La vie en kraken

For en god ordens skyld: jeg har afleveret opgave. (Jeg aner ikke, hvordan det er gået). Jeg er et frit menneske igen. Men for rigtigt at forstå min frihed, måtte jeg lige en tur til Paris, la ville de la liberté.

Her mødte jeg kunsten:

POWER ENERGY BACHELOR DRINK
Never ever again will you need sleep. Sleep is for pussies. You are no (regular) pussy! You are a strong feminist academic! A POWER PUSSY! You are writing a masterful study on decadent dramatization of fatal woman as a transgressive other AND masculine fantasy. YOU ARE SO CONFUSED. STOP IT. HAVE SOME ENERGY.

1/3 hvidvin
2/3 Hustler. Mmm. Hustler.
1-2-3 kapsler ren koffein, åbnet og tømt

Rør rundt med chokofant for at undgå bundfald. Spis chokofant. Skriv bachelorprojekt. 

Den narcissistiske syrer begår selvmord i fortabelsen af Salomés sublime skønhed. Iokanaan mister sit transcendente hoved til Salomés begær efter at sanse hans krop. Den fatale kvinde selv bliver rent ud sagt knust, i en total ødelæggelse af hendes attributter, som et resultat af Herodes’ erkendelse af at hun er ikke blot objekt, men også subjekt. Herodes’ ordre til Salomés destruktion kan læses som en erkendelse af hendes skønheds tofoldildige essens af vidunderlig og forfærdelig, der leder til at han endelig hæver sig fra forfølgelsen af den fysiske skønhed og når et nyt niveau af åndelig transcendens i afvisningen af den naturbundne degenerede kvinde. Men ordren kanogså tolkes som et billede på det usædvanlige transgressive subjekts ødelæggelse i det victorianske samfund, hvor hverken den stærke kvinde eller den bløde mand er velkomne. 

Bernard Black is my spirit animal

"Killing Vintage"

Åh, barndommens pelsede minder fra somre med små bløde poter i dugget græs, hvor selv lyset var et andet og fremtidens barske bachelorprojekt endnu end ikke var skyggen af en drøm.

. 

Dorian

Artsy præsentation af forholdet mellem The Picture og Dorian som en modstilling af
18- og 1900-tals fin de siècle. Jeg er så kreativ, altså.

af Will Self

Hvis du endnu ikke har læst Oscar Wildes The Picture of Dorian Gray bør du gøre det straks og først vende tilbage til dette indlæg, når du har gjort det.

Dorian er nemlig en genskrivning, An Imitation, af Wildes dekadente fin de siècle roman fra 1890. Det er kun passende at The Picture får en efterfølger, for roman en var selv stærkt inspireret af den franske J.K.Huysmans' A Rebours (1884). Grundtemaet i alle tre værker er den sanselige udforskning af eksistensen i et forsøg på at udsætte døden ved at omdanne livet til kunstværk.

I The Picture møder den unge, vanvittigt smukke, let påvirkelige Dorian Gray to mænd i det urbane, moderne metropolis, som på hver deres vis forandrer ham grundlæggende: Den blide kunstner Basil Hallward forelsker sig i Dorian og søger at fastholde hans naive skønhed i et portrætmaleri, mens den hedonistiske Lord Henry ligeledes er fascineret af Dorians særlige åbne ungdommelighed - men hvor Basil lader sig inspirere af Dorian i kreationen af sit mesterværk, betragter Lord Henry Dorian selv som et blankt lærred og giver sig i kast med at forme ham i sit eget billede. Da portrættet er fuldendt udtaler Dorian henkastet, at han ville ønske han kunne tage billedets plads og beholde sin skønhed for evigt. Netop dette sker, og herefter forbliver Dorian ung og dejlig mens alt og alle omkring ham ældes og forfalder. Men med sin ungdom i sikker forvaring og realiseringen af, at intet længere kan skade ham, føler Dorian ikke længere noget ansvar for sine omgivelser.

