Bachelorprojekt: 'Fantasier om Femme Fatale i europæisk fin de siècle litteratur', kvinden i kunsten, victorianske moral- og troskomplekser og den æstetiske modreaktion som den kommer til udtryk i Walter Pater og Oscar Wildes værker. Salomé som frontfigur for et århundredes undertrykte længsler og som udtryk for illusionstab overført på en fejring af det, der ligger på kanten, af dødens æstetiske udtryk og kvinden som fristerinde frem for frelser.
Jeg dykker dybt ned i det borgerlige, victorianske liv og løfter op i paradigmerne for at belure det vågnende driftsliv og kimen til den senmoderne virkelighed.
Frygt, død, vanvid, erotik, tro, tab og det trivielles tortur af det nu økonomiske, biologiske, naturlige menneske. En verden hvor alting svimler, hvor overbevisninger støder sammen og slår gnister, hvor vild utopisme og sjælsuddrivende rædsel trives side om side, og spinkel spiritisme og dristig darwinisme slår skår i stædig puritanisme i en kontekst af voldsom nostalgi og eksperimenterende livsfilosofi.
Jeg er ret entusiastisk.
Mine to andre opgaver handler om:
Dobbeltgængermotivet i litteraturen i en psykologihistorisk sammenhæng, det ubevidstes opdukken
Pagan gods in Gothic literature, the return of the repressed and the aesthetic movement
'ish.
Det hele i en kontekst af 1800-tallets England. Nørdet, vidunderligt og et vildt stort arbejde, når man er så informationsgrådig, at man hellere læser 3 gange det tilladte pensum, end risikerer at gå glip af noget interessant.
Jeg ved godt, at jeg tidligere antydede, at jeg ville lade være med at arbejde alt for hårdt i fremtiden, og det gør jeg også. Indtil videre. Det er spændende, og det tror jeg, er det vigtigste. Jeg tror, det handler om, at holde fast i glæden ved det - og så betyder det mindre, hvor meget af det, der er.