Liggende kvinder

Auguste Clésinger - Femme piquée par un serpent
Set og fascineret på Musée d'Orsay

Alexandre Schoenewerk - La jeune tarantine
Samme som den øverste

og jokeren...
Hermaphrodite endormi, romersk kopi efter græsk original.
Hører til på Louvre, men så den først i en kopieret udgave i et lager på Thorvaldsens Museum.

Vintertid

Nu er jeg officielt gået i vintermode. Influenzaen er over mig, der skal ekstra tæpper på sengen, skrues op for radiatoren og nyt tema på bloggen.

For at imødekomme glæden ved vinterens gode sider, har jeg bestilt nytårskjolen:

Ring og kjole fra New Look

To gode kortfilm

The Lady and the Reaper

om længsel, stædighed og det, at blive genoplivet mod sin vilje

link t. filmens hjemmeside

The Cat Piano

om kærlighed, musik, frihed og fangenskab

filmens blog

Halloween

Blev i næsten sidste øjeblik inviteret til Halloweenfest og måtte finde på et eller andet. Da jeg ejer et betragteligt lager af store, sorte blondenederdele, besluttede jeg at smide dem alle sammen oven på hinanden (mig selv indeni), tilsætte en form for striber, og sy en heksehat til hovedpjusket.

Jeg tænkte desværre ikke lige på, at få fotograferet herligheden, men hatten skal I have lov at se. Så her er den, med min skrivebords-keramik-tudse (hvem har ikke sådan en?), som model:

Det er hatten, der er enormt lille, og ikke tudsen, der er stor.
Materialet er sort lavkvalitets reststof (loot* fra et liverollespilsscenarie jeg har været med til at arrangere), styrket med vliseline (magisk klæbe-stof).
Mønsteret blev kreeret i samråd med hvidt printerpapir og en underkop.
Hatten blev, som noget af det sidste, fyldt med avispapir og pyntet med sort satinbånd fra Søstrene Grene.
Jeg syede et smalt bånd rundt om åbningen på undersiden af hatten, for at kunne sætte den fast med hårnåle.

Jeg synes selv, den blev ret fin. Men desværre nok lige lille nok - man kunne ikke se den så godt, hvis man var lavere end mig. Det er der heldigvis ikke mange mennesker, der er.

*loot: genstand(e), der er blevet skaffet mere eller mindre legalt. Bruges blandt gamere om det, der vindes eller stjæles i spil.
Eks.: 1) Det fortryllede sværd Troldeskrækindjager, vristet ud af hænderne på den døende Chak o' Munch
        2)  Et stykke af svigermor Lones marabou, der ikke blev tilstrækkeligt værdsat bagerst i køkkenskabet
        3) Stofrester fra omfattende forklædning af cementhal som sort-hvid Sin City by

John Galliano

Alexander McQueen

Mere af antikken

Så har der været gang i kameraet, og jeg har været lidt kreativ med min hjembragte antikke hånd med fallos:

Ud over denne fascinerende opgave, har vi også fået besked på at skulle finde en genstand fra museets digitale samling (link), som vi synes er særligt interessant på en eller anden måde.

Jeg har valgt skulpturen Psyche på grund af hendes fine, sarte sommerfuglevinger. De virkede usædvanlige og gjorde mig derfor nysgerrig.
Det viser sig at de er der, fordi psyche på græsk også betyder sommerfugl, såvel som liv, sind eller sjæl. Det forklarer altså meget godt, hvorfor sommerfuglen tit er blevet brugt som symbol på sjælen.                                                                                                                                   Figuren Psyche stammer fra et eventyr først nedskrevet i den romeren Lucius Appuleius Saturninus' værk Metamorfoser eller Det gyldne æsel. Det var ret spændende at læse referat af eventyret, fordi det viser sig umiddelbart at være forganger for, eller i hvert fald deler virkelig mange træk med andre eventyr og nyere eventyr
Anyhow, Psyche er så smuk, at hun med sin blotte eksistens begår hybris mod den  terapitrængende Venus, der i jalousi sender sin søn Amor ned på jorden. Han skal skyde Psyche med en af sine pile mens hun sover, således at hun forelsker sig i den første grimrian hun ser, når hun vågner. Amor er i midlertid lidt klodset og kommer til at stikke sig selv, da han ser hvor lækker Psyche faktisk er. Han falder pladask for hende og bortfører hende til sit slot på toppen af et højt bjerg. Hver nat kommer han og 'lærer hende at kende' - men forbyder hende nogensinde at se hans ansigt.
Psyche er selvfølgelig nysgerrig og tænder en nat et lys for at kigge på sin elsker, men klodset er også hun, og der drypper stearin på Amor, der vågner og forlader hende.
Nu har imidlertid også Psyche forelsket sig, så hun beder Venus om at må få Amor tilbage. Venus er stadig lidt bitchy og sætter Psyche på en masse svære prøver, som Psyche heldigvis får hjælp til at nogle forskellige naturånder.
Efter mange trængsler, hvor Psyche blandt andet har sendt sine onde søstre i døden og været i et mindre koma, vækkes hun op af Amors romantiske kys og der holdes bryllup blandt guderne med ambrosia i stride strømme. 

Amor vækker Psyche.
Skulptur på Louvre, som jeg gik og kiggede lidt på, da jeg boede i Paris, uden at vide, hvad den handlede om.

Gamle tegninger

I sådan nogenlunde vilkårlig rækkefølge. 