The Picture er fortællingen om uskyldighed fordrejet til amoralsk hedonisme, og serveret med dekadente markører som: besættelse af overflade frem for moralsk dybde, detaljerigdom og stænkt af subtil homoerotisme, blev den af mange senvictorianere læst som en afspejling af samtidige kulturelle forsøg på at fastholde livet i en periode, som mange mente var kendetegnet af historisk tilbagegang og degeneration. Dorian genfortæller historien, men sat 100 år senere. Handlingen er grundlæggende den samme, men med interessante twist and turns. Vi bringes fra portræt til videoinstallation og fra subtil homoeroticisme til udbasuneret udforskelse af 80ernes queer miljø - og det moralske forfald, der gennemtrænger The Picture er blevet literaliseret, seksualiseret, overdrevet og mere fatalt - som det sig passer for det 20. århundrede. Romanen er interessant fordi den dels tilføjer til den oprindelige version og opfordrer til genovervejelse, dels fordi den sporer det moderne i det postmoderne og holder et spejl op for den fortid, der indtil for ganske nylig var samtid, på en sådan vis, at læseren må studse over sit eget forhold til tidens gang og kroppens forfald. På selve det sproglige niveau går dekadencen igen i et lækkert, kompliceret, dekoreret sprog, der ganske vist er svært at komme helskindet igennem, men som på stilet vis understreger den blanding af skønhed og det groteske, der genfindes i handlingen. Mest imponerende er det, at Will Self formår at vinkle værket således, at det trods dets umiskendelige lighed med originalen stadig formår at overraske og endda chokere. "It was true that his raving, rampant and still rambunctious drug addiction took up much of his energy, but he wasn't impotent - yet; and there was a deeper, stranger ambivalence at work in him than straightforward and manly homosexual self-hatred. Henry Wotton was prone to saying - to anyone who would listen - that 'the chameleon is the most significant of modern types'." "'Hard what? Hard talk? Hard cocks? Hard labour? Hard drugs? Hardly anything? You should remember, my young friend, if you don't know what you want to do, at least do something." Læs den hvis du har læst The Picture og kunne lide det, hvis du er desillusioneret med din samtid eller hvis du er i tvivl om det betaler sig at bruge beskyttelse.

Ung kvinde ramt af bachelorpsykose

I dag mellem klokken 14 og 15 om eftermiddagen blev den 24-årige studerende ramt af opgavesindssyge.
Efter at have arbejdet trofast på sit projekt om 1800-tals litteratur i et halvt år uden at lide nævneværdige psykiske gener, fik en af de besøgende på det Kongelige Biblioteks Nørrebro-afdeling i dag en ubehagelig oplevelse, da det midt på eftermiddagen gik op for hende, hvad hun var i gang med.
Den 24-årige har dog før haft et ustabilt forhold til bogstaver og vil da også vise sig at være kendt for trofaste læsere af the Tower, fra artikler som "Eksamensland" og "...Og så kan jeg måske lære det".
Onde kilder vil vide, at kvinden, som vi her vil kalde F. (hendes navn er kendt af redaktionen - og godt det samme), allerede tidligere på ugen havde oplevet symptomer på uligevægt i form af tiltagende besættelse af ellers uopsigtsvækkende offentlige medier samt intens paranoia med hensyn til længden på sin nederdel - som vores udsendte rapporter kan berette, at hun dagen igennem trak ned i "oftere end der sendes reklamer på tv2." Da vi kontaktede F., fremførte hun dog, at begge dele lige så godt kunne skyldes hendes charmerende personlighed.
Helt sikkert er det dog, at F. i dag, et sted mellem klokken 14.00 og 15.00 blev ramt af det, der af eksamenseksperter landet over generelt kaldes for 'bachelorpsykose'. I det læsesalens halvmørke lys, omgivet af reeksamensofre og med et koffeinindhold i sit blod, der endnu får selv undertegnedes hænder til at ryste, men efter sigende intet positivt gjorde for F's hjerne, slog situationens alvor igennem.
Her følger de stærke billeder:

Klokken 14.00:

Et tidspunkt umiddelbart før klokken 15.00:

Snack Exchange

Internettet er godt til mange ting. En af disse ting er, at man kan få kontakt med mennesker på den anden side af jorden - og få dem til at sende slik til en!

Men først må man selv gøre noget. Jeg sendte altså denne pakke til Japan:

Den indeholdt (mere eller mindre) danske goder som: kransekage, Nettos studenterbrød, Djunglevrål, lakridspiber, en slikkepind med lakridspulver i midten, bridge blanding, p-tærter, marcipanbrød..

