Min lyskæde er gået i udu. Det er meget utilfredsstillende.
Den er fin og den har blomster, og den er fantastisk til at skabe hygge, og til at få mig igennem vinteren.
Når det er rigtig koldt og stygt, når frosten så småt begynder at give luften tænder, og når solen ikke længere virker, er det eneste, der kan fremtrylle morgen hjemme hos mig:
1. trin
mp3-afspiller alarm med Agnes Obels "Riverside", Ingrid Michaelsons "Morning Lullabies", eller lignende
2. trin
rækker armen ud og tænder for hyggelyset
Uden trin to bliver det simpelthen ikke morgen. Solen står ikke op. Jeg står ikke op.
... OG DET BLIVER ALDRIG SOMMER IGEN!
Det er derfor helt essentielt, at jeg i morgen (hvor jeg heldigvis ikke skal noget særligt, og kan gemme mig under dynen, til det er blevet naturligt lyst), begiver mig ud på skaf-reserve-pærer-mission. Jeg satser stærkt på at det lokale byggemarked kan hjælpe mig. Ellers tror jeg ikke, det nogensinde bliver mandag igen.