KUAs vintersvaner

svaner den. De har svane swag.

Kartoffelblinis, laksetartar og urter

Til ordentligt mange mennesker, som i ca. 16 (2 blinis til hver)

Blinis
750 g kogte kartofler
6 æg
4½ spsk. kartoffelmel

3 tsk. bagepulver 

1⁄2 citrons saft 

1 stor dl piskefløde 

45 g smeltet smør 

Groft salt og citronpeber 

Mos kartoflerne fint og rør mosen med resten af indredienserne til en lind og glinsende dej. Tjek at det smager dejligt. Læg med en spiseske sådan nogenlunde runde klatter på en varm pande i lidt smør. Steges gyldne på begge sider - de skal ligne amerikanske pandekager og være sådan lidt tykke i det. Hvis de flyder for meget ud, kan mere kartoffelmel tilsættes dejen.

Serveres lune med  med fyld oven på.

Laksetartar
7-800 g laksefilet uden skind (når nu fiskehandleren har tilbud, kan man lige så godt fråse), der gerne har været frosset ned natten over og er tøet langsomt op i køleskabet - optimalt
Hakket rødløg

Hakket forårsløg

½ citrons friskpressede saft 

salt, peber og gode intentioner

Laksen hakkes, groft eller fint alt efter energiniveau og blandes med resten af ingredienserne. Er man lidt stresset, kan det ske, at man taber en ordentlig skefuld cremefraiche ned i skålen, det kan med fordel søges fisket (he he) op, og replaceres det korrekte sted, men man kan finde, at man er nødt til at servere en lidt mere lyserød tartar end tiltænkt. Dette går ikke ud over smagen.

Urtecreme

En hel busk hakket persille og en ordentlig tot hakket purløg

Et par deciliter cremefraiche 9%

Et par spiseskefulde af den gode mayonnaise, man kan købe i små poser

Salt og friskkværnet/myrdet peber

Røres sammen. Tilsmages. Nom

Der stables og serveres med et stolt smil. Yders dejligt med en lille pagne til, men andre drikkevarer går jo også.

Skal spises samme dag. Rå fisk holder ikke for evigt.

Valentinsgave til kæresten

Billedkvaliteten er lidt dårlig, men sådan kan det gå, når ens scanner er en genstridig kælling.

Valentins

Ça suffit, merci

J'étais morte. Je souffrais d'une maladie de la peur des choses qui n'avaient pas encore eu lieu. 

Je ne veux plus.

Le mot de 'oui' est la solution de l'énigme de la vie. Je vais parler a la monde et je vais dire:

"Oui, oui, ce sérait chouette."

Fødselsdagshygger for kæresten

- Næh, Freja, er det et overdådigt morgenmåltid bestående af nybagte mini croissanter, nylavede amerikanske pandekager med blåbær, vagtel spejlæg, krydret bacon og groft foccacia fra torvehallerne, Urtekrams Dolce Latte Karamelcreme, frisk frugt, med meget, meget mere?
- Jamen, det er det da i hvert fald.
- Lavet klokken 6 i morges, siger du?
- Ja, det gør jeg.
- Nøj, hvor er du bare en god kæreste.
- 'Ah, det sy's jeg.
- Det har vel ikke noget at gøre med at det er Valentins dag på torsdag, og du har informeret kæresten om at du gerne vil fejre det i år, og det derfor måske er en god idé at holde ham kærlig, vel?
- Nej, det havde jeg slet ikke tænkt over. 

fashionflea

Så er der loppemarked lørdag, de damer

Tilvalgsjunglen III - KUnets hemmelige had

Sidst læseren mødte den hårdt prøvede eventyrer, stod hun ved en skillevej med mange valgmuligheder og kun lidet overblik. Situationen er sidenhen vendt totalt.
Jeg er nu i besiddelse af en lækker plads på Hauntings og ser frem til at indsøbe mit sind i senviktoriansk spøgelseslitteratur, og det kunne sådan set ikke være bedre. Imidlertid har holdet ikke nok ects point (studerende lever ikke på vand og brød som statens andre fanger, men på ects og SU-klip), og jeg kom, oh skræk og rædsel, ikke ind på det andet hold, der skulle have bidraget med disse livsvigtige tal.
Derfor måtte eders trætte rejsende, bedst som den blå himmels horisonter kom til syne mellem træerne, vende om igen, og begive sig tilbage ind mellem klistrede kodebregner og fugtige domæner, ind på KUnet - men hun skulle dybere ind - helt ind i Selvbetjeningen!
Det viste sig, at det, der offentligt blandt KUborgere er kendt som Selvbetjeningen, et sted, hvor man enkelt og nemt kan styre og overvåge sin studietid, havde udviklet en personlig vendetta imod netop mig.

Ukendt billede, nådesløst udrevet af sammenhæng for illustrationens skyld. Selvom
slangen er skræmmende for læserens blik, kan den blot virke som en symbolsk afbildning
af den rædsel, der er Selvbetjeningen. Kun den, der selv har været der, vil forstå.

Efter desperat at have forsøgt at tilmelde mig det ene fag efter det andet, måtte jeg give fortabt og falde på knæ for guderne (ringe til fagsekretæren) og bede inderligt om hjælp og nåde.
Det var da heller ikke et tilfælde af enormt uheld, at jeg ikke kunne få plads på hverken Nekroæstetik eller Digital erindring - det var Selvbetjeningen, der ikke ville lukke mig ind. Selvbetjeningen, der på overfladen er så blid og skøn som nogen hjemmeside, viste sit sande ansigt som ældgammet monster med aner i en tid før tiden, med tentakler og glødende, bitre væsker dryppende fra det enorme gab.