Og nu i dag! Har jeg modtaget denne pakke:

Stor pakke! Pretty exiting stuff. Har været ved at revne af fryd over det hele eftermiddagen. Men havde bestemt, at jeg først måtte pakke den op, når jeg havde afsluttet dagens bachelorskrivningsdont.

Der blev pakket ud:
Fordi min exchange partner arbejder på en amerikansk militærbase i Japan, fik jeg både amerikansk slik:

og japansk slik:

Er det KitKat med passionsfrugt? Chips med pizzasmag? Firkantede cookies? So exiting!

Jeg elsker internettet. 

I ly for solen

Disse dage er det varmt i Danmark. Foretrækker man ligesom mig at tilbringe tiden bag lukkede persienner og  foran computeren, kan man bruge lidt tid på bloggen Goths in Hot Weather, hvor der kan svedes pr. stedfortræder. 

Hvorfor så stille?

- Freja, hvorfor har du været så dårlig til at få blogget det sidste lange stykke tid?

- Det er fordi, jeg stadig sidder fast i eksamensland. Det er heldigvis enormt spændende. Lige nu arbejder jeg med papirer i bunker. Bunkerne hedder: 'Genreovervejelser t. diskussion af dekadencen i litteraturteoretisk perspektiv', 'Kulturhistorie', 'Degeneration', 'Primærværk t. analyse', 'Dekadente forgængere' - herunder 'feministisk perspektiv' og 'Frankrig', samt den meget store 'Fantasier om køn i fin de siècle kultur'. Der er også små tegninger. Hvert papir er et værk, eller, det vil sige, noter om et værk, og papiret repræsenterer så en vis portion af det værk, nemlig den mængde der har en eller anden form for nærliggende relevans for min opgave. Planen er så, at der skal sorteres og reduceres i bunkerne og laves én ny og fantastisk bunke under navnet 'Bachelorprojekt', hvorefter det må formodes at omtalte projekt tilnærmelsesvis skriver sig selv.

- Det var godt nok en længere smøre! Taler du også sådan, når du fortæller om din opgave i virkeligheden?

- Ja, det må siges, at være en virkelighedsnær repræsentation af min verbale tilgang. Men nu har jeg jo bare snakket metode. Jeg har slet ikke fortalt om emnet! Jeg læser nogle vildt interessante bøger! Fra Idols of Perversity af Bram Dijkstra har jeg for eksempel lært, at der i slut 1800-tallet, start 1900-tallet blev malet en række billeder af kvinder, der symbolsk modstillede dem over for dyr som guldfisk og kanariefugle i en tematisering af kvinden som lige så nytteløs som dyret, et væsen kun til for pynt! Jeg har også læst en god del i Max Nordaus Degeneration, 1892, der i al ærlighed betragter kunstnere som komponisten Richard Wagner og forfatteren Émile Zola som psykisk syge baseret på deres værker - for slet ikke at snakke om hans holdning til Wilde. Af ren entusiasme har jeg også kastet mig over en masse udenomslæsning, såsom "The Yellow Wallpaper", 1892, en fantastisk novelle der tematiserer den psykologisk stigmatiserede kvindes vilkår i det victorianske samfund, og som virkelig er vældigt velskreven og kan læses lige: her, hvad man så absolut bør gøre.

Her har vi "The Drone" af Arthur Hacker, malet i 1899. Titlen refererer til den bette honningbi, som kvinden kigger på, men også til hende. En samtidig kommentator vidste godt, hvad der her var på færde, da han udgav sin kritik af billedet:

"All the beauty of the foxglove in its many colours is thrown into relief by a depth of dark leafage, and into this congregation of colours comes many a honey-loving and honey-gathering bee, the worker and the non-worker, the industrious and the idle. A large drone, earning nothing for all its loud humming, has caught the notice of a stately lady, herself an idler, who wanders amid this paradise of blooms, and seems at the moment to be in contemplation of her life, as being possibly no less indolent and useless than that of the drone.

- Nu er du ved at have kørt mig træt. Jeg kan slet ikke overskue alle de detaljer. Men det er da godt, du er entusiastisk.

- Jeg har nu faktisk stadig ikke været nærmere inde på, hvad jeg skriver om. Det kommer til at handle om hovedløs dekadence og undertrykte køn og om alt muligt andet spændende. Det bliver godt. Det er bare svært at sortere i det, for jeg vil så gerne have det hele med.