Før eller siden skal jeg nok holde op med at lave stilindlæg om Miss Selfridge. I swear. Om like 5 minutter bliver min stil casual cool, luksus hippie a la kua-brun cashmere cardigan der kun må håndvaskes i Irmas tusindfryd finvask og 20 forskellige slags stumpebukser fundet på costume.dk. Any time now.
Indtil da, vil jeg sukke efter denne her shiny, magiske sag, der giver mig havfrueasociationer og får mig lyst til at lægge vild påfugle makeup og messe kærlighedsbesværgelser i svagt, glitrende måneskær.
Det er altså ikke alle kjoler, der kan det.
Jeg vil også sige, at den er en værdig kandidat til titlen af nytårskjole (nu hvor den lækre guldsag er ganske forsvundet, og dét længe før den kunne blive sat ned).
Jeg gad dog vide, hvor kort den rent faktisk er. Min nytårskjole fra sidste år viste sig at være groteskt kort. Var nødt til at tage en nederdel indenunder, for at være sikker på, at kunne bevare værdigheden i eventuelle dansen-på-borde situationer. Nogenlunde samme problemer oplever jeg i disse dage med en foxy rød sag fra HM (umulig at opstøve på hjemmesiden), der udfordrer mig ved konstant at kravle op - når jeg cykler om morgenen, er jeg sikker på, alle de andre cyklister tror, jeg har glemt, at tage bukser på.
Jeg ved ikke, om det er min numse, der er for stor,*
mig, der køber for små kjoler** eller kjoleproducenterne, der ikke har forstået at en størrelse 34 og en 38*** skal bruge lidt forskellige længder, men jeg synes under alle omstændigheder, at det er på tide, at kjolerne bliver længere, uden at man af den grund skal give køb på den trygge fornemmelse, næsten som et langvarigt kram om hofterne, en meget stram kjole kan give.****
* slet ikke en umulighed
** også ganske plaucibelt, det er som om, en kurvedjævel overtager mig, når jeg står i prøverummet, og ubønhørligt visker i mit øre: De Skal Se Det HELE
*** Who am I kidding, jeg har totalt skruet min røv ned i en 36 udgave af den røde stofferrari
**** Formodentlig en følelse, der kun er rar, når den afstedkommes af en lidt for dyr kjole. Jeg henviser altså ikke her, til den fornemmelse af surrende panik, der strømmer gennem en, når man på 5 minut ikke kan vriste sig fri af en fremmed, lidt for fuld, lidt for lugtende, beundrers faste greb. Ikke, at det nogensinde er sket for mig. Det er det selvfølgelig ikke. Jeg krammer ikke med fremmede fulde mænd.
 |
| Disc Embellished Bodycon Dress Price: £89.00 Missselfridge.com |
Indtil da, vil jeg sukke efter denne her shiny, magiske sag, der giver mig havfrueasociationer og får mig lyst til at lægge vild påfugle makeup og messe kærlighedsbesværgelser i svagt, glitrende måneskær.
Det er altså ikke alle kjoler, der kan det.
Jeg vil også sige, at den er en værdig kandidat til titlen af nytårskjole (nu hvor den lækre guldsag er ganske forsvundet, og dét længe før den kunne blive sat ned).
Jeg gad dog vide, hvor kort den rent faktisk er. Min nytårskjole fra sidste år viste sig at være groteskt kort. Var nødt til at tage en nederdel indenunder, for at være sikker på, at kunne bevare værdigheden i eventuelle dansen-på-borde situationer. Nogenlunde samme problemer oplever jeg i disse dage med en foxy rød sag fra HM (umulig at opstøve på hjemmesiden), der udfordrer mig ved konstant at kravle op - når jeg cykler om morgenen, er jeg sikker på, alle de andre cyklister tror, jeg har glemt, at tage bukser på.
Jeg ved ikke, om det er min numse, der er for stor,*
mig, der køber for små kjoler** eller kjoleproducenterne, der ikke har forstået at en størrelse 34 og en 38*** skal bruge lidt forskellige længder, men jeg synes under alle omstændigheder, at det er på tide, at kjolerne bliver længere, uden at man af den grund skal give køb på den trygge fornemmelse, næsten som et langvarigt kram om hofterne, en meget stram kjole kan give.****
* slet ikke en umulighed
** også ganske plaucibelt, det er som om, en kurvedjævel overtager mig, når jeg står i prøverummet, og ubønhørligt visker i mit øre: De Skal Se Det HELE
*** Who am I kidding, jeg har totalt skruet min røv ned i en 36 udgave af den røde stofferrari
**** Formodentlig en følelse, der kun er rar, når den afstedkommes af en lidt for dyr kjole. Jeg henviser altså ikke her, til den fornemmelse af surrende panik, der strømmer gennem en, når man på 5 minut ikke kan vriste sig fri af en fremmed, lidt for fuld, lidt for lugtende, beundrers faste greb. Ikke, at det nogensinde er sket for mig. Det er det selvfølgelig ikke. Jeg krammer ikke med fremmede fulde mænd.