fredag den 27. december 2013
Well then:
Djævlen tager dig, hvis ikke kommunen kommer først
Jeg er nu ikke sikker på, jeg er enig. Selvom mit indlæg om min gamle kæreste gav indtryk af at være prisen man betaler for et skribentbekendtskab, havde jeg skam spurgt om lov. Det mener jeg, som udgangspunkt, man bør. Sådan er det med skrift, det er ren facade og glitterstas.
Men der er noget befriende i idéen om ejerskabet: At være herre over historien.
Så længe der er læsere, vil der også være flere afsendere i det biografiske, og de alle, undtagen forfatteren, vil være ufrivillige, hvis de ikke direkte har givet tilladelse. Idéen går ud på, at man kan være ligeglad. At man kan tage magten, sætte sig som suveræn i sin fortælling og smide det alt sammen derud, koste hvad det vil.
Men der er noget befriende i idéen om ejerskabet: At være herre over historien.
Så længe der er læsere, vil der også være flere afsendere i det biografiske, og de alle, undtagen forfatteren, vil være ufrivillige, hvis de ikke direkte har givet tilladelse. Idéen går ud på, at man kan være ligeglad. At man kan tage magten, sætte sig som suveræn i sin fortælling og smide det alt sammen derud, koste hvad det vil.
onsdag den 25. december 2013
The Courage of Shutting-Up
The courage of the shut mouth, in spite of artillery!
The line pink and quiet, a worm, basking.
There are black discs behind it, discs of outrage,
And the outrage of a sky, the lined brain of it.
The discs revolve, they ask to be heard.
Loaded, as they are, with accounts of bastardies.
Bastardies, usages, desertions and doubleness,
The needle journeying in its groove,
Silver beast between two dark canyons,
A great surgeon, now a tattooist,
Tattooing over and over the same blue grievances,
The snakes, the babies, the tits
On mermaids and two-legged dreamgirls,
The surgeon is quiet, he does not speak.
He has seen too much death, his hands are full of it.
So the discs of the brain revolve, like the muzzles of cannon.
Then there is that antique billhook, the tongue,
Indefatigable, purple. Must it be cut out?
It has nine tails, it is dangerous.
And the noise it flays from the air, once it gets going.
No, the tongue, too, has been put by
Hung up in the library with the engravings of Rangoon
And the fox heads, the otter heads, the heads of dead rabbits.
It is a marvelous object -
The things it has pierced in its time!
But how about the eyes, the eyes, the eyes?
Mirrors can kill and talk, they are terrible rooms
In which a torture goes on one can only watch.
The face that lived in this mirror is the face of a dead man.
Do not worry about the eyes -
They may be white and shy, they are no stool pigeons,
Their death rays folded like flags
Of a country no longer heard of,
An obstinate independency
Insolvent among the mountains.
The line pink and quiet, a worm, basking.
There are black discs behind it, discs of outrage,
And the outrage of a sky, the lined brain of it.
The discs revolve, they ask to be heard.
Loaded, as they are, with accounts of bastardies.
Bastardies, usages, desertions and doubleness,
The needle journeying in its groove,
Silver beast between two dark canyons,
A great surgeon, now a tattooist,
Tattooing over and over the same blue grievances,
The snakes, the babies, the tits
On mermaids and two-legged dreamgirls,
The surgeon is quiet, he does not speak.
He has seen too much death, his hands are full of it.
So the discs of the brain revolve, like the muzzles of cannon.
Then there is that antique billhook, the tongue,
Indefatigable, purple. Must it be cut out?
It has nine tails, it is dangerous.
And the noise it flays from the air, once it gets going.
No, the tongue, too, has been put by
Hung up in the library with the engravings of Rangoon
And the fox heads, the otter heads, the heads of dead rabbits.
It is a marvelous object -
The things it has pierced in its time!
But how about the eyes, the eyes, the eyes?
Mirrors can kill and talk, they are terrible rooms
In which a torture goes on one can only watch.
The face that lived in this mirror is the face of a dead man.
Do not worry about the eyes -
They may be white and shy, they are no stool pigeons,
Their death rays folded like flags
Of a country no longer heard of,
An obstinate independency
Insolvent among the mountains.
- Sylvia Plath, i Ariel
søndag den 22. december 2013
fredag den 20. december 2013
Linjer fra min notesbog
Drømme, citater, manifester, momenter, overvejelser, prosa fra april og frem
interessant og markant anderledes for mig
i en nåleskov, læreren sagde at jeg stadig kunne nå det.
