redigeret af Kate Bernheimer
Jeg har i disse juledage fået fingre i denne spændende, ganske nye eventyrsamling fra 2010. Den består af 40 eventyr skrevet af nutidige forfattere og inspireret af folke- og kunsteventyr fra hele verden, sågar Odysseen har sneget sig med på listen.
Initiativtageren Kate Bernheimers krav til værkerne var, at de skulle have en særlig eventyrlig stemning - formelle krav til opbygning a la danskundervisning, er der intet af. Det hele drejer sig derimod om skæret af det eventyrlige og ikke mindst den lurende skygge, der findes i alle folkeeventyr. Man må jo ikke glemme, at eventyr oprindeligt ikke var for børn.
Hvert bidrag afsluttes med en forfatterkommentar, der kan kaste lidt lys over inspirationer og symbolikker.
Fortællingen, der har inspireret titlen er Brødrene Grimms tyske folkeeventyr "Enebærtræet". I eventyret gifter en rig enkemand sig igen, han får en datter med den nye kone, men har allerede en søn fra sit tidligere ægteskab. Børnene kan godt lide hinanden, men konen hader sønnen og slår ham ihjel. For at manden ikke skal opdage det, koger konen liget af hans søn i surkålen og serverer den for ham. Den lille pige redder imidlertid knoglerne og begraver dem under et enebærtræ. Drengens sjæl tager bolig i en lille fugl, der kvidrer denne sang:
“Min moder røvede mig mit liv,
og skar mig med sin skarpe kniv,
og satte mig for fader frem,
som spiste mig med glæde.
Min lille søster, from og god,
hun samlede i et klæde
da mine ben, og lagde dem
til hvile under træets rod.
Kvivit, kvivit, hvad jeg er for en dejlig fugl.”
Det ender med at fuglebroderen ved hjælp af sin sang får lokket gaver fra flere af landsbyens beboere, blandt andet en møllesten, som han lader falde ned over den onde kone, da hun er død, bliver han til et menneske igen, og der leves lykkeligt.
I det eventyr "Enebærtræet" har inspireret, "The Brother and the Bird" af Alissa Nutting, er den nye kone en religiøs rengøringsfanatiker. Hun ses aldrig uden sine gule gummihandsker og hjemsøger huset med den store støvsuger ved sin side, som 'an exterior organ, an intravenous device that performed dialysis or another lifesaving function'. Hun bryder sig meget lidt om nogle af børnene, men banker ofte broderen med hendes store bibel, for at få det onde ud af ham.
De to søskende ligger hver aften i broderens seng og hører musik, og lillesøsteren er sikker på, hun er forelsket i broderen, men der sker ikke noget. En aften opdager konen dem, og med en konstatering af, at det er beskidt, det de har gang i, myrder hun broderen med en økse, parterer liget og gemmer delene i fryseren. Hun planlægger at servere ham for faderen, men når kun at lave en enkelt sammenkogt ret af kødet, da søsteren begraver resten ude i haven.
Broderen ender med at genopstå som musiker og hjemsøger familien gennem radioen, og konen opsluges af jorden.
Alissa Nutting fokuserer i genfortolkningen mere på de ikke eksisterende bånd mellem faderen og børnene, der tillader faderen at spise sin egen søn før han overhovedet undrer sig over, hvor han er blevet af. Hun ser desuden eventyret som en allegori over manglende eftertanke i det moderne samfund, hvor man både i overført betydning og bogstavelig forstand propper sig med forbrugsvarer uden at tænke over, hvor tingene kommer fra. Hun opfordrer med sin genfortolkning læseren til at være mere tilstede i nuet og i hans/hendes relationer til andre mennesker.
Bogen er et must for alle eventyrelskere, og for de fortællingsmasochister der ikke har noget imod at blive mindet om, hvor forfærdeligt uhyggelige mennesker kan være. Jeg synes nemlig godt, man kan blive lidt uoverfølsom for gruen i alle de gamle eventyr, når man kender dem godt - med men denne nye læseoplevelse, kan jeg sandelig mærke noget igen.