Det er i denne skønne tid, at livets virkelige dilemmaer slår rod i de 14 m2, Nørrebro, og frøkenen indser hvor lidt hun i virkeligheden har opnået i løbet af sine 23 (!) år sådan rent fysisk.
Det er et par år siden vi sidst har beset den nordiske ungdom på så nært og beskidt hold som Roskilde festival, og vi vil gerne gøre et godt indtryk. Vi har derfor været ude og invistere i alskens gode sager, der gerne skulle hjælpe til med at holde os præsentable ude i det vilde. Blandt andet et par meget små denim shorts.
(det er for øvrigt interessant, hvordan beklædning ændrer navn. Der er jo ingen der vil gå med gamacher mere, det var sådan noget man gjorde i 5. klasse. Nu går man med leggings. På samme vis kunne jeg i Gina Tricot konstatere at man nu kan få biker shorts i stedet for fordums ingenlunde længere sexede cykelshorts. Bikershorts er seje og rå. Men stadig lavet af jersey)
Anyhow. Meget små shorts. Der så fantastiske ud bagfra (hvem vidste min bagdel kunne være så bootylicious?). Imidlertid opstod der et problem, når frøkenen satte sig ned. Vi kan refere til det som shorts-vs-lår-situationen. Kritisk. Fedt ud over det hele. Længe siden et par 27'' bukser har kunnet få mig til at skamme mig over mit flødeindtag.
I flere dage er situationen blevet vendt og drejet. Kæresten har været med på råd. Forskellige looks er blevet afprøvet. Men uanset hvad blev resultatet at frøkenen ikke ville kunne sætte sig ned og stadig opretholde en illusion om at bestå af andet end lår.
I dag har jeg så byttet de fantastiske shorts. Det er en trist, trist dag. Jeg tror aldrig, min numse bliver så smuk igen.