skal til eksamen.
"The Director reads the ads and places an order for his wife so that he can order her to her place, which is in red nylon lace with holes in the silence for the stars to peep through. One woman isn't enough for the Man. But the threat of disease restrains him. Prevents him from putting forth his sting and supping honey. One day he will forget that his sex can be the end of him and he will demand his share in the great harvest. We want to have fun! We want to ramify!" - Jelinek, Lust
Psykoanalyse, strukturalisme, magtstruktur, krop, køn. Med teoretisk afsæt i kanoniske feministiske teoretikere som Simone de Beauvoir, Irigaray og Butler opstilles en mytisk grundproblematik der trækker på psykoanalyse (Lacan) og strukturalisme (Lévi-Strauss <3) hvor kvinden fremstår som mandens mindre halvdel i den kulturelle bevidsthed, samtidig med at denne struktur kritiseres og søges, om muligt, nedbrudt.
Diskurs, narration, metaforen, hadets kreative kraft, politisk/privat. Jeg vil undersøge hvordan dette angreb (Rösing om brosten) som efterlyses, kan ageres (Badiou: begivenheden) i litteraturen, når tekst bliver handling (Lyon, Third: manifestet) og det private bliver politisk (Brudholms had). Under hensyntagen til manifestets og, romanens forskellige genremæssige muligheder som politiske agenter, vil jeg analysere strukturens (Mand > kvinde) genkomst i Elfriede Jelineks roman Lust og i Valerie Solanas SCUM Manifesto, dels på det tematiske plan, dels i de forskellige diskurser der gennemtrænger teksternes stemmer og kommer til udtryk i en subversiv mørk humoristisk tone.
Jelineks uflydende og omskiftelige fortællerstemme kan siges
primært at udstille og kritisere forskelsstrukturen mens Valeries stærke
monolog ikke blot kritiserer, men også omvender strukturen og sætter manden i
kvindens sted. I mit fokus på fremmedgørelsen som narrativ handling og tematik vil jeg trække på Ngais
og Kristevas tekster om det ulækre og abjekte.
Det er min hypotese (det kan humanister godt sige) at der i SCUM Manifesto ikke blot sker en omvendelse af strukturen, men endvidere en accentuering af nu mandens Andethed, og i forlængelse af Felman vil jeg diskutere hvorvidt Solanas opstiller en tredje kønskategori for den stærke, kreative, aggressive SCUM kvinde.
Hvis jeg får tid, kunne det være dejligt at perspektivere
til Andrades ”Cannibal Manifesto” med nogle tanker om kroppen som kød og
kvindens postition sammenlignet med den kolonialiseredes.
Interesseret i mødet mellem kønnene udspillet som en
magtkamp i sprogets og kroppens arena. Fokus på radikal forskelsfeministisk
litteraturs tagen magten tilbage – ikke mindst på tegnenes plan, hvor
Mand><kvinde fremstilles som tegnpar, der udfyldes af Jelinek med al
verdens lede og af Solanas gives nyt indhold i en psykoanalytisk og
strukturalistisk samfundskritik hvor det personlige = det private. Sproget som
en kampplads hvor symboler udryddes og skabes på ny, identitet i udvikling.
Oswalso de
Andrade: ”Cannibal Manifesto” Alain Badiou: Etikken. Philosophia, 2007. s. 45-54. Judith
Butler: ”Passing og Queering. Nella Larsens psykoanalytiske udfordring” Horace
Engdahl: Beröringens ABC (uddrag). Shoshana
Felman: ”Kvinder og vanvid. Litteraturvidenskabens falliske fejlslutning” Valerie Solanas: SCUM
Manifesto. Alenka
Zupancic: The Odd One in. Beauvoir, Simone de:
“Introduction”, i: The Second Sex [1949].
Penguin, 1972 (17,2 n.s.) Butler, Judith: Gender Trouble [1990]. Routledge, 1999. s.
18-22, 33-44. (15,8 n.s.) Irigaray, Luce: This Sex Which is not One [1977].
