Statens Museum for Kunst forsøger med den nye udstilling Hammershøi og Europa at indsætte kunstneren i en bredere kulturel kontekst, end man hidtil har betragtet ham. Hvor der tidligere har været en tendens til at tolke tematikkerne i Hammershøis kunst som et resultat af hans ensomme danske hjerne, har man i denne udstilling gjort et stort nummer ud af at sammenligne hans malerier med lignende værker af andre kunstnere for at fremstille inspirationer og fælles verdenstolkninger.
I følgeskab med andre kunst- og champagneinteresserede var jeg i går til fernicering for udstillingen. Der var en lille kortprosaoplæsning af Naja Marie Aidt, så nogle taler, og til sidst totalt kaos som alle forsøgte at nå først til fadølsanlæggene og de fancy rodfrugtchips.
Nogen tid efter, da masserne var blevet tilfredsstillet og så småt var begyndt at sprede sig, og vi havde fået opbygget, hvad vi bedømte som en tilstrækkelig kunst-kigger-rus, begav vi os ind på udstillingen.
Den var faktisk rigtig god! Vi brugte ikke så megen tid på at læse billedtekster, men hengav os helt og holdent til at kigge.
 |
| Vilhelm Hammershøi. Støvkornenes dans i solstrålerne. 1900 |
Udstillingen er ret stor, og jeg tror sagtens man kan bruge rigtig lang tid derinde. Vi kiggede mest på lys. Det kan godt være det var procenterne, men der er virkelig noget helt fantastisk ved den måde Hammershøi maler lys. Vi var ikke så begejstrede for hans mennesker eller for hans landskaber - men lyset...!
Min anbefaling er derfor: Gå ind på udstillingen og kig på lys. Kig også efter tolkninger og tematikker, hvis du har lyst, men tag først en runde, hvor du lader dig opsluge og inspirere af lyset. Det er virkelig, virkelig smukt.
(han er også skidego' til mahogni)
Åbningstider:
Tirsdag-søndag kl. 10-17
Onsdag kl. 10-20Mandag lukket
Frem til d. 20. maj