Prøver at erindre, at jeg allerede
tørre, sprukne, ødelagte hænder af
"If we look closely at Victorian aspiration, we discover that the ideal object is often vague and sometimes nonexistent.
en brændende knude, som en sol eller i eksplosion i slow motion.
metode: Fake it till you make it.
Festlighederne tager plads om aftenen, i en dal oplyst af gyldne skær. Øverst oppe, i tårnværelser, sidder matriarkerne.
Vi har vænnet vores øjne til at se usynligt lys
Det er snart tid, jeg må videre. Kejseren er ikke rigtig klog.
I dag har han været vidunderlig. Jeg vil ikke udelukke, nej, i dag tror jeg, det er mig selv der skubber ham væk. I dag har han elsket mig.
En gruppe af kvinder fanget i luksuriøse omgivelser
Fortiden indhenter nutiden, ikke alle konsekvenser af handlinger sætter ind straks, men først i nuet, efter de er sluppet ud og har været ude i nogle år.
skyggesiderne er ligesom fantasierne udvidelser
4. Mine skygger har lært mig at livet stikker og med sorte fjerforede vinger folder de mig i mørke så jeg ikke skal bløde for realiteternes torne.
Det er så længe siden nu
Et spejl faldt ned fra væggen og blev knust.
Frej, langt lyst hår, plump, tager hende for guldet og det ved hun godt.
En enorm hvirvelvind suser gennem København og efterlader bag sig et spor af ødelæggelse.
I drømmen var vi stadig sammen, tror jeg.
Fra kamp og smerte og blod og rædsel opløftes jeg til en verden hvor intet af det skræmmer mig. Død i kamp er forseglingen af sejren over frygt.
Kvinde i rødt og guld med hår så sort som døden. En Saloméfigur som stjæler min elskedes blik
Alt hvad der indgyder ærefrygt bærer skønhedens mærke
i tilstanden af ekstatisk opmærksomhed på skønheden
transcenderer transcendens og forankrer det imaginære i blikkets kærtegn af sit objekt
Men han var også syg.
Har mødt min bror i forrådskammeret af det underjordiske u-skib. Jeg, sammen med mange andre, søgte tilflugt i det, da det brød ud. Stoler ikke på ham.
Jeg hader hendes stemme. Jeg hader når hun taler til mig. Jeg hader hende, selv når hun er sød.
Hendes hår var det første jeg så. Det var gyldent mørkt som rug klar til høst,
Ulvemænd og kvinder.
søstre forsvinder fra stedet, nu med deres ungdom og uskyldige fortabte skønhed med sig som brokadekjoler i armene.
Han var lidt skrøbelig på en måde.
Men så begynder stedet at forandre sig, bliver blødt levende.
L'art Nouveau. Metro Madeleine. Pincoteque 1, Rue Vignon 8, Place de la Madeleine.
Jeg var gravid, der var krig.
Om voldtægten af en mand: Det er i tidsånden.
hvordan køn er konstruerede, voldelige eventyr.
Efter idealet er brud ned, forbliver kærligheden. Ikke så glitrende som før, den er der bare, en dump banken, så lav og konstant, at den bliver monoton.
Jeg kunne ikke trække vejret normalt.
Jeg holdt om ham, men han holdt ikke længere om mig.
Et kort øjeblik vil jeg ofre alt for fortællingen, opslugt, opsat; det næste er jeg allerede opfyldt af historier alt for tæt på virkeligheden.
Det er fucked up at være kunstner.
Jeg ønsker mig tilbedere og en pels. Jeg ønsker mig nye sko og et spejl med lamper om. Min puls banker i mit ene øre. Jeg vil , at du skal se på mig igen.
Genspiller gennemspillede sansebilleder.
nedkaster opofrelse, martyriet og håbet, det blinde, til orme og kryb.
Har tit ønsket mig andre drømme.
Jeg polerer forfatteren den kompromisløse søvngænger som skriver gennem mørket. Men det er en kliché, jeg er træt.
Trykken for brystet. Angst kalder hun det, og siger: "Jeg kender det fra mig selv."
Dans med mig.
Vi har alle sammen sår af den slags som skaber et intet omkring os og gør os én(e).
Myter. Monstre. Mødre.
Ville skabe min egen familie. Men virkelige mennesker forlader dig.
