fredag den 30. december 2011

Kransekage

400 g marcipan (minus det, jeg spiste undervejs)
100 g/2 store æggehvider
ca. 160 g rørsukker

Sukker og æggehvide røres sammen og står og hygger sig i en times tid, så sukkeret bliver lidt opløst. Æltes med marcipan.
Puttes i pose og sprøjtes ud i tilfældigt udseende ringe.

Bages i 10 minutter ved 200 grader. Skal have lidt mere. Glemmes i ca. 10 minutter mere.
Tages ud med tøven og bæven. Står og køler. Nogle forsvinder i processen. Meget mystisk.

Glasur:
Flormelis og æggehvide på slump. Konsistensen skal være meget tyk.

Resultatet: 35 overlevende kransekageringe. Smager faktisk meget okay. Lidt mere chewy end strengt nødvendigt og ikke så elegante, men er umiskendeligt kransekage.