fredag den 24. maj 2013
søndag den 12. maj 2013
Opskrift på humanistisk opgaveskrivning - en guidet begyndelse
At være en arbejdsom og selvtilfreds humanist, der virkelig formår at skrue op for akademikerjargonen i imponerende, mange på hinanden efterfølgende, selvreferentielle sætninger, handler først og fremmest om at indtage rigelige mængder kaffe. Der vil være dem, der mener, at dårlig kaffe er et must i forbindelse med kreativ udfoldelse (og litteraturanalyse kan sandelig være meget kreativt) og, at man ikke ved velsmag skal få adgang til bohemernes haller af intellektuel erkendelse, men undertegnede vil til enhver tid fastholde, at fysisk (aromatisk) nydelse er den bedste følgesvend til åndsmæssig lidelse.
Begynd derfor processen ved at fatte ikke blot arbejdsmateriel, men også en række tilfredsstillende substanser med opkvikkende og beroligende effekt (vi får brug for begge dele).
Ingredienser:
Lækkerlade, Cognac, Freud, Kaffe efter eget valg, sekundærlitteratur, mælk, under overfladen lurende ægstelighed. Tilsæt evt. vanilje.

Fremgangsprocessen:
En passende mængde mælk opmåles i kop, varmes herefter under omrøring i kasserolle og kombineres med chokolade. Piskes skummende - jo længere du pisker, jo længere kan du udskyde arbejdet. Imidlertid forberedes en lille, men inderligt stærk, mængde kaffe, den hemmelige ingrediens her er kogende vand. Kombiner. Tilsæt Cognac. Ikke for lidt. Heller ikke så meget, at du mister koncentrationen og må begynde forfra en anden dag. Glem at fotografere det endelige resultat. Nyd alligevel. Tjek evt. Facebook mens du venter på at den overvældende kreative genialitet sætter ind.
Kan evt. benyttes af andre typer studerende og lignende pressede individer.
Begynd derfor processen ved at fatte ikke blot arbejdsmateriel, men også en række tilfredsstillende substanser med opkvikkende og beroligende effekt (vi får brug for begge dele).
Ingredienser:

Fremgangsprocessen:
En passende mængde mælk opmåles i kop, varmes herefter under omrøring i kasserolle og kombineres med chokolade. Piskes skummende - jo længere du pisker, jo længere kan du udskyde arbejdet. Imidlertid forberedes en lille, men inderligt stærk, mængde kaffe, den hemmelige ingrediens her er kogende vand. Kombiner. Tilsæt Cognac. Ikke for lidt. Heller ikke så meget, at du mister koncentrationen og må begynde forfra en anden dag. Glem at fotografere det endelige resultat. Nyd alligevel. Tjek evt. Facebook mens du venter på at den overvældende kreative genialitet sætter ind.
Kan evt. benyttes af andre typer studerende og lignende pressede individer.
Labels:
universitetet
mandag den 29. april 2013
mandag den 22. april 2013
The Bachelor Experience
+ det løse.
Bachelorprojekt: 'Fantasier om Femme Fatale i europæisk fin de siècle litteratur', kvinden i kunsten, victorianske moral- og troskomplekser og den æstetiske modreaktion som den kommer til udtryk i Walter Pater og Oscar Wildes værker. Salomé som frontfigur for et århundredes undertrykte længsler og som udtryk for illusionstab overført på en fejring af det, der ligger på kanten, af dødens æstetiske udtryk og kvinden som fristerinde frem for frelser.
Jeg dykker dybt ned i det borgerlige, victorianske liv og løfter op i paradigmerne for at belure det vågnende driftsliv og kimen til den senmoderne virkelighed.
Frygt, død, vanvid, erotik, tro, tab og det trivielles tortur af det nu økonomiske, biologiske, naturlige menneske. En verden hvor alting svimler, hvor overbevisninger støder sammen og slår gnister, hvor vild utopisme og sjælsuddrivende rædsel trives side om side, og spinkel spiritisme og dristig darwinisme slår skår i stædig puritanisme i en kontekst af voldsom nostalgi og eksperimenterende livsfilosofi.
Jeg er ret entusiastisk.
Mine to andre opgaver handler om:
Dobbeltgængermotivet i litteraturen i en psykologihistorisk sammenhæng, det ubevidstes opdukken
Pagan gods in Gothic literature, the return of the repressed and the aesthetic movement
'ish.
Det hele i en kontekst af 1800-tallets England. Nørdet, vidunderligt og et vildt stort arbejde, når man er så informationsgrådig, at man hellere læser 3 gange det tilladte pensum, end risikerer at gå glip af noget interessant.
Jeg ved godt, at jeg tidligere antydede, at jeg ville lade være med at arbejde alt for hårdt i fremtiden, og det gør jeg også. Indtil videre. Det er spændende, og det tror jeg, er det vigtigste. Jeg tror, det handler om, at holde fast i glæden ved det - og så betyder det mindre, hvor meget af det, der er.

