Fra bagsideteksten:
"Are humans really selfish and greedy, or generous and kind?
Does anyone have the right to tell you what 'good' and 'bad' means?
Bogen, der er skrevet af Dave Robinson og Chris Garratt, præsenterer en lang række teorier, der har med etik og moral at gøre - og besvarer dermed reelt ikke nogen af de spørgsmål. Men den giver læseren nogle redskaber til at tænke over etiske problemstillinger, og måske forstå andre mennesker bedre med.Is morality about obeying a set of rules or thinking about consequences?"
Problemstilling:
Helliger målet midlet? Er det nok, at hensigten er god, eller skal resultatet også være det?
Hvis jeg spiser Marias kage i den tro, at hun har sukkersyge - og det viser sig, at hun ingenting fejler, og virkelig havde lyst til den kage, har jeg så begået en bagværksforbrydelse eller er handlingen stadig god nok, fordi meningen var det?
Hvad hvis jeg spiser kagen af ren egoisme, og det viser sig, den indeholdt store mængder af pecannødder, som Maria er dødeligt allergisk overfor, er jeg så stadig en skurk?
Utilitaristerne mente, at målet var at opnå størst mulig lykke for flest mulige mennesker, og at motiverne var underordnede. Bogen bruger et eksempel med en læge og en tigger på en tømmerflåde. Hvis der kun er plads til én person på tømmerflåden, ville det i følge utilitarismen være i orden hvis lægen skubbede tiggeren i vandet for at redde sit eget liv - da han ville kunne redde mange mennesker efterfølgende.
Fun fact: en af teoriens grundlæggere Jeremy Bentham sidder efter eget ønske udstoppet til udstilling i University College London. Hovedet er dog af voks. Det rigtige har de gemt et andet sted.
Immanuel Kant derimod mente, at en handling blev bestemt som moralsk ud fra de bevæggrunde, der lå bag. Kun hvis man gør noget af pligt, kan det i følge Kant være ordentligt moralsk.
Bogen problematiserer gode handlinger, hvor motiverne bag ligeledes er gode, men ikke føles tunge og pligtfyldte for udøveren. Når man gør noget for nogen man holder af, f.eks.
Kants pointe var altså, at han ikke ville betegne alle gode gerninger som moralske. At gøre noget godt, hvor både mål og motiv er velment vil selvfølgelig aldrig være amoralsk, men i følge Kant var det dog finest, når man også ofrede sig lidt.
Jeg hælder personligt mest til at lægge mest vægt på resultatet, frem for både mål og middel. Det er nemlig ikke altid det samme, hvad man tror, der vil ske, og hvad der rent faktisk sker. Jeg synes altså, at det er for nemt, at bortfeje handlinger og resultater med intention.
Men jeg må indrømme, at det er rigtig interessant, at få øjnene op for nogle a de forskellige måder at opfatte tingene på, og jeg er slet ikke sikker på, hvilken position jeg vil tage, næste gang nogen spiser min kage.
Lynanmeldelse
Bogen skriver i øjenhøjde, er fuld af billedrige forklaringer og fun facts, hvilket jeg elsker. Der tales ikke ned til læseren, men der gås heller ikke ud fra at man ved en helt masse i forvejen. Det eneste, der kunne gøre den lidt tung, er emnet - der er en meget stor koncentration af teori samlet på relativt få sider, og så det, at den er skrevet på engelsk i et ingenlunde forsimplet sprog. Jeg ville nok ikke orke læse den på siden af mit studie, men som ferieprojekt eller mini opslagsningsværk er den super.
Der findes også en masse andre spændende emner i serien, f.eks. Aesthetics, Logic, Media Studies, Cultural Studies, Critical Theory, Semiotics, Time, osv..
Bøgerne koster fra omkring 1£ + porto på Amazon.co.uk. I Atheneum/Academic Books sælges de lige nu for 40 kr stykket.