Modedrømme

Om ganske snart (praktisk talt lige om lidt) får jeg penge tilbage i skat. Ikke meget. Men nok til at jeg for et øjeblik, når jeg ufornuftigt glemmer alt om kompendieudgifter, telefonregning og transportomkostninger, kan tillade mig at synde.

Jeg har, i min svaghed, bestilt denne lækre sag:

Men det er helt okay. Jeg har nemlig kigget på den før. Længselsfuldt, inspireret - tænk på alle de perfekte, tempererede sommeraftener, hvor jeg kan være skødestløst lækker i flagrende, changerende farvetoner mens jeg sipper hvidvin og er afslappet intellektuel...!

Og så var den sat ned. Jamen, hvad kan man gøre. Faktisk kostede den inklusiv porto kun den overskuelige udgift af 197 kr.
Jeg har før overbevist min boligforening om at sænke min husleje (retfærdigt, jeg var flyttet ind med den gamle leje på kontrakten) ved at beskrive for dem, den uhyre del af mit budget ca. 250 kr udgør. Det er f.eks. en uges mad. Eller et helt kompendie. Praktisk talt halvandet klippekort.
Men 197 kr, er, som alle ved, en helt anden sag. Hvad kan man bruge den slags penge til i dagens Danmark? Man kan jo næsten ikke engang få lappet sin cykel for så sølle et beløb.* Altså var det godt, at jeg straks slog til.

Nu er sagen bare den, at jeg jo nærmest bliver nødt til at eje et par sorte skindbukser til...

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------

* okay, jeg bor på Nørrebro. Jeg kan få lappet min cykel for under en 50'er. Men så sparer jeg jo også på den måde. Og noget skal pengene jo bruges på.