mandag den 15. april 2013
søndag den 14. april 2013
Jardin Fleuris
Billedserie, der repræsenterer forskellige stadier i kvindens liv, skabt af den franske fotograf Alexandra Sophie, der har udforsket verden gennem sit kamera, siden hun var en lille pige.
Jardin Fleuris fejrer kvindens køn som ophav til liv, og som en kernekraft i hendes udvikling. Skønhedens mangfoldighed udforskes kunstnerisk uden at blive reduceret til tom æstetik og uden pornoficering, og den enkle symbolik tillader beskueren ganske intuitivt og umiddelbart at nyde både det visuelle og det fortællende i værket som helhed.
Billederne kan dog også betragtes enkeltvis, og opbryder på denne måde en ellers overhængende risiko for en fastholdelse af den rigtige måde at være kvindelig. Som Sophie selv skriver på sin hjemmeside, gennemgår ikke alle kvinder alle stadier, men det gør dem ikke mindre vidunderlige. Jardin fleuris skal altså på ingen måder betragtes som et reduktivt værk, men for en fejring - af livet, af kvinden, af kønnet og af skønheden.
Se flere af hendes smukke og tankevækkende billeder her.

søndag den 31. marts 2013
Påskelige lækkerier
I anledning af det frugtbare forårs komme med blomster langs vejene, cyklister i grøfterne, kvidrene fugle og den forhåbentligt snarlige stigning i udendørs temperaturen til et punkt, hvor man med velbehag kan spise is og gå uden jakke på, blev der denne weekend gravet dybt i lommerne og indkøbt store mængder af marcipan, chokolade og øl. Øllene mest fordi man ikke ordentligt kan fejre den grundigt forlængede weekend, som påsken jo i virkeligheden er, uden en lille brandert.
... Super Brugsen, der tilsyneladende ikke længere er en støvet pensionistbutik, men er blevet et ordentligt sted med et stort sortiment af alt muligt godt, sælger for øvrigt økologiske jordbærøl. Jeg siger det bare. Det er overraskende godt. Der er smagen af øl, og så er der smagen af jordbær, og for some reason virker det bare.

