Der er begyndt at dukke en ny type op til de sociale arrangementer. Han er 35-45 og han bliver pigefornærmet, når jeg ikke vil med ham hjem. Han starter en samtale, den er typisk interessant, for han er ikke dum og han har faktisk noget at sige, men han behandler den som en kontrakt. Han hænger ud i kanten af selskabet og sætter sig ved siden af når jeg taler med andre mænd indtil han får opmærksomhed. Han siger ting som "Jeg vil ikke vide, hvad du skal," når jeg siger godnat for at gå i seng, og "Hold kæft, hvor er du latterlig," når jeg siger at jeg ikke er interesseret i ham på den måde, selvom jeg måske var åben for muligheden lige da vi mødtes. Han virker som om, han mener det godt, når han lægger armen om mig for at undskylde for at have overskridt mine grænser (ved at gøre det igen) og han tror nok selv, han er charmerende, når jeg taler om hvor mange smukke ting, der er i verden, og han erklærer at jeg er en af dem.
Kære mand, det er ikke din alder, der gør at du pisser mig af. Men af en eller anden grund kan mine jævnaldrende godt finde ud af det. Det kan de fleste af dine faktisk også. Så jeg ved ikke helt, hvad der sker. Måske er du selv lidt for opfyldt af hvor spændende du er? Måske tror du virkelig selv på at du ved så meget mere om verden end unge, søde og fastkødede lille mig, at du burde have lov til at bestemme hvad der skal ske. Du er trods alt en succesfuld kunstner/erhvervsdrivende/selvstændig som ved hvordan en kvinde skal behandles. Men det ville altså bare klæde dig bedre hvis du respekterede min ret til at sige ellers tak, når du lægger an på mig. For det må du gerne, men det her er ikke en tag-selv-buffet og der er ikke kontant udlevering ved kasse 1 efter du har indleveret dit flirtedepositum. Og helt ærligt så er "Min sidste kæreste var også 25" ikke den bedste åbner alligevel.