I ly for solen

Disse dage er det varmt i Danmark. Foretrækker man ligesom mig at tilbringe tiden bag lukkede persienner og  foran computeren, kan man bruge lidt tid på bloggen Goths in Hot Weather, hvor der kan svedes pr. stedfortræder. 

Hvorfor så stille?

- Freja, hvorfor har du været så dårlig til at få blogget det sidste lange stykke tid?

- Det er fordi, jeg stadig sidder fast i eksamensland. Det er heldigvis enormt spændende. Lige nu arbejder jeg med papirer i bunker. Bunkerne hedder: 'Genreovervejelser t. diskussion af dekadencen i litteraturteoretisk perspektiv', 'Kulturhistorie', 'Degeneration', 'Primærværk t. analyse', 'Dekadente forgængere' - herunder 'feministisk perspektiv' og 'Frankrig', samt den meget store 'Fantasier om køn i fin de siècle kultur'. Der er også små tegninger. Hvert papir er et værk, eller, det vil sige, noter om et værk, og papiret repræsenterer så en vis portion af det værk, nemlig den mængde der har en eller anden form for nærliggende relevans for min opgave. Planen er så, at der skal sorteres og reduceres i bunkerne og laves én ny og fantastisk bunke under navnet 'Bachelorprojekt', hvorefter det må formodes at omtalte projekt tilnærmelsesvis skriver sig selv.

- Det var godt nok en længere smøre! Taler du også sådan, når du fortæller om din opgave i virkeligheden?

- Ja, det må siges, at være en virkelighedsnær repræsentation af min verbale tilgang. Men nu har jeg jo bare snakket metode. Jeg har slet ikke fortalt om emnet! Jeg læser nogle vildt interessante bøger! Fra Idols of Perversity af Bram Dijkstra har jeg for eksempel lært, at der i slut 1800-tallet, start 1900-tallet blev malet en række billeder af kvinder, der symbolsk modstillede dem over for dyr som guldfisk og kanariefugle i en tematisering af kvinden som lige så nytteløs som dyret, et væsen kun til for pynt! Jeg har også læst en god del i Max Nordaus Degeneration, 1892, der i al ærlighed betragter kunstnere som komponisten Richard Wagner og forfatteren Émile Zola som psykisk syge baseret på deres værker - for slet ikke at snakke om hans holdning til Wilde. Af ren entusiasme har jeg også kastet mig over en masse udenomslæsning, såsom "The Yellow Wallpaper", 1892, en fantastisk novelle der tematiserer den psykologisk stigmatiserede kvindes vilkår i det victorianske samfund, og som virkelig er vældigt velskreven og kan læses lige: her, hvad man så absolut bør gøre.

Her har vi "The Drone" af Arthur Hacker, malet i 1899. Titlen refererer til den bette honningbi, som kvinden kigger på, men også til hende. En samtidig kommentator vidste godt, hvad der her var på færde, da han udgav sin kritik af billedet:

"All the beauty of the foxglove in its many colours is thrown into relief by a depth of dark leafage, and into this congregation of colours comes many a honey-loving and honey-gathering bee, the worker and the non-worker, the industrious and the idle. A large drone, earning nothing for all its loud humming, has caught the notice of a stately lady, herself an idler, who wanders amid this paradise of blooms, and seems at the moment to be in contemplation of her life, as being possibly no less indolent and useless than that of the drone.

- Nu er du ved at have kørt mig træt. Jeg kan slet ikke overskue alle de detaljer. Men det er da godt, du er entusiastisk.

- Jeg har nu faktisk stadig ikke været nærmere inde på, hvad jeg skriver om. Det kommer til at handle om hovedløs dekadence og undertrykte køn og om alt muligt andet spændende. Det bliver godt. Det er bare svært at sortere i det, for jeg vil så gerne have det hele med.

Fredag

Fik jeg sagt, at der er åben backStage teaterfest for CPH STAGE på Republique, Østerfælled Torv 37, i aften? Det er klokken 21, og rygtet siger, der vil være billige mojitos.