Jeg har altid tegnet meget. Men det er egentlig en ret privat ting for mig. Jeg vil enormt gerne vise det frem, jeg har lavet. Men samtidig er jeg ... reserveret over for folks reaktioner. Nogle gange tegner jeg mærkelige ting, der er ret meget nøgenhed, og desuden vil jeg jo ikke virke anmasende med min kreativitet. Nu prøver vi lidt alligevel.

Først og fremmest tegner jeg for at få en anden fornemmelse af narrativ. Skønheden er vigtig,  men spørgsmålet er, om den kommer sekundært i forhold til det fortællende aspekt?

Næste trin i min evolutionære rejse i kogekunsten:

Pumpkin Pie 

Et af mine livsprojekter er at blive god til at lave mad. Jeg kan godt lidt at lære noget nyt, og ser på madlavning lidt som et computerspil, hvor man kan opnå forskellige achievements på vejen mod det højeste level. Sagt på en anden måde: jeg sætter mig for at lære at lave noget specifikt, og når jeg så har lært det, kan jeg krydse min mentale Lévi-Strauss inspirerede liste af. Nogle af mine senere mål, som jeg er ret stolt af, har f.eks. været høns i asparges og den perfekte helstegte kylling. I går var det pumpkin pie eller, i min version, hokkaidotærte.

Jeg brugte en halv hokkaido som jeg udhulede, skar i mindre stykker og bagte i sådan en 40-45 minutter (uden skal). Derefter blendede jeg den bagte hokkaido med 4 æg, en god del creme fine, revet muskat, kanel og en dl brun farin. Der skulle også have været stødt ingefær i, men det var ikke til at opdrive.

Tærtedejen var skammeligt færdigkøbt, men jeg var doven, og kan godt lave tærtedej i forvejen, hvis jeg virkelig vil.
Mosen blev lige kogt i nogle minutter og røg så op i den let forbagte dej. Pynten er jo det vigtigste, så den fik ikke for lidt.
Tærten bagte så i ca. 30 min.

Den smagte ganske okay med creme fraiche og grøn te. Men der skulle nok have været flere krydderier og mere sukker i. Jeg syntes også mosen var for moset, så en anden gang ville jeg nok putte lidt mel i også.

Visuel kunstformidling (og fallos)

Jeg har været til workshop på Thorvaldsens museum i dag. De er i gang med at digitalisere hele deres samling, og har i den forbindelse sat gang i et visuelt og tematisk kreativt arbejde med kunstværkerne og formidlingen af disse. De vil gerne tiltrække et yngre publikum, og jeg har derfor været derinde i kraft af ungt, kreativt, formidlingsorienteret menneske. Yes.
Det var rigtig hyggeligt. Først fik vi kringle, så en rundvisning, så klippe-klistrede vi en stor collage sammen, spiste frokost, snakkede, gik ud på udstillingen bevæbnet med kameraer, snakkede lidt mere - og det var sådan set den dag.
Men, men..

Jeg har også fået lektier for. Denne her antikke genstand fra samlingen skal placeres og fotograferes et sted i min hverdag, hvor den passer ind på en eller anden måde.
Hmm.
Men hvor passer hånd-holdende-fallos ikke ind? Kan man ikke altid bruge sådan en?
Det åbenlyse valg er selvfølgelig ude på KUA, hvor tematikken er ofte tilbagevendende (i hvert fald på litt.vid. Men måske er det bare os).
 Alternativt kunne jeg liste den op på Nettos rodehylde, tage den med til fitness eller måske finde et hjem til den, et sted på kollegiet. Hmm. Dette kræver grundig overvejelse.

Viktorianske flirteteknikker

Den victorianske æra i England varede fra 1837, hvor Dronning Victoria begyndte at regere, til hun døde i 1901. Det var på den tid dårlig etikette for kvinder åbenlyst at indlade sig i romantiske foretagender, og der fandtes derfor en mængde genveje, hvorigennem kønnene kunne flirte diskret.

For eksempel:

Franz Xaver Winterhalter: Kaiserin Elisabeth von Österreich, 1865

Vifte 

Ja: hvilende på højre kind

Nej: hvilende på venstre kind

Jeg elsker dig: trækker over kinden

Jeg hader dig: trækker igennem hånden

Jeg er ked af det: trækker forbi øjnene 

Kys mig: håndtaget mod læberne

Du er ondskabsfuld: åbner og lukker flere gange

Følg mig: bærer med højre hånd foran ansigtet

Vent på mig: åbne viften meget

Tidspunkter kunne indikeres ved at folde viften ud, og hver liste var så et timetal.

Glem mig ikke: vifte bag nakken

Der er flere versioner af viftesproget rundt om på nettet. Jeg har taget tegn med, som der er nogenlunde enighed om, men jeg gad vide, om der var større enighed om viftesproget dengang. Sandsynligvis forandrede traditionerne sig bare som årene gik.
Udover viften, kunne man benytte også et lommetørklæde, en parasol eller handsker - hvad man nu som fin ung dame, lige havde på sig.

For yderligere information om viktoriansk etikette, se John H. Young: Our Deportment - Or the Manners, Conduct and Dress of the Most Refined Society, 1883
Som E-bog. Jeg tror, jeg må ud og have den i fysisk udgave, den vil gøre sig virkelig godt ved siden af Emma Gad.

Fun fact, fra kapitlet om blomstersprog (for den generte eller travle langdistanceflirt): basilikum står for had, lavendel for mistillid og påskeliljer for ridderlighed.