Cornell University Press, 1985. s. 23-33, 68-105. (36, 8 n.s.) Irigaray, Luce:
“Sexual Difference”, i: An Ethics of
Sexual Difference [1984]. The Athlone Press, 1993. (12,3 n.s.) Jelinek, Elfriede: Lust [1989]. Serpent’s Tail, 1992. s.
7-49, 63-69, 88-103, 117-126, 159-173, 191-207. (98,4 n.s.) Kristeva, Julia: Powers of Horror [1980]. Columbia
University Press, 1982. s.1-8. (7,4 n.s.) Lyon, Janet: “Manifestoes
and Public Spheres: Probing Modernity” og “A Second-Wave Problematic: How to Be
a Radical”, i: Manifestoes: Provocations
of the Modern. Cornell University Press, 1999. (80 n.s.) Ngai, Sianne:
“Afterword: On Disgust”, i: Ugly Feelings. Harvard University Press, 2005. (17
n.s.) Rösing, Lilian M.: “Hvornår
er brosten guddommelig vold? Om vredens politik og litteraturens vrede stemmer”,
i: Dansk Noter, Nr.
4, 2010, s. 14-21. (24,1 n.s.) Third, Amanda: “’Shooting
from the hip’: Valerie Solanas, SCUM and the apocalyptic politics of radical
feminism”, i: Hecate 32.2., 2006. s.
105-132. (35, 6 n.s. )
Analyse I begge værker kommer kvindens
oprindelige position som Anden til udtryk som et grundvilkår, men behandles
forskelligt. I Lust bekræfter fortælleren strukturen i beskrivelsen af Mandens
konstante undertrykkelse af og tagen ejerskab over kvinden i særligt den
ydmygende seksuelle akt. Men kvinden som karakter forholder sig passivt og
beskrives sådan set ikke som bedre end manden – det, der afsløres er selve den
struktur, der undertrykker hende, og det er fortællerstemmen der tager afstand
til strukturen. Fortælleren er fleksibel, flydende, lader sig nogle gange farve
af mandens synspunkt andre gange af kvindens og afslører ofte den implicitte
autors holdninger i en generel hånlig tone. Bibelsk diskursivt spor. I SCUM er
genren manifestet og fortælleren er ensidig, stærkt kritisk og anvender en
autoritativ retorik taget fra psykoanalysen og med apokalyptisk tone. Kvindens
historiske placering i rollen som Anden tages som udgangspunkt, men Solanas vender det symbolske system om – manden gøres
ikke blot til mindre end kvinden, men hadefuldt til abjekt, han er ulækker,
hans eksistens kan ikke tolereres, han skal dø. Lust – kvinden som kød. Voldtægten læst som en performativ
handling, en identitetsskabelse for manden – den fysiske vold sat over for den
verbale. Mor som begærsobjekt (Freud –
Gilbert, Guber). Scum – når den Anden overtager egoets plads og voldeligt
skubber det ud. Litteraturen som fadermord, ned med autoriteterne (patriarkatet) en omvendelse
af magtdynamikken. Teksten intervenerer. En omvending af den sociale orden der ikke
sigter mod større lighed, men mod nye diktatorer. Storhedsvanvid. Latter som
devaluering af den anden (Descartes og Hobbes) og forløsning (Freud). Hun vil
ikke fortvivle, hun gør op med samtlige faderfigurer og holder fast i sin
autonomitet. Den kvindelige digter som maskulin agent (Gilbert, Guber.) ->
aggressiv skabende kraft, nødt til at gøre op med rollen som kvinde/kød.
Patriarkatets sygeliggørelse af kvinden. Manden bliver abjekt – et pikdyr vi må
leve med og som giver os opkastsfornemmelser (alle mænd er patriarker er
voldsudøvere. En kategori.)
Det er også
et møde mellem den moderne produktion og den vilde natur. Instinkterne, begæret
lægges på siden af det unaturlige.
Den
gentagede voldshandling, umættelig lyst må slukkes. Ydmygelse. Kvinden som
genstand. Kvinden som et spejl af alle de andre.
Kvinden dræber sin søn.
Sex as power.1989
Sex as power.1989
Det maskinære >< det levende
Mand
>< kvinde
tomhed >< kærlighed
the system >< SCUM
tomhed >< kærlighed
the system >< SCUM