Figurer fra græsk mytologi, du måske ikke kendte til,

Jean Broc: Le Mort de Hyacinthe, 1801

som på hver deres måde er forbundet til emnet kærlighed på uortodoks, udforskende vis

Hyakinthos. Inden for græsk mytologi finder man en mængde kærlighedshistorier af vidt for, nogle rige på intriger og begær, andre, særligt dem, der omhandler homoseksuelle forhold, med venskab og loyalitet som tematiske omdrejningspunkter. En myte fortæller om solguden Apollons forhold til ynglingen Hyakinthos.

Apollon,  der ellers kunne være en fæl fyr, elskede den spartanske prins Hyakinthos, og de to var ofte sammen. En dag, skete der dog et forfærdeligt uheld, og Apollon ramte Hyakinthos med et vådeskud under en ellers hyggelig omgang diskoskast. Hyakinthos, der blot var et sårbart menneske, faldt død om på stedet, og hvor hans blod ramte jorden, sprang hyacinter frem i blomst.

En variation af myten fortæller, at Hyakinthos var elsket af også Vestenvinden, og det var ham, der i sin jalousi, lod diskossen ramme ham.
Myten om det nære forhold mellem Apollon og Hyakinthos var meget dyrket i Sparta, hvor militære dyder som broderskab og trofasthed, vægtedes højere end i de andre græske bystater.

Hermafroditos. Det underskønne barn af kærlighedsguden Afrodite og Hermes guden for rejsende, frugtbarhed, ungdom og virilitet. I Ovids Metamorphoser fortælles det, at Hermafroditos var en smuk, ung mand, der fangede nymfen Salmakis opmærksomhed da han begyndte at komme og bade i hendes kilde. Han ville ikke vide af hende, men  fortsatte med at besøge hendes vande uden at genkælde hendes kærlighed. En dag omfavnede Salmakis ham og bad i det samme inderligt guderne om, at de måtte blive til ét. Bønnen blev opfyldt og parret blev forvandlet til ét tvekønnet væsen.
Myten afspejler gamle orientalske forestillinger om tvekønnede urvæsener og forestillingen om at hvert menneske kun er halvdelen af et hele, og fuldendes af sin partner.
De antikke kunstnere lod sig fascinere af myten om Hermafroditos og det dobbelte køn, se bl.a. skulpturen Hermaphrodite endormi, hvor kønnet ikke straks lader sig gennemskue og der spilles på hermafrodittens uigennemskuelighed og flertydighed.

Joanna Chrobak: Salmacis And Hermafroditos, 2011 

Disse er blot to eksempler. De græske myter er gennemsyrede af erotiske dilemmaer, voldsomme bortførelser, men også smukke kærlighedsfortællinger og så en del tvivlsomme forførelser.
Gudernes konge Zeus yndede i myterne at forføre jordiske kvinder, og den lejlighedsvise yngling, ved at forvandle sig til skønne dyr og endda naturfænomener, og havde succes med roller som svane, hvid tyr, gylden regn og mægtig ørn, med spændende resultater som f.eks. det monstrøse væsen Minotaurus, halvt mand og halvt tyr.
De antikke guder var også kendt for at rammes af vrede, og den, der var eftertragtet måtte vogte sig vel. Dels havde gudekongens partnere det ikke med at overleve dronningen Heras vrede, men det var heller ikke sådan lige til at sige fra - nymfen Daphne var eftertragtet af Apollon, men han forstod ikke et nej, og i desperation lod hun sig forvandle til et laurbærtræ.
I det hele taget undersøger den antikke mytologi kærlighedens problemer fra mange vinkler, og det er muligt at blive både rørt og bestyrtet på én gang. Det kan jeg godt lide.