Påske macanoms
120 g mandelmel
210 g flormelis (jeg synes det blev alt for sødt, og vil en anden gang bruge mindre)
3 æggehvider
75 g sukker
1 økologisk citron
270 g hvid chokolade
fløde
kandiseret ingefær
Bunde: Forsøg at benytte autentisk fransk opskrift, læs den ordentligt igennem, indse at det virker overdrevet kompliceret med trin som "Répartissez au four la poudre d'amande et enfournez pendant 20 minutes pour permettre de secher un peu la poudre maus aussi d'en affiner le goût" og "Quand votre caramel, atteint 117 ou 118 C, coupez le feu et faites-le couler en un mince filet sur les blancs d'æufs que vous continuerez de battre", og tag til takke med en personlig fortolkning af en anden bloggers noget mere overskuelige opskrift.
Bland mandelmel og flormelis og si det. Hæld æggehvider og sukker i en anden skål sammen med et skvæt citron og en knivspids salt, led frustreret efter elpiskeren og pisk herefter marengsen til den danner toppe. Hold den ikke over hovedet. Vend blidt melblandingen i marengsen med en dejskraber, evt. sammen med et par dråber konditorfarve, til det virker til at blandingen er jævn.
Hæld den i en hjemmegjort plastik(sprøjte) pose, klip hul i et hjørne og sprøjt mararonsbaserne ud på bageplader. Forsøg at få dem ca. ligestore. Eksperimenter med at banke bagepladen mod bordet for at få jævnere macarons. Lad dem herefter hvile en halv time.
Bages ved 160 grader i ca. 12 minutter.
Fyld: Planlæg at lave karameliseret hvid chokolade tilsat kandiseret ingefær og citronskal, forfejl dette totalt, sandsynligvis fordi din hvide chokolade er for billig, og forbered i stedet en tvivlsom chokoladeganache af blandede chokoladerester, størknet, hvid chokoladegrød, fløde, kandiseret ingefær, citronskal og hakket pistacie fordi, hvorfor ikke? Opbland evt. med flormelis til ønsket konsistens opnås, såfremt ganachen er genstridig og bliver for tynd.
Kan evt. pyntes med hjemmegjorte påskeliljer af farvet marcipan, fæstnet med glasur.
Hindbæræg