Jeg står her også. Jeg prøver på ikke at stå her hele tiden. Men stå, det gør jeg.
Lad dig ikke snyde af vinterdepressionen! Den er en notorisk løgner.
"Det føltes rigtigt, men det kommer aldrig til at ske igen."
Binder mine ellers talende fingre i tavs vrede.
jeg græd imens
Det var ikke nogen succes.
vil hellere blive såret end vandre rundt i ingenting.
Hendes klynkende, jamrende stemme, hendes tavshed. Mest af alt hendes gråd.
Først da kom hun i tanke om min eksistens.
Hjælp mig, prøvede jeg at sige, men min mund var fuld af glasskår og jeg kunne næsten ikke tale.
Mennesker, kroppe i bevægelse omkring mig, glasflasker over alt, splintrende træ og skår flyver gennem luften.
"Do I scare you like I should?"
På vej over Langebro føltes det som om verden var meget nemmere, end den er.
En sværm af bier er hele årsagen til min grådighed.
Jeg tog en følelse og jeg fodrede den til den blev tyk og fed. Jeg ved ikke, hvordan jeg gør det om, men jeg kan gøre det igen.
Han prøvede at drukne hende, han elskede. Spedalsk. Ikke længere et menneske indeni.
Det lever i hvert øjeblik, pirker til mig når jeg sover, når jeg vågner, når jeg slår mig, når jeg rør ved hvem som helst. Det holder kun kæft, når det overdøves af virkelighden.
interessant og markant anderledes for mig
i en nåleskov, læreren sagde at jeg stadig kunne nå det.
Prøver at erindre, at jeg allerede
tørre, sprukne, ødelagte hænder af
"If we look closely at Victorian aspiration, we discover that the ideal object is often vague and sometimes nonexistent.
en brændende knude, som en sol eller i eksplosion i slow motion.
metode: Fake it till you make it.
Festlighederne tager plads om aftenen, i en dal oplyst af gyldne skær. Øverst oppe, i tårnværelser, sidder matriarkerne.
Vi har vænnet vores øjne til at se usynligt lys
Det er snart tid, jeg må videre. Kejseren er ikke rigtig klog.
I dag har han været vidunderlig. Jeg vil ikke udelukke, nej, i dag tror jeg, det er mig selv der skubber ham væk. I dag har han elsket mig.
En gruppe af kvinder fanget i luksuriøse omgivelser
Kan tage noget der allerede er der og transformere, trans-partere
Morgenerne synes at være ekstra produktive drømmetimer.Fortiden indhenter nutiden, ikke alle konsekvenser af handlinger sætter ind straks, men først i nuet, efter de er sluppet ud og har været ude i nogle år.
skyggesiderne er ligesom fantasierne udvidelser
4. Mine skygger har lært mig at livet stikker og med sorte fjerforede vinger folder de mig i mørke så jeg ikke skal bløde for realiteternes torne.
Det er så længe siden nu
Et spejl faldt ned fra væggen og blev knust.
Frej, langt lyst hår, plump, tager hende for guldet og det ved hun godt.
En enorm hvirvelvind suser gennem København og efterlader bag sig et spor af ødelæggelse.
I drømmen var vi stadig sammen, tror jeg.
Fra kamp og smerte og blod og rædsel opløftes jeg til en verden hvor intet af det skræmmer mig. Død i kamp er forseglingen af sejren over frygt.
Kvinde i rødt og guld med hår så sort som døden. En Saloméfigur som stjæler min elskedes blik
Alt hvad der indgyder ærefrygt bærer skønhedens mærke
i tilstanden af ekstatisk opmærksomhed på skønheden
transcenderer transcendens og forankrer det imaginære i blikkets kærtegn af sit objekt
Men han var også syg.
Har mødt min bror i forrådskammeret af det underjordiske u-skib. Jeg, sammen med mange andre, søgte tilflugt i det, da det brød ud. Stoler ikke på ham.
Jeg hader hendes stemme. Jeg hader når hun taler til mig. Jeg hader hende, selv når hun er sød.
Hendes hår var det første jeg så. Det var gyldent mørkt som rug klar til høst,
Ulvemænd og kvinder.
søstre forsvinder fra stedet, nu med deres ungdom og uskyldige fortabte skønhed med sig som brokadekjoler i armene.
Han var lidt skrøbelig på en måde.
Men så begynder stedet at forandre sig, bliver blødt levende.