 

CPH STAGE

Mit bloggerdrive fylder  i den overhængende skygge af akademiske udfordringer og vejrlige fristelser ikke så voldsomt meget for tiden. Det ganske til trods for en jævnligt voksende liste over spændende, provokerende, tankevækkende og seje ting, jeg gerne vil fortælle om. Det er bare som om, men altså, at min computer og min kreativitet ligesom modvirker hinanden (det er jeg sikkert ikke ene om, at kende til), og alle tiders bedste overspringssider (I får ingen links lige nu, sådan noget her smitter jo) står i kø om at fange min opmærksomhed, tæt oppasset af "vigtige" handlinger som budgettering, forskudsopgørelse og uendeligt studierelateret browsing af Amazon (hvad sker der for øvrigt for, at der pludselig lægges ekstra skat på alting?).
Alligevel har jeg rettet ryggen og tvunget fingrene fra musen til tastaturet (musen, ville Roland Barthes  sikkert sige, er den tankeløse beskuelses redskab, tastaturet er et skabende værktøj), for at fortælle at der netop nu Foregår Kultur! Netop nu, i det københavnske, hvis man ved, hvor man skal søge den, iscenesætter kulturen, bag byens mure, sig selv.

Der er teaterfestival. Jeg er frivillig (og derfor totalt sej), og der sker en hel masse cool teatralske ting.
Det er fra i går (man skulle jo lige har et par dage til at tage sig sammen) og frem til d. 16. juni, det går ned. CPH STAGE hedder det anbefalelsesværdige foretagende, og programmet kan ses her: Program!

Selv skal jeg ind og se Nolde, for handlingen er sat i 1901, hvilket passer meget udemærket ned i min victorianske sommerbobbel, og så handler stykket om et blomstrende kærlighedsforhold mellem en kunstner og hans model, hvorfor jeg, som kunstmodel, føler det måske faktisk bør være en del af min dannelse.

Hvis ikke man er så meget til stykker om splittede kunstersjæle, kan man også gå i den anden boldgade og akkurat nå at nappe en billet til Manifest 2083, der bygger på Anders Breiviks omdiskuterede manifest skrevet op til terrorhandlingen i 2011.

Foretrækker man det tragiske lidt længere inde i litteraturen, synes jeg man bør give opførelsen af Poes The Raven en chance. Københavns Musikteater giver lyrikken klang, og det lyder til at være en oplevelse af de skønnere.

Som det sidste vil jeg nævne eventet, der af enhver excentriker med kærlighed til udklædning må erkendes ikke at at kunne forbigås: Teaterloppemarked d. 9. juni kl. 10-15.





(Billeder lånt fra cphstage.dk)

Vi nærmer os afleveringsfristen

Opskrift på humanistisk opgaveskrivning - en guidet begyndelse

At være en arbejdsom og selvtilfreds humanist, der virkelig formår at skrue op for akademikerjargonen i imponerende, mange på hinanden efterfølgende, selvreferentielle sætninger, handler først og fremmest om at indtage rigelige mængder kaffe. Der vil være dem, der mener, at dårlig kaffe er et must i forbindelse med kreativ udfoldelse (og litteraturanalyse kan sandelig være meget kreativt) og, at man ikke ved velsmag skal få adgang til bohemernes haller af intellektuel erkendelse, men undertegnede vil til enhver tid fastholde, at fysisk (aromatisk) nydelse er den bedste følgesvend til  åndsmæssig lidelse.

Begynd derfor processen ved at fatte ikke blot arbejdsmateriel, men også en række tilfredsstillende substanser med opkvikkende og beroligende effekt (vi får brug for begge dele).

Ingredienser:
Lækkerlade, Cognac, Freud, Kaffe efter eget valg, sekundærlitteratur, mælk, under overfladen lurende ægstelighed. Tilsæt evt. vanilje.