Jeg husker ikke meget herefter. Blot den stille susen i telefonen og fagsekretærens beroligende, moderlige lyde. Så stilhed.
Denne stund er problemet stadig ikke blevet løst. Ingen ved, hvorfor jeg således bliver holdt fanget i Tilvalgsjunglens labyrintiske indre. Jeres ydmyge rejsende afventer træt dommen og drømmer om at gense det klare valgs grønne enge og indånde den friske luft af sikkerhed. Guderne har visket mig i ørerne, at der stadig er håb om en plads på Dobbeltgængermotivet i litteraturen, men jeg er ikke sikker på, jeg endnu evner at håbe. Når jeg lukker øjnene, ser jeg stadig Selvbetjeningens skrækindjagende besked "Der er ikke plads på holdet."

Vintage mig

Baigneuse sur la Plage de Deauville
- taget af Henri Roger-Viollet o. 1925.

For de uindviede ligner hun mig ret meget (eller jeg ligner hende, hun kom trods alt først), bortset fra at 1925-versionen har større hår. Men det er jo også fuldt af saltvand. Alle ved, at havbadning svarer til at hoppe i en potent kemisk blanding af krøllecreme, hårlak og festøv. Mit hår ville være lige præcis lige så awesome, hvis ikke jeg boede i Danmark, hvor jeg absolut kun kan bære at stikke hovedet under vand ganske få dage om året.

Mademoiselle de Maupin

af Théophile Gautier

Romanen fra 1835-36 skal læses i lyset af en kronik, Gautier  (1811-1872)  udgav i 1834, hvor han på det kraftigste kritiserede sine samtidige kritikere og deres forældede og dobbeltmoralske standarder inden for både litteraturen og etikken.  Det blev tidligt tydeligt, at det var hans mål at med Mademoiselle de Maupin ville blive at provokere og nedbryde grænser.

På Gautiers tid fandtes der inden for samtidig europæisk  litteratur to dominerende stilarter: den ordensorienterede klassicisme og den sanselige romantik. Et godt eksempel på romantisk litteratur er Den unge Werthers lidelser af Goethe, der portrætterer en passioneret og æstetisk sjæl som ikke passer ind i samfundets rigide systemer. Da jeg er glad for stærke, handlingsorienterede og intelligente protagonister, har Werther aldrig sagt mig så meget, men i Mademoiselle de Maupin får jeg personlighed for alle pengene. Den romantiske idolisering af det skønne er gennemgående i romanen, men med vægt på både åndeligt og fysisk begær efter det fuldkomne, som karaktererne aktivt søger at nå (uden megen klynk), og til sidt faktisk opnår i en symbolsk symbiose af mandens fysiske søgen og kvindens æteriske i en forenelse af de to køn, der ikke kun er seksuel.

Romanens handling er bygget op om Shakespeare's As You Like It, der går igen både tematisk og som teaterstykke inde i selve handlingen, og den er inspireret af den historiske  person Julie d'Aubigny (1670-1707), der under navnet La Maupin/Mademoiselle de Maupin havde efterladt sig et imponerende ry. Hun var en talentfuld fægter, operasangerinde og forfører af både mænd og kvinder - og man sagde om hende, at hun engang havde søgt optagelse på et kloster blot for at kunne forføre en nonne derinde (intet i The Playbook kan slå det!).

I Mademoiselle de Maupin stifter læseren bekendtskab med tre karakterer:
Den romantiske Albert, der drømmer om den perfekte elskerinde,
Den søde og meget kærlige Rosette, der er ulykkeligt forelsket, men ikke kan få den, hun elsker, og som det næstbedste giver sig hen til Albert, for at han i det mindste kan opleve kærligheden, og
Den usandsynligt smukke Theodor (inkl. ung, sart page), som er elsket af både Albert og Rosette - til især Alberts store fortrydelse.
Forviklinger sker, og en mængde overvejelser over kønnenes natur udfolder sig og kulminerer bogstavelig talt i en fælles orgasme.

Ikke, at det skal blive ved med at handle om Goethes underlegenhed, men det bør dog noteres, at han med Werther giver os et portræt af den utilpassede romantiker og den barske, barske verdens kulde, hvor Gautier os frækt en libertinsk romantik, der i forgudelsen af det skønne ublu skjuler en diskussion af og fortale for kønnenes seksuelle ligestilling og aktivt tager et så tabubelagt emne som homoseksuel kærlighed under poetisk behandling. En fin fyr!

Som det sidste, er blot at nævne, at vi har Balzac at takke for Gautiers litterære virke, da det var ham, der opfordrede ham til at udgive det han skrev. En finere anbefaling, kan næppe fås.

Mademoiselle de Maupin får 6 b'er ud af 6 for litterær værdi: B B B B B B
Argumentation: Selvom værket i dag er relativt ukendt, er det klart en klassiker, og overraskende moderne. Et helt igennem romantisk værk, der også var provokerende og frækt og pirkede til samtidens forestillinger om seksualmoral og køn.

3 ud af 6 b'er for underholdningsværdi: B B B B B B
Argumentation: Lidt langtrukken i starten, men det er vel, hvad man kan forvente af en brevroman, der oven i købet har stemnings- og naturbeskrivelser i højsædet . Til gengæld er der virkelig bid i handlingen, og det siger jeg ikke, bare fordi der på et tidspunkt er nogen, der bliver slikket på brysterne - der er dybde og rigeligt med stof til eftertanke, og jeg kan slet ikke få armene ned!