L'art Nouveau. Metro Madeleine. Pincoteque 1, Rue Vignon 8, Place de la Madeleine.
Jeg var gravid, der var krig.
Om voldtægten af en mand: Det er i tidsånden.
hvordan køn er konstruerede, voldelige eventyr.
Efter idealet er brud ned, forbliver kærligheden. Ikke så glitrende som før, den er der bare, en dump banken, så lav og konstant, at den bliver monoton.
Jeg kunne ikke trække vejret normalt.
Jeg holdt om ham, men han holdt ikke længere om mig.
Et kort øjeblik vil jeg ofre alt for fortællingen, opslugt, opsat; det næste er jeg allerede opfyldt af historier alt for tæt på virkeligheden.
Det er fucked up at være kunstner.
Jeg ønsker mig tilbedere og en pels. Jeg ønsker mig nye sko og et spejl med lamper om. Min puls banker i mit ene øre. Jeg vil , at du skal se på mig igen.
Genspiller gennemspillede sansebilleder.
nedkaster opofrelse, martyriet og håbet, det blinde, til orme og kryb.
Har tit ønsket mig andre drømme.
Jeg polerer forfatteren den kompromisløse søvngænger som skriver gennem mørket. Men det er en kliché, jeg er træt.
Trykken for brystet. Angst kalder hun det, og siger: "Jeg kender det fra mig selv."
Dans med mig.
Vi har alle sammen sår af den slags som skaber et intet omkring os og gør os én(e).
Myter. Monstre. Mødre.
Ville skabe min egen familie. Men virkelige mennesker forlader dig.
Jeg står her også. Jeg prøver på ikke at stå her hele tiden. Men stå, det gør jeg.
Lad dig ikke snyde af vinterdepressionen! Den er en notorisk løgner.
"Det føltes rigtigt, men det kommer aldrig til at ske igen."
Binder mine ellers talende fingre i tavs vrede.
jeg græd imens
Det var ikke nogen succes.
vil hellere blive såret end vandre rundt i ingenting.
Hendes klynkende, jamrende stemme, hendes tavshed. Mest af alt hendes gråd.
Først da kom hun i tanke om min eksistens.
Hjælp mig, prøvede jeg at sige, men min mund var fuld af glasskår og jeg kunne næsten ikke tale.
Mennesker, kroppe i bevægelse omkring mig, glasflasker over alt, splintrende træ og skår flyver gennem luften.
"Do I scare you like I should?"
På vej over Langebro føltes det som om verden var meget nemmere, end den er.
En sværm af bier er hele årsagen til min grådighed.
Jeg tog en følelse og jeg fodrede den til den blev tyk og fed. Jeg ved ikke, hvordan jeg gør det om, men jeg kan gøre det igen.
Han prøvede at drukne hende, han elskede. Spedalsk. Ikke længere et menneske indeni.
Det lever i hvert øjeblik, pirker til mig når jeg sover, når jeg vågner, når jeg slår mig, når jeg rør ved hvem som helst. Det holder kun kæft, når det overdøves af virkelighden.
skriver bedst når jeg er tilpas ulykkelig. Min eskapisme vokser sig hurtigt for omfattende og overskygger al personlig ambition fordi jeg er dybt religiøs når det kommer til min egen chance for den ultimative distraktion, faktisk væren i nuet: momentaliteten.
Får det aldrig en ende?
Der er ikke mere nu.
tirsdag den 17. december 2013
søndag den 15. december 2013
søndag den 1. december 2013
onsdag den 27. november 2013
Fremdriftsreformprotest fortsætter med høj damp
Det startede rigtig godt i morges. KU har skrinlagt 45 points aktivitetskravet og fratagelsen af den ubegrundede orlov, der begge var stramninger, universitetet selv havde fundet på og ikke direkte en del af reformen.
Kampen er dog slet ikke slut. Dagen igennem har engagerede studerende lavet blokader på bl.a. Panum og CSS og op mod 9000 mødte op til dagens manifestation på Vor Frue Plads.
Vrede Humanister var sammen med geologer og geografer nogle af de første on location, hvor vi sikrede os varm kaffe og forsøgte at få den oprørske stemning op i gear med The Clash og hjemmestrikkede slagsange mens vi viftede vores bannere (og forsøgte ikke at flyve væk).
Ca. en halv time efter hørtes en rumlen, der i løbet af få minutter steg til en dyb buldren og de mægtige horder af sundheds- og samfundsvidenskabelige ankom og fyldte pladsen sammen med studerende fra flere andre fakulteter.
