fredag den 4. maj 2012

Seminar om Litteraturens ting 9. maj

Fra KU's hjemmeside:

’Tom tom tom, saligt tom er verden for andet end ting’. Sådan lyder en henført besyngelse af verden uden os fra Klaus Rifbjergs digt ’Frihavnen’ (1960). Sentensen indvarsler det non-humanes linje i nyere dansk litteraturhistorie: Litteratur er ikke menneskenes alene men også tingenes. Med videnskabsdisciplinerne museologi, sociologi og litteraturvidenskab søger seminaret at give denne underbelyste del af litteraturens virkefelt en samlet stemme. Herudover vil to centrale forfattere - Dorrit Willumsen og Christina Hesselholdt - blande sig i og med den akademiske vidensform. Alle er velkomne.

Præsentationer gives af:

Camilla Mordhorst, leder af formidlingsenheden, Københavns museum

Mikkel Bruun Zangenberg, lektor, Institut for Litteratur, Kultur og Medier, Syddansk Universitet

Christina Hesselholdt, forfatter

Dorrit Willumsen, forfatter

Birgitte Kirkhoff Eriksen, inspektør, Sorø Kunstmuseum

Anders Blok, adjunkt, Sociologisk Institut Københavns Universitet

Erik Skyum-Nielsen, lektor, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet

Søren Langager Høgh, ph.d.-stipendiat, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet

Se plakat her db.tt/hZTC7bwa

Seminar om Litteraturens ting er støttet af Statens Kunstråd, Litteraturudvalget.