onsdag den 27. februar 2013
tirsdag den 26. februar 2013
lørdag den 16. februar 2013
Kartoffelblinis, laksetartar og urter
Til ordentligt mange mennesker, som i ca. 16 (2 blinis til hver)
Blinis
750 g kogte kartofler
6 æg
4½ spsk. kartoffelmel
Laksetartar
7-800 g laksefilet uden skind (når nu fiskehandleren har tilbud, kan man lige så godt fråse), der gerne har været frosset ned natten over og er tøet langsomt op i køleskabet - optimalt
Hakket rødløg
Urtecreme
Blinis
750 g kogte kartofler
6 æg
4½ spsk. kartoffelmel
3 tsk.
bagepulver
1⁄2 citrons saft
1 stor dl
piskefløde
45 g smeltet smør
Groft salt og citronpeber
Mos kartoflerne fint og rør mosen med resten af indredienserne til en lind og glinsende dej. Tjek at det smager dejligt. Læg med en spiseske sådan nogenlunde runde klatter på en varm pande i lidt smør. Steges gyldne på begge sider - de skal ligne amerikanske pandekager og være sådan lidt tykke i det. Hvis de flyder for meget ud, kan mere kartoffelmel tilsættes dejen.
Serveres lune med med fyld oven på.
Laksetartar
7-800 g laksefilet uden skind (når nu fiskehandleren har tilbud, kan man lige så godt fråse), der gerne har været frosset ned natten over og er tøet langsomt op i køleskabet - optimalt
Hakket rødløg
Hakket
forårsløg
½ citrons friskpressede saft
salt, peber og gode intentioner
Laksen hakkes, groft eller fint alt efter energiniveau og blandes med resten af ingredienserne. Er man lidt stresset, kan det ske, at man taber en ordentlig skefuld cremefraiche ned i skålen, det kan med fordel søges fisket (he he) op, og replaceres det korrekte sted, men man kan finde, at man er nødt til at servere en lidt mere lyserød tartar end tiltænkt. Dette går ikke ud over smagen.
Urtecreme
En hel busk hakket persille og en ordentlig tot hakket purløg
Et par deciliter cremefraiche 9%
Et par spiseskefulde af den gode mayonnaise, man kan købe i små poser
Salt og
friskkværnet/myrdet peber
Røres sammen. Tilsmages. Nom
Der stables og serveres med et stolt smil. Yders dejligt med en lille pagne til, men andre drikkevarer går jo også.


Skal spises samme dag. Rå fisk holder ikke for evigt.
Labels:
food art
fredag den 15. februar 2013
torsdag den 14. februar 2013
onsdag den 13. februar 2013
Ça suffit, merci
J'étais morte. Je souffrais d'une maladie de la peur des choses qui n'avaient pas encore eu lieu.
Je ne veux plus.
Le mot de 'oui' est la solution de l'énigme de la vie. Je vais parler a la monde et je vais dire:
"Oui, oui, ce sérait chouette."
Labels:
musik
tirsdag den 12. februar 2013
Fødselsdagshygger for kæresten
- Næh, Freja, er det et overdådigt morgenmåltid bestående af nybagte mini croissanter, nylavede amerikanske pandekager med blåbær, vagtel spejlæg, krydret bacon og groft foccacia fra torvehallerne, Urtekrams Dolce Latte Karamelcreme, frisk frugt, med meget, meget mere?
- Jamen, det er det da i hvert fald.
- Lavet klokken 6 i morges, siger du?
- Ja, det gør jeg.
- Nøj, hvor er du bare en god kæreste.
- 'Ah, det sy's jeg.
- Det har vel ikke noget at gøre med at det er Valentins dag på torsdag, og du har informeret kæresten om at du gerne vil fejre det i år, og det derfor måske er en god idé at holde ham kærlig, vel?
- Nej, det havde jeg slet ikke tænkt over.
mandag den 4. februar 2013
onsdag den 30. januar 2013
tirsdag den 29. januar 2013
Tilvalgsjunglen III - KUnets hemmelige had
Sidst læseren mødte den hårdt prøvede eventyrer, stod hun ved en skillevej med mange valgmuligheder og kun lidet overblik. Situationen er sidenhen vendt totalt.
Jeg er nu i besiddelse af en lækker plads på Hauntings og ser frem til at indsøbe mit sind i senviktoriansk spøgelseslitteratur, og det kunne sådan set ikke være bedre. Imidlertid har holdet ikke nok ects point (studerende lever ikke på vand og brød som statens andre fanger, men på ects og SU-klip), og jeg kom, oh skræk og rædsel, ikke ind på det andet hold, der skulle have bidraget med disse livsvigtige tal.
Derfor måtte eders trætte rejsende, bedst som den blå himmels horisonter kom til syne mellem træerne, vende om igen, og begive sig tilbage ind mellem klistrede kodebregner og fugtige domæner, ind på KUnet - men hun skulle dybere ind - helt ind i Selvbetjeningen!