The rest is history.
Konkret fik vi sagt "Pænt Nej Tak", Morten Østergård fik to minutters taletid til at sige absolut intet nyt og gøre folk endnu mere sure, men rektor Ralf Henningsen kiggede til gengæld også forbi med støttende ord, der understregede at KU faktisk ønsker at samarbejde med deres studerende, hvad nattens beslutninger også allerede havde bekræftet - og det blev vedtaget, at den fortsatte kamp i højere grad skal rettes mod politikerne, der er de virkelige bagmænd i attentatet på uddannelsen.
Video her: http://politiken.dk/indland/uddannelse/ECE2144117/7000-studerende-demonstrerer-i-dag/
Jeg tror sgu, der er håb.
Kampen er dog slet ikke slut. Dagen igennem har engagerede studerende lavet blokader på bl.a. Panum og CSS og op mod 9000 mødte op til dagens manifestation på Vor Frue Plads.
Vrede Humanister var sammen med geologer og geografer nogle af de første on location, hvor vi sikrede os varm kaffe og forsøgte at få den oprørske stemning op i gear med The Clash og hjemmestrikkede slagsange mens vi viftede vores bannere (og forsøgte ikke at flyve væk).
Ca. en halv time efter hørtes en rumlen, der i løbet af få minutter steg til en dyb buldren og de mægtige horder af sundheds- og samfundsvidenskabelige ankom og fyldte pladsen sammen med studerende fra flere andre fakulteter.
The rest is history.
Konkret fik vi sagt "Pænt Nej Tak", Morten Østergård fik to minutters taletid til at sige absolut intet nyt og gøre folk endnu mere sure, men rektor Ralf Henningsen kiggede til gengæld også forbi med støttende ord, der understregede at KU faktisk ønsker at samarbejde med deres studerende, hvad nattens beslutninger også allerede havde bekræftet - og det blev vedtaget, at den fortsatte kamp i højere grad skal rettes mod politikerne, der er de virkelige bagmænd i attentatet på uddannelsen.
Video her: http://politiken.dk/indland/uddannelse/ECE2144117/7000-studerende-demonstrerer-i-dag/
Jeg tror sgu, der er håb.
mandag den 25. november 2013
Fagjunglen IV
Hele tiden havde hun længtes efter at nå op over bachelorskovens grænser, troet horisonten var sikker - men det der lignede kandidatens klare lys viser sig formørket af flere svære valg
Den ædle læsers ydmyge skribent er gået mange prøvelser igennem på sine rejser siden hun ab initio trådte ind mellem de mørke lianers klamme bladfang og forsøgte at tilmelde sig valgfag på grunduddannelsen.
Den ædle læsers ydmyge skribent er gået mange prøvelser igennem på sine rejser siden hun ab initio trådte ind mellem de mørke lianers klamme bladfang og forsøgte at tilmelde sig valgfag på grunduddannelsen.
Tilvalgsjunglen I
Tilvalgsjunglen II
Tilvalgsjunglen III
Jeg har prøvet kræfter med erhvervsteoriens sumpe, hvor ingen ægte humanist kan trænge helskindet igennem uden at tillære sig CBS-agtige overlevningstricks og dertil medfølgende skam.
Jeg har slidt og slæbt mig igennem designhistorisn teori med et lidt for langt hvil i materialitetens oase, hvor jeg drak grådigt af vandene og drømte mig ind i rigdommens fatamorgana hvor originale Tiffany lamper og Chesterfield sofaer tog skikkelse af noget, man har råd til.
Udsultet søgte jeg tilflugt i den gotiske litteraturs ruiner, hvor freudianske genfærd søgte at indfange og opsluge mig, men i stedet måtte bøje sig for mine overlegne analyseevner.
Sidenhen opsøgte jeg dobbeltgængerens spejlblanke sø og ville krydse den, men måtte give fortabt i bachelorprojektets vældige skygge og i stedet fortsætte længere ind i junglen ad en ellers ubetrådt omvej.
I skrivende stund er jeg i følgeskab med sammenbruddet (det teoretiske, ikke det faktiske) tæt på at nå ud på den anden side, og vejen er allerede begyndt at løfte sig op ad kandidatens bakkedrag, der snart vil blive bjerg.
Der er fagtilmelding. Jeg er blevet officielt optaget på the Master of Arts in Comparative Literature og nu vil den grådige mund, der er KU, også have, at jeg tager stilling til, hvilke fag, jeg vil have.
