fredag den 25. marts 2016

ekstatisk besættelse som arbejdsmetode

ved at lade op til energiudbrud, indtrængen og ophold i besættelseszone hvor afkopling og tilkopling bliver kredsløb, har ikke længe foretaget mig noget som sådan, tror jeg bliver nødt til at blive religiøs, gentilslutte ellers fortrængt del af jeget for at komme igennem, I walk through the valley of the shadow of death, for ikke bare at sidde fast i i morgen med den der, bare for enhver pris ikke nu, bare ikke nu monotonitet, for at gøre.

Guderne: Pan, den villende, skrigende i vinden, i skoven, i højen, drømmevandrer, panikbringer, Ekkoforfølger, Dionysos, den dobbelte om munden blodfrådende kødæderkalv, indtager af den, der bærer hans billede og offer for sin egen kult, Apollon, den tragiske, skinnende, skønne, kaster af diskosdød. Ensomheden på Assistentens kirkegård, ofring der til det grønne, til den åndende ro.

skelner ikke mellem form og indhold i ordet som magisk middel. Teksten ér. Myten genskaber det oprindelige, cyklisk virkelighed, stream of consciousness/chain of sigifiers, det er en hemmelighed, der bekræfter sig selv at fortællingen bliver virkelig fordi den ytres. tror ikke det er en logik, der giver mening med mindre den betragtes som sand indefra for en tid. finder frem til teoretisk ryggrad i dyret i flugt. opgør med sammenhæng, cutting of the red thread.