Det viste sig, at det, der offentligt blandt KUborgere er kendt som Selvbetjeningen, et sted, hvor man enkelt og nemt kan styre og overvåge sin studietid, havde udviklet en personlig vendetta imod netop mig.
Det var da heller ikke et tilfælde af enormt uheld, at jeg ikke kunne få plads på hverken Nekroæstetik eller Digital erindring - det var Selvbetjeningen, der ikke ville lukke mig ind. Selvbetjeningen, der på overfladen er så blid og skøn som nogen hjemmeside, viste sit sande ansigt som ældgammet monster med aner i en tid før tiden, med tentakler og glødende, bitre væsker dryppende fra det enorme gab.
Jeg husker ikke meget herefter. Blot den stille susen i telefonen og fagsekretærens beroligende, moderlige lyde. Så stilhed.
Denne stund er problemet stadig ikke blevet løst. Ingen ved, hvorfor jeg således bliver holdt fanget i Tilvalgsjunglens labyrintiske indre. Jeres ydmyge rejsende afventer træt dommen og drømmer om at gense det klare valgs grønne enge og indånde den friske luft af sikkerhed. Guderne har visket mig i ørerne, at der stadig er håb om en plads på Dobbeltgængermotivet i litteraturen, men jeg er ikke sikker på, jeg endnu evner at håbe. Når jeg lukker øjnene, ser jeg stadig Selvbetjeningens skrækindjagende besked "Der er ikke plads på holdet."
Jeg er nu i besiddelse af en lækker plads på Hauntings og ser frem til at indsøbe mit sind i senviktoriansk spøgelseslitteratur, og det kunne sådan set ikke være bedre. Imidlertid har holdet ikke nok ects point (studerende lever ikke på vand og brød som statens andre fanger, men på ects og SU-klip), og jeg kom, oh skræk og rædsel, ikke ind på det andet hold, der skulle have bidraget med disse livsvigtige tal.
Derfor måtte eders trætte rejsende, bedst som den blå himmels horisonter kom til syne mellem træerne, vende om igen, og begive sig tilbage ind mellem klistrede kodebregner og fugtige domæner, ind på KUnet - men hun skulle dybere ind - helt ind i Selvbetjeningen!
Det viste sig, at det, der offentligt blandt KUborgere er kendt som Selvbetjeningen, et sted, hvor man enkelt og nemt kan styre og overvåge sin studietid, havde udviklet en personlig vendetta imod netop mig.
Det var da heller ikke et tilfælde af enormt uheld, at jeg ikke kunne få plads på hverken Nekroæstetik eller Digital erindring - det var Selvbetjeningen, der ikke ville lukke mig ind. Selvbetjeningen, der på overfladen er så blid og skøn som nogen hjemmeside, viste sit sande ansigt som ældgammet monster med aner i en tid før tiden, med tentakler og glødende, bitre væsker dryppende fra det enorme gab.
Jeg husker ikke meget herefter. Blot den stille susen i telefonen og fagsekretærens beroligende, moderlige lyde. Så stilhed.
Denne stund er problemet stadig ikke blevet løst. Ingen ved, hvorfor jeg således bliver holdt fanget i Tilvalgsjunglens labyrintiske indre. Jeres ydmyge rejsende afventer træt dommen og drømmer om at gense det klare valgs grønne enge og indånde den friske luft af sikkerhed. Guderne har visket mig i ørerne, at der stadig er håb om en plads på Dobbeltgængermotivet i litteraturen, men jeg er ikke sikker på, jeg endnu evner at håbe. Når jeg lukker øjnene, ser jeg stadig Selvbetjeningens skrækindjagende besked "Der er ikke plads på holdet."
Labels:
universitetet
mandag den 28. januar 2013
Vintage mig
Baigneuse sur la Plage de Deauville
- taget af Henri Roger-Viollet o. 1925.
For de uindviede ligner hun mig ret meget (eller jeg ligner hende, hun kom trods alt først), bortset fra at 1925-versionen har større hår. Men det er jo også fuldt af saltvand. Alle ved, at havbadning svarer til at hoppe i en potent kemisk blanding af krøllecreme, hårlak og festøv. Mit hår ville være lige præcis lige så awesome, hvis ikke jeg boede i Danmark, hvor jeg absolut kun kan bære at stikke hovedet under vand ganske få dage om året.
- taget af Henri Roger-Viollet o. 1925.
For de uindviede ligner hun mig ret meget (eller jeg ligner hende, hun kom trods alt først), bortset fra at 1925-versionen har større hår. Men det er jo også fuldt af saltvand. Alle ved, at havbadning svarer til at hoppe i en potent kemisk blanding af krøllecreme, hårlak og festøv. Mit hår ville være lige præcis lige så awesome, hvis ikke jeg boede i Danmark, hvor jeg absolut kun kan bære at stikke hovedet under vand ganske få dage om året.
Labels:
dobbeltgænger
Abonner på:
Opslag (Atom)