Det har jeg sådan set også gjort.
Jeg vil gerne have:
Populærlitteratur og genre. Et samtidslitterært emne med fokus på definitioner.
Civilisationssygdomme. Et historisk blik på den sygelige kunstner. Right down my alley.
Det komiske. Teoretiske tilgange til komik i litteratur og teater.
Det er alt sammen meget godt. Der er tre fag, jeg ønsker mig, og jeg skal kun bruge to - og så er jeg stadig en god studine og tager 30 point på et semester, ligesom regeringen kan lide det. Men, men, men, det skal jo ALDRIG være for NEMT.
De to første fag ligger lige præcis nøjagtigt oven i hinanden. Undervisning torsdag fra 11-14. Det tredje er på mystisk vis forsvundet fra alle oversigtslister (jeg mistænker, det er blevet spist af KUs sultne mund).
Jeg er nu nødsaget til at overveje alternativer som Religions- og samfundssatire i 1700-tallet og A History of Taste/Smagsdommerne som lyder totalt awesome, men kræver at jeg tager hul på kandidattilvalget, og dét er måske nok en udfordring, denne rejsende endnu ikke er helt rede til at give sig i kast med.
Studiet er langt og fuldt af fælder - der høres skrig i skoven, og med den nært forestående trussel om frigivelsen af de deforme reformbæster, må beslutninger træffes hurtigt og frygtløst. Hav mod.
Tilvalgsjunglen II
Tilvalgsjunglen III
 |
|
Overbygningen er hjemsøgt, junglen har spredt sig, planterne kravler op ad institutionens mure og trænger ind mellem bureaukratiets revner. |
Jeg har slidt og slæbt mig igennem designhistorisn teori med et lidt for langt hvil i materialitetens oase, hvor jeg drak grådigt af vandene og drømte mig ind i rigdommens fatamorgana hvor originale Tiffany lamper og Chesterfield sofaer tog skikkelse af noget, man har råd til.
Udsultet søgte jeg tilflugt i den gotiske litteraturs ruiner, hvor freudianske genfærd søgte at indfange og opsluge mig, men i stedet måtte bøje sig for mine overlegne analyseevner.
Sidenhen opsøgte jeg dobbeltgængerens spejlblanke sø og ville krydse den, men måtte give fortabt i bachelorprojektets vældige skygge og i stedet fortsætte længere ind i junglen ad en ellers ubetrådt omvej.
I skrivende stund er jeg i følgeskab med sammenbruddet (det teoretiske, ikke det faktiske) tæt på at nå ud på den anden side, og vejen er allerede begyndt at løfte sig op ad kandidatens bakkedrag, der snart vil blive bjerg.
Der er fagtilmelding. Jeg er blevet officielt optaget på the Master of Arts in Comparative Literature og nu vil den grådige mund, der er KU, også have, at jeg tager stilling til, hvilke fag, jeg vil have.
Det har jeg sådan set også gjort.
Jeg vil gerne have:
Populærlitteratur og genre. Et samtidslitterært emne med fokus på definitioner.
Civilisationssygdomme. Et historisk blik på den sygelige kunstner. Right down my alley.
Det komiske. Teoretiske tilgange til komik i litteratur og teater.
Det er alt sammen meget godt. Der er tre fag, jeg ønsker mig, og jeg skal kun bruge to - og så er jeg stadig en god studine og tager 30 point på et semester, ligesom regeringen kan lide det. Men, men, men, det skal jo ALDRIG være for NEMT.
De to første fag ligger lige præcis nøjagtigt oven i hinanden. Undervisning torsdag fra 11-14. Det tredje er på mystisk vis forsvundet fra alle oversigtslister (jeg mistænker, det er blevet spist af KUs sultne mund).
Jeg er nu nødsaget til at overveje alternativer som Religions- og samfundssatire i 1700-tallet og A History of Taste/Smagsdommerne som lyder totalt awesome, men kræver at jeg tager hul på kandidattilvalget, og dét er måske nok en udfordring, denne rejsende endnu ikke er helt rede til at give sig i kast med.
Studiet er langt og fuldt af fælder - der høres skrig i skoven, og med den nært forestående trussel om frigivelsen af de deforme reformbæster, må beslutninger træffes hurtigt og frygtløst. Hav mod.
Abonner på:
Opslag (Atom)