Derfor er jeg i Sepia og bærer hat. Scenariet hedder London Retur, foregår d. 9.-11. november, og finder så for øvrigt sted på den gudsforladte ø Fyn.
Hatten, der her ses hvilende i perfekt balance på en hjælpsom Grand Marnier, er desuden en succeshistorie om samarbejde på tværs af generationer, om uoverstigelige forhindringer, der overvindes og om to naturkræfter der tørner sammen uden at skabe større ravage. Det siger altså næsten sig selv, at det er min fru moder, der har syet selve hatten, og mig selv, der har tilføjet pynten. Det er ikke altid, den slags samarbejde resulterer i noget så smukt. Silke, fløjl, halvædelstene, strudse- og påfuglefjer er blevet inddraget i processen, og det har længe været mig til stor fortrydelse, at ingen tilstrækkeligt dekadente begravelser er fundet sted i min omgangskreds, således at jeg kunne bære den. Jeg vil derfor gøre det med stor fornøjelse til november - og fornøjelsen bliver jo ikke meget mindre af, at ingen behøver dø.
Hatten, der her ses hvilende i perfekt balance på en hjælpsom Grand Marnier, er desuden en succeshistorie om samarbejde på tværs af generationer, om uoverstigelige forhindringer, der overvindes og om to naturkræfter der tørner sammen uden at skabe større ravage. Det siger altså næsten sig selv, at det er min fru moder, der har syet selve hatten, og mig selv, der har tilføjet pynten. Det er ikke altid, den slags samarbejde resulterer i noget så smukt. Silke, fløjl, halvædelstene, strudse- og påfuglefjer er blevet inddraget i processen, og det har længe været mig til stor fortrydelse, at ingen tilstrækkeligt dekadente begravelser er fundet sted i min omgangskreds, således at jeg kunne bære den. Jeg vil derfor gøre det med stor fornøjelse til november - og fornøjelsen bliver jo ikke meget mindre af, at ingen behøver dø.