marcipan
hindbærkoncentrat
frysetørrede brombær (fordi du ikke lige havde hindbær)
mørk chokolade
en ikke ufin cognac, f.eks. Courvoisier
flormelis
Lav en dejlig dej af alle ingredienser uden chokoladen og spæd til med flormelis for at opnå en formbar og ikke alt for klistret masse. Form til æg. Voila.
Overtræk med chokolade og drys med hindbær inden de tørrer.
Pistacieæg
marcipan
hakkede usaltede pistaciekerner
Odense konfektmasse i giftigrøn nuance
flormelis
lys chokolade
Gør som hindbærversionen. Klap dig selv på skulderen over dine imponerende evner.
Gnub din fyldte og stakkels mave.
mandag den 18. marts 2013
Game of Thrones starter igen!
Det er den 31. marts på nettet og i USA. For dem af jer, der venter til det kommer i TV, kan i vente længe, sørgeligt længe, men for os andre, vi udvalgte, der følger med tiden og teknologien, vil foråret fyldes med mere incest, hor og mord, lige som vi kan lide det. Yay!
Labels:
awesomeness,
from de interwebz
søndag den 17. marts 2013
TDC 2013, græsk tema
Oven på en heftig omgang kostumetillavelse oprandt lørdagen og kollegiets årlige episke udklædningsfest.
Labels:
kreativitet,
mit liv
fredag den 15. marts 2013
Figurer fra græsk mytologi, du måske ikke kendte til,
Jean Broc: Le Mort de Hyacinthe, 1801 |
som på hver deres måde er forbundet til emnet kærlighed på uortodoks, udforskende vis
Hyakinthos.
Inden for græsk mytologi finder man en mængde kærlighedshistorier af vidt for, nogle rige på intriger og begær, andre, særligt dem, der omhandler homoseksuelle forhold, med venskab og loyalitet som tematiske omdrejningspunkter. En myte fortæller om solguden Apollons forhold til ynglingen Hyakinthos.
Apollon,
der ellers kunne være en fæl fyr, elskede den spartanske prins Hyakinthos, og de to var ofte sammen. En dag, skete der dog et forfærdeligt uheld, og Apollon ramte Hyakinthos med et vådeskud under en ellers hyggelig omgang diskoskast. Hyakinthos, der blot var et sårbart menneske, faldt død om på stedet, og hvor hans blod ramte jorden, sprang hyacinter frem i blomst.
Myten om det nære forhold mellem Apollon og Hyakinthos var meget dyrket i Sparta, hvor militære dyder som broderskab og trofasthed, vægtedes højere end i de andre græske bystater.
Hermafroditos. Det underskønne barn af kærlighedsguden Afrodite og Hermes guden for rejsende, frugtbarhed, ungdom og virilitet. I Ovids Metamorphoser fortælles det, at Hermafroditos var en smuk, ung mand, der fangede nymfen Salmakis opmærksomhed da han begyndte at komme og bade i hendes kilde. Han ville ikke vide af hende, men fortsatte med at besøge hendes vande uden at genkælde hendes kærlighed. En dag omfavnede Salmakis ham og bad i det samme inderligt guderne om, at de måtte blive til ét. Bønnen blev opfyldt og parret blev forvandlet til ét tvekønnet væsen.
Myten afspejler gamle orientalske forestillinger om tvekønnede urvæsener og forestillingen om at hvert menneske kun er halvdelen af et hele, og fuldendes af sin partner.
De antikke kunstnere lod sig fascinere af myten om Hermafroditos og det dobbelte køn, se bl.a. skulpturen Hermaphrodite endormi, hvor kønnet ikke straks lader sig gennemskue og der spilles på hermafrodittens uigennemskuelighed og flertydighed.
![]() |
Joanna Chrobak: Salmacis And Hermafroditos, 2011 |
Gudernes konge Zeus yndede i myterne at forføre jordiske kvinder, og den lejlighedsvise yngling, ved at forvandle sig til skønne dyr og endda naturfænomener, og havde succes med roller som svane, hvid tyr, gylden regn og mægtig ørn, med spændende resultater som f.eks. det monstrøse væsen Minotaurus, halvt mand og halvt tyr.
De antikke guder var også kendt for at rammes af vrede, og den, der var eftertragtet måtte vogte sig vel. Dels havde gudekongens partnere det ikke med at overleve dronningen Heras vrede, men det var heller ikke sådan lige til at sige fra - nymfen Daphne var eftertragtet af Apollon, men han forstod ikke et nej, og i desperation lod hun sig forvandle til et laurbærtræ.
I det hele taget undersøger den antikke mytologi kærlighedens problemer fra mange vinkler, og det er muligt at blive både rørt og bestyrtet på én gang. Det kan jeg godt lide.
Labels:
myter
tirsdag den 12. marts 2013
Gaga, Judas, Daryl, dejligt
Det her er sgu da virkelig fremragende:
Jeg er, når alt kommer til alt, ret begejstret for det univers der bygges op omkring Lady Gaga og hendes musik. Jeg kan også godt lide sangene, mest når jeg er til fest eller cykler op ad bakke, og mest når ingen kigger, men jeg synes generelt de er gode. Men når jeg skriver dette indlæg er det ikke bare for at snakke om hendes musik, men for at snakke om mytologien, der omgiver den.
Jeg faldt over Judas mens jeg ganske uskyldigt ledte efter festmusik på youtube, og åbnede vidoen i baggrunden. Da jeg så gik over på den, for at se, hvad der skete, så jeg sørme ikke andre end Norman Redus, der spiller sej zombiedræber i tv-serien Walking Dead, og min opmærksomhed var fanget. Det næste der skete var, at jeg roligt registrerede at sangen har taget sit tema fra Det Nye Testamente og indsat fortællingen om Jesus og hans disciple i et rockerunivers, hvor Lady Gaga spiller Maria Magdalene og er splittet mellem frelseren og forræderen. Frækt.
Så hvad vi her har at gøre med er provokerende leg med religiøse motiver indsat i en ny, men alligevel genkendelig kontekst (rigtig lækkert for den, der har styr på sin bibellære), tilsat fængende og stærk musik og så ellers bygget op omkring en aktuel skuespiller, der for øvrigt er et kultfænomen med stigende popularitet på internettet (og det tør jeg godt udtale mig om efter årevis med intense studier af internetkultur, sådan rent praktisk). Det synes jeg er temmelig genialt.

musik
Abonner på:
Opslag (Atom)