Eksamensopgave

Jeg sidder og skriver en litteraturhistorisk opgave om modernisme, Mrs. Dalloway, Første Verdenskrig, fragmentering, træer, pipfugle og hemmeligt strandonani. Jeg kan godt lide mit studie.
Det er lidt af et gennembrud for mig, for skriftlige opgaver har, siden jeg startede på universitetet været den visse vej til feberanfald, nervøse lidelser og søvnløshed. Men denne gang er noget anderledes.
Bevares, jeg har da haft feber - hvad er en eksamensopgave uden feber! - men denne gang overkom jeg det på et døgns tid, og nu har jeg det godt igen. Jeg skal aflevere mandag morgen, men sørme om ikke, jeg tror, jeg kan nå det.

billede fra min eksamensopgave sidste år. Det er samme
princip i år, bare bedre.

Altså, jeg plejer altid at nå det. Men jeg plejer ikke at tro, jeg når det.
Måske er det fordi underviseren denne gang har givet os rimeligt løse tøjler for opgavens udformning, og jeg har kunnet vælge noget der faktisk interesserer mig.
Jeg håber lidt, at jeg bare er blevet bedre til at takle den anstrengende situation som det er, at skulle bevise, at man kan tænke.
Det kan også være det skyldes min ekstremt systematicerede tilgang der blandt andet inkluderer små bitte sedler i bunker, en midlertidig kalender, color coding, et dagsskema og post it's, som jeg poster oven på de små sedler.

Det korte af det lange: det er skønt at sidde og rode med noget potentielt traumeinspirerende som en skriftlig eksamensopgave, og opdage, at man faktisk synes, det er lidt nice.