onsdag den 16. november 2011

Slutspil



Stemning af et tomrum, af ekko, af røg. Stemning af stilhed, fuldstændig stilhed og sne, der lægger sig til rette. Stemning af solskin, der ikke lyser op, af snavs, der ikke er beskidt, af varme, der ikke virker.
Stemning af et dødt øjeblik taget op til genovervejelse i det sidste kys. 
Ind bag overfladen, ind under huden, ind til det centrale vacuum - findes sandheden i periferien? I mellemrummene mellem grå lysstråler, under tågen, hvor skyerne er faldet, i sandet. Findes det egentlige, hvor meningen holder op, hvor toget standser, hvor folket står af, drømmerne vågner, fluerne letter fra væggene.
Findes det, der hvor historierne slutter, hvor farverne og ordene ikke når, i ikke-mørket, ikke-lyset, skæret af uset, utiltrækkende, utilstrækkelig tilfældighed? 
I margenen, i hjørnerne, i glimtet før søvn og skæret inden sol. Under bladene, udenfor blikket.

Jeg har ikke fået fikset min lyskæde endnu.