Fremgangsprocessen:
En passende mængde mælk opmåles i kop, varmes herefter under omrøring i kasserolle og kombineres med chokolade. Piskes skummende - jo længere du pisker, jo længere kan du udskyde arbejdet. Imidlertid forberedes en lille, men inderligt stærk, mængde kaffe, den hemmelige ingrediens her er kogende vand. Kombiner. Tilsæt Cognac. Ikke for lidt. Heller ikke så meget, at du mister koncentrationen og må begynde forfra en anden dag. Glem at fotografere det endelige resultat. Nyd alligevel. Tjek evt. Facebook mens du venter på at den overvældende kreative genialitet sætter ind.

Kan evt. benyttes af andre typer studerende og lignende pressede individer.

The Bachelor Experience

+ det løse.

Bachelorprojekt: 'Fantasier om Femme Fatale i europæisk fin de siècle litteratur', kvinden i kunsten, victorianske moral- og troskomplekser og den æstetiske modreaktion som den kommer til udtryk i Walter Pater og Oscar Wildes værker. Salomé som frontfigur for et århundredes undertrykte længsler og som udtryk for illusionstab overført på en fejring af det, der ligger på kanten, af dødens æstetiske udtryk og kvinden som fristerinde frem for frelser.
Jeg dykker dybt ned i det borgerlige, victorianske liv og løfter op i paradigmerne for at belure det vågnende driftsliv og kimen til den senmoderne virkelighed.
Frygt, død, vanvid, erotik, tro, tab og det trivielles tortur af det nu økonomiske, biologiske, naturlige menneske. En verden hvor alting svimler, hvor overbevisninger støder sammen og slår gnister, hvor vild utopisme og sjælsuddrivende rædsel trives side om side, og spinkel spiritisme og dristig darwinisme slår skår i stædig puritanisme i en kontekst af voldsom nostalgi og eksperimenterende livsfilosofi.
Jeg er ret entusiastisk.

Mine to andre opgaver handler om:
Dobbeltgængermotivet i litteraturen i en psykologihistorisk sammenhæng, det ubevidstes opdukken
Pagan gods in Gothic literature, the return of the repressed and the aesthetic movement
'ish.

Det hele i en kontekst af 1800-tallets England. Nørdet, vidunderligt og et vildt stort arbejde, når man er så informationsgrådig, at man hellere læser 3 gange det tilladte pensum, end risikerer at gå glip af noget interessant.
Jeg ved godt, at jeg tidligere antydede, at jeg ville lade være med at arbejde alt for hårdt i fremtiden, og det gør jeg også. Indtil videre. Det er spændende, og det tror jeg, er det vigtigste. Jeg tror, det handler om, at holde fast i glæden ved det - og så betyder det mindre, hvor meget af det, der er.

Keep Calm and Courageous

Jardin Fleuris

Billedserie, der repræsenterer forskellige stadier i kvindens liv, skabt af den franske fotograf Alexandra Sophie, der har udforsket verden gennem sit kamera, siden hun var en lille pige.

Jardin Fleuris fejrer kvindens køn som ophav til liv, og som en kernekraft i hendes udvikling. Skønhedens mangfoldighed udforskes kunstnerisk uden at blive reduceret til tom æstetik og uden pornoficering, og den enkle symbolik tillader beskueren ganske intuitivt og umiddelbart at nyde både det visuelle og det fortællende i værket som helhed.
Billederne kan dog også betragtes enkeltvis, og opbryder på denne måde en ellers overhængende risiko for en fastholdelse af den rigtige måde at være kvindelig. Som Sophie selv skriver på sin hjemmeside, gennemgår ikke alle kvinder alle stadier, men det gør dem ikke mindre vidunderlige. Jardin fleuris skal altså på ingen måder betragtes som et reduktivt værk, men for en fejring - af livet, af kvinden, af kønnet og af skønheden.

Se flere af hendes smukke og tankevækkende billeder her.